Kristendom - 10/9 2014 - etik og moral

Etik i klassisk græsk tænkning:

- Logos, forklaring, bevis, tale, fornuft, osv. Rationelt princip.

- Sofisterne ser logos som et argument som man kæmper for.

- Platon ser logos som redegørelse, forklaring, udsagn

. Aristoteles ser det dom definition/begrebserkendelse.

..

- Mythos kan ikke længere begrunde etikken, argumentation er nødvendig. 

- Sofisterne ser moral som konvention -relativistisk etik

- Platon og Aristoteles bl.a. er fortalere for en universel moral/moralsk universalisme. Platons objektive idealisme. 

Platons ontologi: Idelæren

- Læren om det værende

- Fungerer som det fundemantale hypotese - kan ikke bevises. 

- Grundlag for Platons øvrige filosofi: menneskesyn, etik, samfund osv. 

 - Opdeles i fænomenernes verden. 

- Ideerne er det mest virkelige og objektive. 

- Ideerne er årsag til til fænomenerne. 

- Fænomenerne kan vi sande. De er virkelig i det omfang,de har del i ideerne - kun afglans.

- Når vi genkender en hund, er det fordi vi erindrer ideen hund.

Mennesket -

- Sjælen er udødelig - oprindelse i ideverden.

- Genfødes = evig

- Via sjælen har vi en del i ideverdenen

- Sjælen generindrer konkrete ideer

- Kroppen er dødelig, dualistisk menneskesyn, kroppen nedvurderes.

Platons psykologi - 

- Sjælen, 3 dele: Fornuft, vilje og begær.

- Målet er at der er harmoni mellen sjælens tre dele, så man når det gode liv, opnås når der er harmoni. 

- Visdom er den højeste dyd

- Ondskab bunder i uvidenhed. Søgen efter visdom og derfor den fornemste aktivitet og etisk relevant. Når mennesker gør noget dumt, er det fordi de er uvidende og det gode liv.

Etikken - 

- Baseres på dyder (og viden derom)

- Dyderne er udtryk for ideer = uforanderlige

- Ikke konvention, ikke relative.

__

Aristoteles ontologi - 

- Metafysisk grundantagelse. Platons fundamentale hypotese.

- Alt stræber efter noget et mål = Teleo

- Hver ting har et særskilt mål = Det gode for arten/tingen.

- Gælder for både døde og levende ting. ( Fra sten til mennesker)

- For levende gælder også: Livsudfoldelse (det essentielle) = Virkeliggørelse af potentialitet (mulighed).

Aristoteles antropologi - 

- Menneskets mål= En stræben efter det højeste gode = eudaimonia = at leve godt/lykkeligt.

- At leve godt/lykkeligt= At udføre sin opgave på bedste måde.

- "Menneskets gode er virkeliggørelsen af sjælens evner i overenstemmelse med dyderne"

- Man skal gøre det på en "god" måde.

 - Mennesket står over Planter og dyr, men har også ting til fælles: forplantning og sansning.

- Til den sansende sjæl hører: En stræbeevne + begær, mod og vilje. (dyr)

- Herudover: fornuften, som kan udtænke et mål ( det gode).

- Dvs. udtænke et motiv for handlingen.

- Frivillighed og viden, er forudsætning for at en handling kan kaldes etisk. 

Dyderne -

- Dyderne skal indøves, er ikke medfødt.

- Dyd = evnen til at finde den gyldne middelvej

- Alle dyder kan over og underdrives og dermed forvanskes, hvis ikke fornuften råder

- Moralske dyder: relaterer sig til forholdet til andre mennesker

- Intellektuelle dyder "overdyder": Fronesis ( viden om det gode liv, men også evnent til at handle konkret i en situation)

- Synesis: evnen til etisk indsigt og bedømmelse (samvittighed)

- Den videnskabeligt indsigt er den højeste livsudfoldelse = den rene tænkning.

- Knyttet til theoria er den højeste menneskelige dyd: visdom = Den højeste lykke. 

Helle Hinge om livsfilosi -
- Livsfilosofien inddrager ikke den øvrige filosofiens historiske og metodiske perspektiver
- Livsfilosofien har fokus på det enekelte menneskes forsøg på at skbe mening i tilværelsen
- Andre dele af filosofien i højere grad handler om verden og dens sammenhæng
- Men i brug filosofien belyses livsfilosofiske temaer ud fra fagfilosofien
- Der må ikke være tale om en undren over hvad som helst eller hverdagssnak
- Åbner for mødet mellem eleverne og det faglige stof ved at få eleverne til at overveje, hvordan vi kan tænke om den gamle filosofiske problemstillinger
- Problemstillinger skal være relavante og meningsfulde
- Eleverns skal lære anvende filosofi som et redskab til at tænke selvstændigt, vågen kritisk bevidsthed og ikke bevidstløst lade sig lede af andre --> Skal forberede demokrati
- filosofiske spørgsmål >< private spørgsmål
- Fokus på generelt plan
- Hvorfor er i til, er livet bare en drøm, hvad er virkeligt?
- Samtaler IKKE diskussion

 Formål =
- Eleverne skal selv argumentere for deres udsagn - ikke henvises til andre
- Etablering af et undersøgende samtalefællesskab
- Flytte fokus fra personlige til generelle
Indblik i andres og egne tanker, skabe en ydre bvidsthed
- Større bevidsthed om sig selv - identitet
- Større bevidsthed om klar kommunikation og arhumentation
Regler =
- Behøver ikke at blive enige
- Stille ægte undersøgende spørgsmål ( IKKE "hvad mener du med det?")
Lærerens rolle=
- Indledning: Tekst, billede et spørgsmål
- Indtage rollen som Sokrates. Den uvidende som eleverne skal forklare alt til.
- At stille spørgsmål i stedet for at svare på dem, få eleverne til at tænke
- Sørge for at eleverne uddyber udsagn og argumentere for dem

Til inspiration:

Find følgende programmer som podcast på Eksistens på P1’s hjemmeside:

3. februar: Platon og 10. februar: Aristoteles. Indslagene kommer i de sidste ca. 20 min. af programmerne.

Studiespørgsmål: Svend Andersen kap. 2:

1.       Hvad forstås ved mythos? (s. 32)
- "Myte"

2.       Hvad forstås ved logos? (s. 32f.)
- Forklaring, bevis, tale, fornuft, osv. Rationelt princip.

3.       Hvad er sofisterne og Platon enige om? (s.33)
- At argumentation er nødvendig. Mythos kan ikke længere begrundes.

4.       Hvad bruger sofisterne retorikken til? (s.33-35)
- De bruger retorikken til at få samme mening som de har.

5.       Hvad er sofisternes sandhedskriterium? (s. 35)
- Man kan ikke vide hvad det sande er.

-----

6.       Hvorfor kan Platon ikke acceptere sofisternes relativistiske etik? Hvad er stridspunktet?(35 +37)
Platon og sokrates mener at sofisterne kun TROR at de ved ting, men at de faktisk ikke gør det.

7.       Hvordan opnår man viden om Det gode? (s.36)

8.       Bemærk den korte introduktion af Platons idélære (idéernes verden og fænomenernes verden) (s. 36, Jeg uddyber dette i undervisningen!)

9.       Hvordan forstås retfærdighed og hvordan adskiller det sig fra en dagligdags forståelse? (s.38)
- Harmonien mellem sjælens evner, Sjælens tredeling.

10.   Hvad nævnes som dyder? (s. 38)
- Mod, retfærdighed, besindighed og visdom

11.   Hvad er objektiv idealisme (s.39)

12.   Hvad kendetegner dialogen ifølge Platon? (s. 40)

13.   Hvad er ifølge Platon den retmæssige brug af retorikken? (s. 41)

----

14.   Hvad er telos (mål) og teleologi hos Aristoteles? (s. 42)
- Måler er det gode man stræber efter. Det gode er det efterstræbte fra mennesket.

15.   Hvad er det højeste gode for mennesket? (s. 42)

16.   Hvilke dele består mennesket af ifølge Aristoteles (antropologi/menneskesyn)? (s.43f.)
- Det vegetative (planter og dyr)
- Det sansende (dyr)
- Fornuften (mennesket)

17.   Hvad forstår Aristoteles ved en dyd? Og hvilke to typer findes der? (s. 46)

18.   Hvad er fronesis? (s.52?)
- Den dyd, som er ensbetydende med den bedste udfoldelse af den beregnende eller praktiske fornuft.

19.   S. 54: Bemærk Aristoteles’ skelnen mellem den almene lov og den positive lov.

20.   Hvad er den højeste form for lykke (eudaimonia)? (s. 54)
- Visdom er den største form for lykke

-----

21.   Hvad forstår stoikerne ved at leve overensstemmende? (s.57)
- Lever sammen i beskafenhed,. Mennesket er i overensstemmelse med naturen. Mennesker er stort set lige

22.   Hvad er målet/formålet? (s. 58)

23.   Står stoikerne for en relativistisk forståelse af dyderne, eller…? (s. 58)

----

24.   Hvordan lever man ifølge Epikur et lykkeligt liv? (s. 59)
- Ved nydelse

25.   Hvad forstår Epikur ved nydelse? (s.59)
- Det er fravær fra smerte og stress via traditionens dyder.