KLM 17/2 2014 - Kulturbegrebet

- Enkelte ord, beskrivende kultur
- Den komplekse kulturbeskrivelse, det kommer ikke rigtig frem i modellerne,

Opgave C fra ugeopgave 8

·         Se efter hvilke krav der er til undervisning i kultur i bred forstand

Kigger vi på de fællesmål for dansk faget vil vi se at der er nogen krav til undervisningen der bygger på kultur. Bl.a. under slutmål for efter 9. klassetrin i ”det talte sprog”, står der bl.a. ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte til norsk og svensk med forståelse.” Dette indebærer også en form for kultur, i det vi skal sætte hos i vores nabolandes sprog og derved have evnen til at kunne agerer sprogligt med vores nabolande. Længere nede i teksten står der ligeledes at undervisningen også skal lede frem mod at eleverne skal kunne ”forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon.” og ”indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog”. Så ser vi på det i bred forstand er der altså en del krav i danskundervisningen hvad angår dansk kultur og ligeledes andre landes kultur og sprog.

·         Forsøg at identificere hvilket kulturbegreb, der præger formuleringerne

Et er begreberne der præger formuleringerne er bl.a. ”kulturfællesskab”.

International kultur – går ud over grænser

Identificering af dansk kultur via litteraturen

 

·         Undersøg hvilken rolle national kultur spiller.

Under slutmål stod der ”forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon.” Med dette må der menes at det også er vigtig at blive undervist i vores egen nationale kultur. Der skal undervises i kulturel tradition igennem Dansk litteraturs kanon. De danske kulturelle værdier er dermed også vigtige at blive undervist i. Men ligeledes er Sverige og Norges nationalkultur også vigtig i danskundervisningen – da eleverne også skal undervises i svensk og norsk i danskundervisningen.

·         Konklusioner i små punkter

Ud fra dette kan man konkludere at danskfaget går mere op i det nationale/skandinaviske kulturbegreb. Faget er godt til at identificere dansk litteratur kultur, og udviklingen i Danmarks historie. Faget har ingen oplagte mål om international kulturforståelse end den danske, men er godt på vej da Danmark bliver mere globaliseret fx Jeg er Yahya Hassan.

 

Opgave E

Kulturel forforståelse: Der er mangel på forforståelsen, fra både elever og lærere da fx eleverne har fordomme mod Islam og ramadan. Lærerinden

Kulturel selvforståelse: De synes ikke det er dansk at holde ramadan, og de ha kendskab til hvad de selv gør. De kender til Pia K, som har stærke kulturelle meninger

Fikspunkter:

lærerinden inddrager Jakob, som højst sandsynligt må være muslim da hun spørger om han holder ramadan, deri inkluderer hun islamisk kultur ind i debatten. 

 

Træet som kulturelt symbol

- Træer har rødder, mennesket har fødder. Hvilken kulturforståelse kan ligge bag dette udsagn? sv. Rødder er symbol for mange kulturer, når der står mennesket har fødder, kan det betyde at mennesket er frit til at gå sine egne veje, Vi er mange kulturer under den samme stamme, som kan være frit stillet til at gå sine egne veje.

Traeet som kulturelt symbol- samspillet med faglige budskab?Core
Hvilken betydning har for forståelsen af indholder har de to forskellige formsprog i de to
Powerpoints om kultur?
Jf. Berger og Luckmann:
Kultur som en konstruktion (konstruktionisme)
Kultur kan ikke defineres som havende et bestemt indhold – afhænger af situation
Kulturer har flydende og omskiftelige grænser
Kultur er noget man skaber og gør.
Individer kan have flere kulturer = kulturelle fællesskaber

Forforståelse
Træer har rødder – Mennesker har fødder
Hvilken kulturforståelse kan ligge bag dette udsagn?

Hvordan ville Grundtvig have set på dette udsagn?

Samfundet ses som selvstændigt eksisterende størrelse, der påvirker menneskers liv og tænkemåde

Samfundet som fænomen, der konstant skabes og opretholdes af mennesker

Samfund = menneskabt produkt og mennesket = produkt af samfundet
Internalisering:
Den objektiverede
verden genoptages
I bevidstheden

Eksternalisering:
Samfundet skabes
af menneskets
verdensbyggende
virksomhed

Samfund = menneskabt produkt og mennesket = produkt af samfundet

objektivering
Individet

Samfundet
Synes at have fået en
eksistens uafhængigt
af mennesket

Konstruktion?
Hvordan udvikles kultur?
Komplekst kulturbegreb

Substans?
Hvad er kultur?
Beskrivende kulturbegreb

Kultur:

Forskellige forståelser af kultur

Er udtryk for to forskellige videnskabelige tilgange til at undersøge kulturelle fænomener/kulturer.
Men man kan også identificere de to måder at tale om kultur om blandt ”almindelige mennesker”.
Det komplekse kulturbegreb

Der vil dog ofte være en tendens til at det beskrivende kulturbegreb vil være det mest brugte… eller? Er I enige?

Jensens kulturrbegreb
Bergers model
Jf. Berger og Luckmann:
Kultur som en konstruktion (konstruktionisme)
Kultur kan ikke defineres som havende et bestemt indhold – afhænger af situation

Kulturer har flydende og omskiftelige grænser
Kultur er noget man skaber og gør.
Individer kan have flere kulturer = kulturelle fællesskaber

 

Hvad har vi lært idag?

 

Jeg har lært, hvordan man kan analyser kulturforståelse, og hvordan kulturer forstås i fælles målene.