Liberalisme og etik?
- Forståelse og industrialiseringen og den nye samfundsorden (1700 i UK)
- Adam Smith introducerer et nye menneskesyn: økonomi og handel som omdrejningspunkt
- Bentham (1748-1832) og Mill reagerer på samtidens sociale konsekvenser af industrialiseringen. Bentham involverede sig bl.a. i reformer af straffelovgivning
- Mill, var fortaler for repræsentativt demokrati og kvinders rettigheder -ønsker at forbinde social- og individual-etik
Bentham: Hedonistisk utilitarisme
- Grundlægger af utilitarismen 8nyttemoral) som moralfilosofi/etik
- Nytteprincippet: En handling skal vurderes på, i hvilken grad konsekvenserne bibringer den størst mulige mængde lyst og fravær af smerte = mest nytte (både individuelt og for samfundet). --> Hedonistisk
- Til afvejning kan benyttes en nyttekalkule:
1. Intensitet
2. varighed
3. Sikkerhed
4. Omfang / antal af personer
Mill:
- Skelner mellem forskellige former for lyst
- fx vurderer kan åndelig glæde højere end legemlig glæde
- "Hellere en utilfreds Sokrates end en glad gris"
- Nyttekalkulen duer ikke! Man kan ikke afveje aspekterne af menneskelig lykke kvantitativt, men KVALITATIVT.
- Kritik: Men hvordan kan man så sammenligne de forskellige værdiformer?
- fx Fodbold vs Ibsen drama
Handlings- vs. regelutilitrisme
- Bentham: hedonistisk, handlings utilitarisme
- Lyst = Lykke = Nytte
- Den enkelte handling bedømmes på sit direkte udkomme. Uanset om hensynstagen til handlingens art. Det gør ikke noget man bryder nogle løfter hvis det bliver til at det bliver til lykke for mange mennensker
- Mill og efterfølgere: regelutiliraisme
- Den enkelte handling vurderes ud fra den bagvedliggende handleregel
- Hvis brug af regel giver større nytte end brug af regel B
- Eks. på regler: Lighed for loven, retfærdighed, frihed
Glidebaneargumentet
- Regelutilitarismen
- eks. aktiv dødshjælp
- Hvis man først gier lov til frivillig aktiv dødshjælp, så vil vi ende med at lægerne tager sagen i egen hånd og det fører til ende med ufrivillig (passiv) dødshjælp.
- Argumentet holder ikke logisk (fejlslutning), men indgår i forbindelse med en vurdering af konsekvenserne ved en handling ud fra regelutilitarismen.
- Der er ikke noget argumentation i sådan her slags argument. Der er ikke et logisk argument.
Praktik:
Uge
|
Indhold
|
Arbejdsform
|
Materiale/redskab
|
Delmål
|
Lektie
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar