Jeg skal være lærer - værktøj og forksning - 29-10-2013

Hjernen

 

Rosseau 1712-1778 – Studer eleverne, da i ikke kender dem.

Observation = opmærksom iagttagelse (vi går ud og kigger på noget, og er opmærksomme på noget).

Mini-opgave: Hvorfor er det en god idé at kommende lærere skal observere?? Sv= Trivsel for eleven, observere hvilke virkemidler som lærer kan give et godt klassemiljø ved at bruge forskellige metoder og teknikker.  Spotte problemer (lektier, læring, socialt, hjemmet, kammerater, trivsel). Undervisningsdifferentiering (dem der har det nemt, dem der har det svært).  Observere elever og sig selv (relation til eleverne).

Formålet med observation – forhold til læring, samarbejdet mellem kollegaer og lærer-forældre. Udvikler kendskab til det enkelte barn. Observation bliver vejen mellem teori og praksis.

Hjernen i observation – kognitive elementer i hjernen. Perception, bruges til at erfare hvad der sker, bliver til skemaer. Analogi-slutninger, det vi observerer, tror vi fortæller os, hvad er der sker, der hvor vi ikke kan se. Kategorisering – mennesker kan IKKE forholde sig til for mange ting på en gang. Heldigvis har hjernen smutveje, ordner i kategorier, på den måde kan vi forholde os til andre.

 

Metode

 

Flere typer

-          1. orden, når en udenforstående observere en pædagogisk situation. Observation = den primære opgave. Vi skal observere elevens læring

-          2. Når læreren kontinuerligt observerer en pædagogisk observation, som pågældende person selv er indblandet i.

Frans From – to versioner af den observerede, den oplevede (fortolkning) og den faktiske (hvem er det? Dreng eller pige? Bla bla bla).

 

3 trin i observationer

-          Umiddelbar observation, man ved ingenting om situationen

-          Beskrivelse af observation, man beskriver situationen uden fortolkning

-          Fortolkning af observation, fortolkning

 

To former for observation

-          Den ustrukturerede, ingen fokuspunkter, indtrykkene kommer til os

-          Den strukturerede, opmærksom på bestemte ting, faste fokuspunkter

 

7 strukturerede observationer, retningslinjer

1.       Kontekst, beskriver institutionen og situationen. Fysiske rammer, størrelse, indretning …. Osv.

2.       Emne, vælger overordnet emne. Samtale i skolen, elevforudsætninger

3.       Fokuspunkter, fokuspunkter relateret til emne. Lærerens omsorgsfunktioner, køn, inklusion…

4.       Operationaliserende fokuspunkter, mental opstilling af områder med fokuspunktet. Særlig kommunikation og arbejdsmetoder

5.       Iagttagelsesfelter, hvornår kan man observere fokuspunktet? Fx gruppearbejde, skolegården osv.

6.       Metode for iagttagelse, skal der inddrages andre metoder? Ved interviews og spørgeskemaer

7.       Metode registrering, hvordan skal registreringen foregå? Hvad skal vi gøre med det vi observere? Dagbog, journal, video, tegninger…

 

	Ustruktureret	Struktureret
Fordel	-          Blik for hvad der stikker ud -          Overblik	-          Godt med fokus, dybden -          Sikrer at man kommer hele vejen rundt om problemet/ et problem
Ulempe	-          Overser væsentlige træk -          Det er svært at danne sig et overblik, når man har alt i spil -          Risiko for det bliver overfladisk	-          Man er bundet til et fokus -          Man mangler sammenhænge, man ser alt i et lys

 

OBS: Man skal være opmærksom på hvilke metoder man skal bruge, og hvad man skal bruge det til.

 

Setting

 

Observatør, den vigtigste fejlkilde er observatøren selv.

4 fejlkilder

-          Tilstand og erfaring, kan vi fysisk observere?

-          Første/sidste indtryk, hvilket indtryk får, og hvad er det sidste vi får

-          Halo-effekten, god oplevelse fra måske en elev, gør eleven til god, og omvendt

-          Rosenthal-effekten, det man ønsker går i opfyldelse, går i opfyldelse

 

Etik – hvilke etiske ting skal man være opmærksom på når man observere?

 

OPLÆG fra Philip, Anders, Matias, Pi, Sanne og Nicolai

 

Forskning

 

Kvantitative metode –

3 typer

1.       Deskriptive, beskrive et fænomen, hvad mener folk om ét emne?

2.       Korrelationsstudier, Hvordan hænger to ting sammen? Man kan forudsige Meningsmåler og valgresultater. Ulempe: Man kan ikke forklare hvorfor der sker en korrelation.

3.       Eksperimentelle studier, Hvorfor hænger to ting sammen? Målet er at finde kausale sammenhænge. Er et etisk problem. Forsøgs- og kontrolgrupper

 

1+2 – forsøger at beskrive miljø.

 

Fejlkilder

 

Halo-effekt

Rosenthal-effekt

Forsøgsperson mentale tilstand

 

Den gode forskning

-          Fejlkilder

-          Validitet

-          Reliabilitet, pålidelighed

-          Generaliser barhed, hvis en undersøgelse kan sige noget om alle mennesker

-          Repræsentativitet, hvis en undersøgelse kan sige noget omen bestemt gruppe

-          Etik

To former for observationer

-          Struktureret

-          Ustruktureret