KLM - 24/2 2014 - Individualisering og aftraditionalisering, Religionsdefinationer

A.      Summe opgave: Læs udsagnene s. 212 i grundbogen og besvar studiespørgsmål 1 s. 223 med sidemanden.

1. Sub/funktionel
2. Sub
3. Sub
4. Funk
5.Sub
6. Funk
7. Funk

Phil Zuckermann

A.      http://www.youtube.com/watch?v=n9vc7v7em_4

Religion er ikke så dominerende i Skandinavien. I USA er religion stærk.
USA tror man skal have Gud for at have et godt samfund - det er ikke nødvendigvis sandt.
Gennemsnitsdanskeren har det bedre end gennemsnitsamerikaneren.
USA - Jesus er en personlig frelser etc., men du kan stadig eje et våben
DK - Man tager vare på hinanden, det er kristendom.
For danskere er religion privat.
Biskop Lindhardt, religion er som et skrabelod.
Danskerne er kulturelt kristne.
Kirken er vores kultur og tradition. Danskerne kan lide traditionen, men ikke detaljerne og det overnaturlige.

Muslimerne i Danmark
1. danskerne, vi må være kristne og bliver mere religiøse
2. Vi må forsvare vores demokratiske værdier, vi må blive stærkere i sekulariseringen

A.      Gruppeopgave:

Ø  Hvilken forståelse af religion har Phil Zuckerman og Ina Rosen? Hvordan adskiller de sig?

- Phil, har en funktionel religionsdefination, han forklarer hvad religionen GØR i USA og Danmark og hvad religion gør for mennesket. Man kan sige at Ina Rosen er en mere substantiel religionsdefination, da hun forklarer mere hvad religion er for folket.

Ø  Kan I relatere disse forståelser af religiøsitet til udsagnene om religion fra dagens opgave A?

Ja

Historie 21/2 2014 - Den kolde krig og undervisningsplanlægning, måske lidt korstog

Undervisningsplanlægning

3. klasse
Klostermarkskolen
Korstog

Hiim og Hippe

 
 
























For at planlægge denne slags undervisning skal de forskellige kategorier hænge sammen, men kan ikke kun tænke abstrakt. Det skal give en dybere mening.

Illeris

Oplevelse
Bearbejde
Begreber
Nye handlinger
= Erfaring

 ( I bunden på nummer 2 cirkel står der, lærer, assililativ erkendelse)
= Vi kan operere fire forskellige typer af undervisning

Mange intelligenser

 

Vi bliver nødt til at tænke i en grad med variation.

 

Formål med historie



Kronologisk overblik - eleverne skal kunne bruge det de laver deres hverdag, vi skal gøre det nutids relevant, overordnet forståelse med det liv vi har nu - Fortrolighed med dansk kultur og historie -  holdning til egen og andre kulturer - overblik og fordybelse

 

Trinmål efter 4. klasse:

- Udviklings- og sammenhængsforståelse,

- Kronologisk overblik,

- Fortolkning og formidling

 

Læseplan:

- Forstå sig selv som en historisk proces

- Reflekterer over deres forhold til medmenneske, natur og samfund

- Kanonpunkter skal indgå (helst kronologisk)

- Opbygge en relativ kronologi

 

Læremidler

- Genstande

- IT

- Historiefortællinger

- Billeder og film

- Lærebøger

- Historiske spor i nærområdet

- Museer og oplevelsessteder

 

Kriterier for valg af indhold

- Meningsfuldt

- Vedkommende

- Perspektiverende

- Omhandle mennesket i samfundet gennem tiderne

- Dække alle tidsepoker

- Dække det lokale, globale, nationale, regionale..

 

Tilrettelæggelse af undervisningen

- Emne, Et bestemt indhold behandles

- Tema, arbejdes med det samme fænomen eller problem til forskellige tider

 

Særlige aktiviteter:

- Historisk fortælling, ideen er man som lærer fortæller dem en fortælling med historisk indhold, eleverne kan også lave en historisk fortælling, men så det ikke skal være Freestyle, så skal der være krav, fx at man skal søge fakta oplysninger.

- Museer og undervisnings/oplevelsescentres forestillinger og aktiviteter

- Rekonstruktioner af historiske redskaber og situationer

- Erindringspolitik og historiebrug

- IT og medier

- Kilde- og materialekritik

 

Plan

Mål: Eleverne skal kunne have et kronologisk overblik med danske briller (noget i den dur).

Indhold:

Eleverne skal have en grundbog, de skal i henhold til fælles mål skal de lære at opsøge viden igennem fx internettet.

I indholdet skal eleverne kunne have et nuanceret blik på korstogene.

 

Forslag:

 

Mål:

Indsigt i korstogenes handling og hvorfor det skete.

De gode og de onde.

Kronologisk overblik.

Set fra Danmark.

 

Indhold:

- Muslim vs. Kristen

- Om Islam og kristendom

 

 

Den kolde krig introduktion

Hvad er det vi skal?

Den studerende skal give et bundet mundtligt oplæg.

Hvad og hvornår?

Hvad er den kolde krig for en størrelse?

 - DDK var en storpolitisk konflikt mellem de kapitalistiske og d kommunistiske lande i perioden efter 2. verdenskrig (46-47) til ca. (80-90)

- Film,

•http://www.youtube.com/watch?v=QMWo5nnDIPc

1947 - marshallplanen

1950 juni - koreakrigen

1959 - Castro overtager Cuba

1963 - Kennedy dør

1969 - Apollo landede på månen

 osv.

- Betegnelsen er også blevet brugt om det konfliktfyldte forhold mellem Vesten og Sovjetrusland efter den russiske revolution i 1917.

 

 

Til en begyndelse

Film:

•http://www.youtube.com/watch?v=HpYCplyBknI

- Hvorledes beskrives Rusland?

- Hvorledes beskrives USA?

- Hvad var den store interessekonflikt i Potsdam?

Forudsætningerne

 Den russiske revolution okt. 1917

Tysklands nederlag og de allieredes placering i Europa 7. maj 1945

Atombomben over Hiroshima 6. August 1945

 

Liberalisme - Ingen stat, FRIHED, marked,

Marxisme - Lighed, staten

 

 

 

 

 

- Winston Churchill jerntæppe tale  5. marts 1946

http://www.youtube.com/watch?v=P8_wQ-5uxV4

Hovedelementet i talen, han lancere begrebet jerntæppet som ligger sig over Europa.

Fulton universitet i USA, hvor præsidenten over sidder.

 

- Stalins Svar 14. marts 1946

Hovedargument, Rusland mistede mange flere menneskeliv i 2. verdenskrig end til resten af magterne til sammen, så derfor skal de ikke sige at man ikke må beskytte sig.

 

- Trumandoktrinen 12. marts 1947

Fra 1945 var Østeuropa under sovjetisk kontrol.

I nogle Vesteuropæiske lande - Frankrig og Italien - stod kommunistpartierne så stærkt, at de kunne drømme om at overtage magten.

I Grækenland udkæmpedes der en borgerkrig mellem den kommunistiske partisanbevægelse og e n borgerlig græsk regering, der i krigens slutning var blevet indsat af briterne.

Truman tog initiativ til at Grækenland ikke skulle blive kommunistisk. USA skulle træde til, og tage over det som briterne havde efterladt sig.

- Marshallplanen 5. Juni 1947

Støtte europæisk industri, så de kan bygge op igen.

Fra USAS udenrigsminister på det tidspunkt.

Sovjet tvang Sovjetunionen og de Østeuropæiske lande til at sige nej til planen.

" Vi må have Europa igang med at producere, så de kan købe varer hos USA igen" Aspekt.

I får penge, og når i skal købe, skal i købe hos USA.

 

 

 

 

 

Kognitions psykologi til søstergruppe... Gruppe 6!

Hej søstergruppe!!! :-)

Vi har fået til opgave at lave en opgave til jer om kognitionspsykologi....
Det er vigtigt at understrege at denne opgave ikke har noget med Piaget at gøre.....

Vi vil starte med at forklare lidt begreber om kognitionspsykologien.

Kognitionspsykologien siger at læring handler om at kunne huske det man lærer og at man ser på hjernen.

Kognitionspsykologien har forskellige læringsstrategier, vi har et lille billede fra JKK's PowerPoint som viser disse strategier:

 
 



















Der er også nogle hukommelsessystemer, som man kigger på. Der er to forskellige:
1. Semantisk - Man husker organiseret kundskab, man har en viden om tingene, fx, København er Danmarks hovedstad.
2. Episodisk - Man husker episoder ud fra erindringer, fx, Jeg kan huske at jeg slog hovedet i 1966.

Opgave

1. I får hver 5 minutter til at skrive hvad forskellen er på de to hukommelsessystemer, og give nogle eksempler på dem, og derefter har i 5 minutter til at forklare og supplere hinanden. I alt 10 minutter.
2. I får nu 10 minutter til at tilrettelægge undervisning ud fra et semantisk system fx en quiz, og ud fra et episodisk system fx en leg, husk at kunne argumenterer for hvorfor i har valgt den undervisningsform som i har valgt.
3. De sidste 10 minutter skal i ud fra teorien tegne et klasselokale der understøtter teorien, ex

Et klasse lokale med læringsplakater osv.
Husk i skal kunne argumentere for hvorfor jeres lokale ser ud som det gør!

Håber I synes det var ok!

Vh. Mette, Signe, Jonas, Rasmus, Kristina og Samantha!!!

Ngozi tale fim... KLM 17/2 2014 kultur

Efterbearbejdelse: ca. 1 time (efter 3. lekt.):

·         Start evt. med at gense Chimamanda Ngozi Adichies tale: The danger of a single story. Brug her efter Iben Jensens analysemodel til at finde eksempler på:

Ø  Kulturel forforståelse

Ø  Kulturel selvforståelse

Ø  Fikspunkter

Ø  Erfaringspositioner

 

Sammenskriv jeres eksempler og beskriv videre:

·         Hvordan/om Adichies tale har påvirket jeres kulturelle forforståelse af Afrika, ”afrikansk kultur” og afrikanere.

·         Hvordan kunne I forestille jer at bruge Adichies pointer i et undervisningsforløb, der skal bidrage til at opfylde den del af formålsparagraffen, der lyder: ”… giver dem forståelse for andre lande og kulturer…”?

 

Svar

-          Kulturel forforståelse: Ngozi’s værelse i USA vidste ikke meget om andre kulturer, hun troede ikke folk fra Nigeria kunne snakke andet end engelsk. Nogle som Ngozi mødte vidste ikke at Afrika var en kontinent med flere lande, men troede at det var et samlet land.

-          Kulturel selvforståelse: Ngozi kender til sin egen kultur, hun har en forståelse for verden udenfor, men kun den positive side af verden udenfor inden hun rejste. Det ændrede sig efter hun rejste, og indså at det hun har fået at vide ikke er ens betydning med det er rigtigt.

-          Fikspunkter: Ngozi og kammeraten har hvert sit synspunkt på hinanden kulturer, og da de har det sker der et fikspunkt hvo deres to meninger mødes.

-          Erfaringspositioner: Ud fra hver deres undervisning i skolen, har de dannet sig nogle erfaringer om verden udenfor, som så bliver be – eller afkræftet når kulturene bliver samlet.

-          Det har ikke ændret vores synspunkt, da medierne i dag er gode til at vise best of both worlds, selvom medierne går mest op i fattigdommen, men her gver Ngozis tale en god mulighed for at danne sig et indtryk at Afrika, og er med til at sige diskret at før man har fordomme skal man bruge sin fornuft.

-          At få forståelse for kulturen ved at inddrage folk fra kulturen og se på det brede spektrum.

KLM 17/2 2014 - Kulturbegrebet

- Enkelte ord, beskrivende kultur
- Den komplekse kulturbeskrivelse, det kommer ikke rigtig frem i modellerne,

Opgave C fra ugeopgave 8

·         Se efter hvilke krav der er til undervisning i kultur i bred forstand

Kigger vi på de fællesmål for dansk faget vil vi se at der er nogen krav til undervisningen der bygger på kultur. Bl.a. under slutmål for efter 9. klassetrin i ”det talte sprog”, står der bl.a. ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte til norsk og svensk med forståelse.” Dette indebærer også en form for kultur, i det vi skal sætte hos i vores nabolandes sprog og derved have evnen til at kunne agerer sprogligt med vores nabolande. Længere nede i teksten står der ligeledes at undervisningen også skal lede frem mod at eleverne skal kunne ”forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon.” og ”indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog”. Så ser vi på det i bred forstand er der altså en del krav i danskundervisningen hvad angår dansk kultur og ligeledes andre landes kultur og sprog.

·         Forsøg at identificere hvilket kulturbegreb, der præger formuleringerne

Et er begreberne der præger formuleringerne er bl.a. ”kulturfællesskab”.

International kultur – går ud over grænser

Identificering af dansk kultur via litteraturen

 

·         Undersøg hvilken rolle national kultur spiller.

Under slutmål stod der ”forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon.” Med dette må der menes at det også er vigtig at blive undervist i vores egen nationale kultur. Der skal undervises i kulturel tradition igennem Dansk litteraturs kanon. De danske kulturelle værdier er dermed også vigtige at blive undervist i. Men ligeledes er Sverige og Norges nationalkultur også vigtig i danskundervisningen – da eleverne også skal undervises i svensk og norsk i danskundervisningen.

·         Konklusioner i små punkter

Ud fra dette kan man konkludere at danskfaget går mere op i det nationale/skandinaviske kulturbegreb. Faget er godt til at identificere dansk litteratur kultur, og udviklingen i Danmarks historie. Faget har ingen oplagte mål om international kulturforståelse end den danske, men er godt på vej da Danmark bliver mere globaliseret fx Jeg er Yahya Hassan.

 

Opgave E

Kulturel forforståelse: Der er mangel på forforståelsen, fra både elever og lærere da fx eleverne har fordomme mod Islam og ramadan. Lærerinden

Kulturel selvforståelse: De synes ikke det er dansk at holde ramadan, og de ha kendskab til hvad de selv gør. De kender til Pia K, som har stærke kulturelle meninger

Fikspunkter:

lærerinden inddrager Jakob, som højst sandsynligt må være muslim da hun spørger om han holder ramadan, deri inkluderer hun islamisk kultur ind i debatten. 

 

Træet som kulturelt symbol

- Træer har rødder, mennesket har fødder. Hvilken kulturforståelse kan ligge bag dette udsagn? sv. Rødder er symbol for mange kulturer, når der står mennesket har fødder, kan det betyde at mennesket er frit til at gå sine egne veje, Vi er mange kulturer under den samme stamme, som kan være frit stillet til at gå sine egne veje.

Traeet som kulturelt symbol- samspillet med faglige budskab?Core
Hvilken betydning har for forståelsen af indholder har de to forskellige formsprog i de to
Powerpoints om kultur?
Jf. Berger og Luckmann:
Kultur som en konstruktion (konstruktionisme)
Kultur kan ikke defineres som havende et bestemt indhold – afhænger af situation
Kulturer har flydende og omskiftelige grænser
Kultur er noget man skaber og gør.
Individer kan have flere kulturer = kulturelle fællesskaber

Forforståelse
Træer har rødder – Mennesker har fødder
Hvilken kulturforståelse kan ligge bag dette udsagn?

Hvordan ville Grundtvig have set på dette udsagn?

Samfundet ses som selvstændigt eksisterende størrelse, der påvirker menneskers liv og tænkemåde

Samfundet som fænomen, der konstant skabes og opretholdes af mennesker

Samfund = menneskabt produkt og mennesket = produkt af samfundet
Internalisering:
Den objektiverede
verden genoptages
I bevidstheden

Eksternalisering:
Samfundet skabes
af menneskets
verdensbyggende
virksomhed

Samfund = menneskabt produkt og mennesket = produkt af samfundet

objektivering
Individet

Samfundet
Synes at have fået en
eksistens uafhængigt
af mennesket

Konstruktion?
Hvordan udvikles kultur?
Komplekst kulturbegreb

Substans?
Hvad er kultur?
Beskrivende kulturbegreb

Kultur:

Forskellige forståelser af kultur

Er udtryk for to forskellige videnskabelige tilgange til at undersøge kulturelle fænomener/kulturer.
Men man kan også identificere de to måder at tale om kultur om blandt ”almindelige mennesker”.
Det komplekse kulturbegreb

Der vil dog ofte være en tendens til at det beskrivende kulturbegreb vil være det mest brugte… eller? Er I enige?

Jensens kulturrbegreb
Bergers model
Jf. Berger og Luckmann:
Kultur som en konstruktion (konstruktionisme)
Kultur kan ikke defineres som havende et bestemt indhold – afhænger af situation

Kulturer har flydende og omskiftelige grænser
Kultur er noget man skaber og gør.
Individer kan have flere kulturer = kulturelle fællesskaber

 

Hvad har vi lært idag?

 

Jeg har lært, hvordan man kan analyser kulturforståelse, og hvordan kulturer forstås i fælles målene.

 

Elevens læring og udvikling - 12-02-2014 - Piaget og Vygotsky LÆRING

Konstruktivismen

Læring handler om hvordan eleven selv konstruere viden.
- Man lærer først når man opdager svaret.

Piaget
Kognitiv udvikling
Observation og forsøg
-  Mennesket forsøger at tilpasse sig, adaption
- Observerer og erfarer, perception
- Lagring af perceptionen, skema
- Skemaet hænger ikke sammen med det eksisterende skema, akkommodation

To former for viden:
1. Figurativ - læring er fakta, hvordan ting ser og hvordan man bruger dem. Lagring i hukommelsen.
2. Operativ - personlig viden generet igennem individuel erkendelse. Knyttet til generelle skemaer.

Arbejdsformer:
Konstruktivisterne anbefaler at man tilrettelægger undervisningen
 - Learning by discovery (populær) Man lærer ikke at lave mad ved at følge en opskrift, det er blot en reproduktion.
 - Learning by doing (Jonatan anbefaler)
 - Problemorienteret tilgang
 - Projektarbejde

Piaget - Et individuelt perspektiv
- Vi konstruerer selv vores skemaer
- Vi behøves ikke at være sammen med andre for at lære

 

	Inkluderes	Ekskluderes
Kompetencer	-          At tænke selv, de skal turde at gå ud over reproduktionen -          Forestillingsevne, selv skabe overblik	-          Dem som ikke er selvstændige -          Dem der har brug for meget struktur -          Ydre styring
Elever		-          Autisme -          ADHD

 Sociokulturel

Læring handler om hvordan eleven lærer i sociale sammenhænge

Lev Vygotsky 1896-1934

-Man skelner mellem marxismen som analyseredskab og marxismen som realiseret ideologi.

Sprogets betydning

- Som barn får vi sproget fra forældrene. Dermed kommer sproget fra samfundet.

- Barnet taler højt om hvad det foretager sig, tale og handling flyder sammen, egocentrisk tale (starten på tanker ifølge Vygotsky)

- I takt med udviklingen bliver den egocentriske tale indre og den indre tale bliver til tanker, refleksion, tænkning og bevidsthed

- ved en udfordrende læringssituation kan det være en ide at tale højt. Som lærer kan vi finde ud af hvor i tankerækken det glipper.

 

Et barn lærer at sige goddag til en voksen

Når barnet bliver voksen lærer det måske sit eget barn at sige goddag på samme måde

Læring er forbundet socialt

Individ ßàsocialt

Vygostky anbefaler den midterste. Midsterste zone, Comfortzone. Ydre zone dangerzone.

 Vygotskyskolen

- Igennem talen udvikler vi tænkning. Vi formulerer os. Mundtligheden skal styrkes fra starten, og kontinuerligt inddrages i lærerprocessen.

- Som lærere skal vi forsøge at ramme den nærmeste udviklingszone (den midterste.)

 

	Piaget	Vygotsky
Vyg	-          Omverdenen har betydning -          Erkender at biologien spiller en rolle, men begge tillægger miljøet en betydning -          Mennesket er aktivt handlende	-          Samspil i det sociale -          Fokus/medtager sprog -          Læring ligger forud for udvikling -          Alle kan ramme zonen -          Læreren er meget medtænkt i teorien
Piaget	-          Individualistisk (Du skal selv opdage svar, du er ikke afhængig af andre) -          Udvikling ligger forud for læring, pga. modning. (Kognitivt) -          Læreren er facilitator (skaber rammer)	Kritik af Vyg: -          I praksis er det svært at sikrer at alle eleverne til alle tider er i zonen Kritik af Piaget: -          Højt krav til selvstændighed -          Svært at inkludere alle

 

Læringsteoriernes syn på læring?

 Hvordan skal klasselokalet indrettes?

- En hestesko

- Huskeplakater i lokalet

-

Hvem inkluderes og ekskluderes?

- inkluderet: alle dem har lysten og er åben overfor forslag

 

Hvad er lærerens rolle? Hvad vil afgøre om vi bruger den læringsteori?

- Læreren er en slags gartner. undervisningsdifferentiering.

- Man prøver at tilrettelægge til den enkeltes behov

 

Videnskabsteori