"Parantes": Europæisk middelalder
- Oldkirken/senantikken: Kirkefædrene apoloteger (forsvar for kristendommen), udlægger kristendommen som filosofi, også.
- Augustion (ca.400) inddrager ny-platonisme (nogle tankegange der trækker på traditionen fra Platon)
- Omgivet af hellenistisk tænkning/filosofi
- Fra oldkirken til renæssancen ca. 1000 år: år 500-1500. Det man forestillede sig blev genførd, var tankerne fra antikken. Græsk/Romerske antik.
- Skolastik (Thomas Aquinas 1200-tallet): inddrager aristotelisk filosofi. Man forsøger at bevise guds eksistens, på en systematisk tilgang. Bliver også brugt som skældsord, å at forklare religiøst dogmer.
Renæssance 1450-1600 ca
- Her: Pico og Machiavelli
- En begyndene løsrivelse af filosofien fra teologisk tænkning (skolastikken) ikke ateister
- Gud eksisterer stadig, forståelsen af mennesket ændres, fokus å menneskets særkendene: fornuft
Pico della Mirandola
- Menneskets særstilling via Guds skabelse
- Mennesket er fri, da det kan bestemme sin natur
- Dette giver værdighed
- Inspiration til oplysningstiden: Respekt for menneskets værdighed --> rettighedet
- Alle mennesker uanset rang er lige
- Modsat til dyrene, så har mennesket friheden til at gøre forskellige ting
Machiavelli - Fyrsten
- Hvordan opnås magt? Og hvordan beholder man den?
- MAgten opnås med kamp, og ikke gudens nåde, begrundes ikke religiøst, som hos Aquinas og Luther.
Indretningen af samfundet er ikke etisk begrundet.
Kun en dyd er relevant for fyrsten: at holde magten. Alle andre dyder, de er kun relevante i det omfang at fyrsten kan bruge dem til at beholde magten. De skal gavne hans sag.
Man skal præge sit folk/undersåtter, så de støtter op om en.
Hobbes
- Forsvar for uindskrænket enevælde. Ubegrænset magt til suverænen (kongen). Indskrænkning af individets frihed. Hvis ikke, så vil folk kæmpe mod hinanden.
- Hovedværk: Leviathan: Havuhyre fra GT, som JAhve besejrede. Statsmagten skal være som dette uhyre.
- Hvis ingen stærk statsmagt: Borgerkrig , alle kamp mod hinanden.
- Inspiration til oplysningstiden: at tage udgangspunkt i individerne. Lige og frie individer.
Rousseuau
- Oplysningstænker
- Samfundsform: Social kontrakt, men ikke afgivelse af frihed
- Løsningen er ikke den voldelige suveræn
- En samfundspagt baseret på almenviljen (flertallets stemme), som den oplyste borger har indset. Mennesket er båd en undersåt OG en borger.
- Individets beskyttet og forbliver fri.
Hume
- Oplysningstænker, ateist, induktiv metode.
- Empirist: Erkendelse på baggrund af sanse indtryk alene.
- Induktiv metode
- Fornuften kan ikke føre til erkendelse
- Moral ikke baseret på sanseindtryk, men (almen) følelse af velvillighed mod mennesket.
- Moral er subjektiv (ikke individuel)
- Inspiration til videre filosfi: Kant provokeres af Humes Subjektivisme (moral + erkendelse)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar