torsdag den 24. september 2015

Ny bekendtgørelse/studieorning - 24/9 UCSJ 2015

Årgang 13+14:
- særskilt eksamen for modulet "undervisnings af tosprogede". (kun en skriftlig opgave)
- Ændret rækkefølge af LG/PL moduler - Undervsining af tosprogede læses som det sidste modul, hvilket betyder at I i foråret '16 have modulet Almen Undervisningskompetence
- Det betyder også, at eksamen for disse LG/PL moduler lugger sommer 16 for årg. 13 og sommer 17 for årgang 17. 
(Fordel at prøven ligger før, pga. det giver bedre plads senere hen). 
Vi mangler et modul, lærerens tilrettelæggelse og undervisning. 

Undervisningsfag:
Det undervisningsfag, du lig eer startet på, kommer til at følge den nye bekendtgørelse. Der kan være nogle ændringer ift. beskrivelsen af modulerne, og eksamensform kan være ændret. For dagene dansk, matematik, engelsk tysk og fransk er der indførst modulprøve (færdighedsprøve), som skal bestås. 

Særlig vedr. engelsk og idræt
- er du startet på engelsk eller idræt og i gang med 3. modul skal du læse bekendtgørelsen 2013
- er du lige startet i modul 1, skal du være opmærksom på alder. Fx indskoling, mellemtrin og udskoling.

f

praktikforberedelse - 24/9 - Relationskomptence og kristendom / religion

Jonatans fremlæggelse om relationskompetence


Hedonistisk - Lyst. Opnå lyst og undgå ulyst. Behavioristisk. Token Economy
Eudamonisk - Mening. Konstruktionismen. kognitiv. Piaget. Situeret læring. 


Hvad er teori (Situeret læring) - Hvad er metode? (CL)

Vej -> Mål (svar på problemformulering)
Data - ?

Vores problemformulering skal besvares via den teori/metode som vi vælger. 
Hvornår oplever min klasse at de selv lærer mest? Det er vigtigt at holde øje med det, og hvis det ikke passer sammen må man lave spørgsmålet om eller esprøgsmålet. 



Kristendom/religion

En feedback-kultur med troværdige og tydelige lærere samt dialog mellem eleverne give de bedste resultater. (John Hattie)

Studieordning religion.
Færdighedsmål: Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevens forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse.

Vidensmål: Elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

Mandag d. 28/9 workshop. Vejledning til konkrete spørgsmål til undervisningsplaner. 

CFU - kommer til undervisningsmaterialer. 
Det er i lokaler med skemaer. Kristendom - 10.20-12.00
Er i forhold til undervisningsplaner. 
De andre fag man skal undervise kan man få gode råd af de andre undervisere. 

(Fænomenologisk hermaneutisk) liv og religion 5. John Rydahl i religions lærerens håndbog.

mandag den 21. september 2015

kristendom - 21/9 2015 - Islam

Prøven i kristendomskundskab  
Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion.
Omfanget er maks. 10 normalsider.
Sidetal følger gruppestørrelse

Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold og faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder.
30 min. for individuel prøve.
Aflevering af opgaven i angivet form og indhold til rette tid og sted.
Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted.
ØUndervisningsforløbet lægges som bilag til den skriftlige opgave.

Sidetal og øvrige retningslinjer følger snart!
Undervisningsplanen skal være en skematisk oversigt – dvs. uden begrundelser/argumenter for de trufne valg.
Argumentationen fremfører I til den mundtlige prøve.

Islam
Religions begrebet i Fælles mål. (Model) Vejledningen - inspireret af Ninian Smart.
Analyse redskaber:
Religionsdefinitioner: f.eks. Ninian Smart, Bruce Lincoln.
Typologier: systematisk (videnskabelig) inddeling af fænomener i bestemte, karakteristiske typer” (Den store danske ordbog.dk)
Kategorier: Opdeling af empiriske observationer ud fra én dimension, modsat typologiernes flere dimensioner.

Jan Hjärpes 5 kategorier

1. Religiøst engagement:
Entusiasme ----------- Ligegyldighed ----------- Afstandtagen
2. Historisk givne retninger indenfor islam
3. Indstilling til tolkning af religionens indhold:
Traditionalisme (taqlid – imitation) -------------- Modernisme (ijtihad – anstrengelse)
4. Synspunkter på religionens funktion:
Sekularisme ------------------Teokratisme (”fundamentalisme”)
5. Aktivitet:
Kvietistisk (en kristen gruppen, der fokuserer en indre religiøsitet. De reiligøse oplevelser foregår i hovedet, hjertet osv.) -------- Aktivistisk -------- Militant -------- (Vold)


Formålet er at få et mere nuanceret billede af Islam. Tanken er at man går tilbage og ser på den rene form for Islam. 

Hadith: Tekster udover koranen. Mohammeds sidevane. 

Udefra vs. Indefra
Den mulimske/islamiske tradition/dogmatik inkl. islamiske forskeres arbejder.
Historisk-kritik. Koranforskning - vestlig. 
Koranen
Guds åbenbaringer til profeten Muhammed - tradition
114 suraer (kapitler)
6204-6236 ayaer (vers)
inddel efter længde - længste først, korteste til sidst - undtagen sura 1 Fatiha'en
Ikke nogen forløbende handling. 

Spørgsmål til Thomas Hoffman (professor)

1.
2. 
Noter:
Koranens budskab blev udfordret af sin samtid (K 8:31). 
Udsagn om at koranen er tydelig (k 15:1). 
En af de tidligste biografier af Muhammed beskriver en psykologisk krise, han var i tvivl om han var blevet sindsyg. fx Beretningen om de satanstiske vers. Muhammed var en gag faldet for fristelsen for at tilbede andre guder end Allah.

Tro - Iman
De 6 trossætninger:
1.Tawhid: (sura 2:255, 10:31 og sura 112), Troen på Guds (Allahs) enhed, fortsættelse eller genbekræftelse af en monoteistisk religion, Muhammed som religionens segl, der lukker for videre udvikling af åbenbaringen.
2.Troen på engle (sura 50:17)
3.Troen på Guds bøger (Koranen, Toraen, Mosebøgerne, Davids salmer og evangelierne (sura 4: 163)
4.Troen på Guds profeter, Muhammed, David, Moses og Jesus (sura 6: 83-87)
5.Troen på dommedag (sura 50:21-30)
6.Troen på menneskets egen ansvarlighed og Guds viden om menneskets skæbne (sura 25:2)

Opgaver
Hvad er forholdet mellem tro og gerninger? 
- Man skal omsætte troen til handlinger. Man kunne ikke bare tage til paradis ved at tro, men man skulle også gøre det ved gode handlinger. Der skal både tro og gerninger til. Den rette tro fører til gode handlinger. 
Hvilken rolle spiller tro og gerninger i forhold til begrebet Dommedag og menneskets frelse i islam?
- Nogle muslimere ville mene at det er Gud der til sidst der fider ud af hvem der sker under dommedag, man ville blive stillet til ansvar for sine synder af Gud. Den der skal finde ud af om man et en rettroende og god muslim er Gud der bestemmer, og kun Gud alene. Til gengæld kan den troende vha. af anvisninger som koranen giver, gøres til et mere retfærdigt væsen, og bliver bedre bedømt ved dommedag. 

Find eks. i Koranen på at Gud har forudbestemt historiens gang i detaljer se s. 150 i Bæk Simonsen
- Gud har en skæbnebestemmelse. Han har en plan med mennesket og jorden. Mennesker har på en måde fri vilje, men er vejledt af Gud. Og det er viljen til anerkende sine synder. 
Eks. på at mennesker har mulighed for at vælge. S. 152
- Man har fri bestemmelse, men der er straf for at træffe det forkerte valg, hvilket henleder tilbage til at Gud allerede har en plan og en etik/moral for mennesket. 
Hvad er de mulige teologiske konsekvenser af de to forskellige forståelser af forholdet mellem Guds vilje/menneskets frie vilje? Og evt. praktiske f.eks. i forhold til etik?
Hvad blev kompromiset i sunni islam?


onsdag den 9. september 2015

Kristendomskundskab d. 9/9 2015 - hinduimse buddhisme

Essensialistisk kulturforståelse konstruktivistisk
Peter Berger: Dialektisk sampil mellem kultur og individ.

Arbejdet med grundbegreber sigter mod at give eleverne indsigt i forestillinger, værdier og tankemønstre i de valgte religioner og livsopfattelser. Der arbejdes med forestillinger om det hellige, med frelsesforestillinger og veje til frelse/indsigt i tilværelsen samt tilhørende centrale begreber. Undervisningen foregår som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer.

Religioners og livsopfattelser ydre udtryk viser sig fx i fortællinger og myter, vaner og ritualer, symboler og helligsteder, som der arbejdes med. Eleverne tilegner sig gennem arbejdet kompetencer i at afkode og tolke grundtanker og værdier i forhold til de forskellige fremtrædelsesformer. Der kan fx arbejdes med en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at dyrke yoga og meditation uden at få noget af den religiøse kontekst, hvorfra denne praksis stammer, med i købet.

Opgave:
a.
Hvad ved gruppen om  Mahabhara/Ramayana?,
Mahabhara er et indisk epos. Familie strid mellem to grene af Bharata slægten: Pandavaerne og Kauravaerne. Pandavaerne vandt vha. Krishna. Handler om magt.
- Ramayana er et indisk epos. En heltemodig prins Rama, som senere bliver identificeret som Vishnu. Familiestrid fører til at rama må i landflygtighed i 14 år med sin kone Sita. I sit eksil kommer ham i kamp mod dæmonkongen Ravana. Rama befrier sin kone, med en bistand af en hær af aber. 

Hvad tror gruppen at vide?
Der manglede en slags tidlinje. Lidt ala de græske epose. 

Hvad vil gruppen gerne vide?
Bedre tidslinje. Den råde tråd. Sammenhæng.

b.
Hvordan kommer I rundt om udfordringen?
Hvis man skulle tage udfordringen op, da skulel man lave eller i hvert fald forsøge at lave sin egen tidslinje. 

Hvad er mulighederne og begrænsningerne?
Mulighederne er at få større overblik over eposerne, men begræsningen ligger i at de springer, inklusiv at der ikke som sådan står årstal i fortællingen, og man skal skabe sin egen røde tråd.

Kan I udvikle en slags prototype for, hvad en fortælling skal kunne i jeres undervisning?
Skal have alle begreberne med. Der skal være en AHA ting. Der skal være en råd tråd mellem start og slut. Der skal være baggrundsviden. 

c.
At vurdere og evaluere eget og andres arbejde?


Hvordan vil I formidle jeres resultat?



Undervisning
Had - 
Begær - 

Hvordan formidles disse begreber til eleverne?
Karma og Samara
Moksha


Man kan sætte de indiske eposer ind i eventyr modellen.















Atman og Brahman
Mennesket er en del af Gud
Mennesket kan ikke stole en umiddelbar fornemmelse som en kilde til viden om den bagvedliggende orden Brahman, som mennesket er en del af når kroppen efterlades.

mandag den 7. september 2015

Kristendom - 7/9 2015 - Buddhisme & hinduisme

Inspiration fra UK
Religion and society
Startede i 2007 og sluttede i 2013.

UK religionsundervisning
"philosphers and social theorists have increasingly replaced the search for truth with the seatch for meaning".
I samfundet diskuterer vi filosofien osv., så siger de at der er sket en bevægelse efter søgningen fra sandhed til mening.
Man konstruere sin egen mening.


Opgaver
Målet er at den studerende kender centrale begreber i hinduisme og kan besvare følgende spørgsmål:

1. Hvilke guder er de vigtigste i hinduisme? Hvad er en avatar? Du skal kende navne og typiske attributter samt de, vigtigste myter knyttet til navnene. Gruppen vælger 5-10 forskellige guder og gudinder, finder billeder af og templer for guden.
-  Brahma (Skaberen), Vishnu (opretholderen), Shiva (opretholderen), Krishna (krig), Ganesh.
- En avatar er inkarnation af et højere væsen i menneskeform på jorden. 

2. Hvad menes der med begreberne samara og karma? Find citater, som kan bruges til at forklare begreberne, og fortolk disse citater.
- Samara er livshjulet. er sjælens vandring gennem forskellige tilværelsesformer.
- Karma er hvor du gør noget godt, og der sker noget godt, og hvis der sker noget dårligt så sker der noget dårligt.  

3. Hvordan forholder atman sig til brahman?
- Atman betegner et evigt, uforanderligt livsprincip der findes i alt levende, 
- Brahman er verdensaltet. 

4. Beskriv tre forskellige frelsesveje i hinduisme
- Karmamarga; Rituellle handlinger
- Jnanamarga: Erkendelse
- Bhaktimarga: tilbederens kærlige hengivenhed for en personlig gud

5 Hvilket sprog er Vedaerne skrevet på, og hvilken status har disse tekster i hinduisme?
 Hvorfor er Ramayana og Bhagavadgita vigtige tekster?
- De er skrevet på Vedisk.
Bhagavad Gita er et af de mest læste og respekterede skrifter i hinduismen.
Bhagavad Gita er en del af det store indiske epos Mahabharata som har over 90.000 vers, og er skrevet på sanskrit (Indiens klassiske kultursprog), formentlig i løbet af seneste halvdel af det 1. årtusinde f.Kr..
Bhagavad Gita skildrer samvittighedskvalerne hos prins Arjuna, idet han skal gå til kamp mod sine slægtninge på sletten Kurukshetra.
Hans vognfører viser sig at være guden Krishna som forklarer ham at den fysiske verden er forgængelig, men at sjælen lever videre, når legemet dør. Krishna understreger betydningen af at gøre sin pligt på den plads man har fået i verden uden at skele til handlingens frugter.
Bhagavad Gita har inspireret mange af Indiens største personligheder. Befrielseshelten Mahatma Gandhi læste vers derfra hver eneste dag og brugte Bhagavad Gita som grundlag for sin ikkevolds-filosofi.
Ramayana har til alle tider været et af Indiens mest skattede digterværker, og senere forfattere har heri kunnet hente inspiration til et episk digt eller et drama. Også uden for Indiens grænser, især i SØ-Asien, har Ramayana vundet indpas; talrige oversættelser og bearbejdelser vidner herom.

6. Hvad er en puja, og hvordan udføres den?
- Dyrkelse. Tilbedelse af gudebilleder eller symboler vha håndrækninger eller offergaver. Foregår ofte i hjemmet dagligt eller i et tempel. 

7. Hvorfor fejres festerne Holi og Divali, hvordan gøres det?
- Holi. nytårs/forårsfest, i februar og marts. MAn synger og danser og familie og bekendte dænger hianden ind i rødt pulver. Om aftenen brændes en dukke.
- En hindu lysfest. Den varer i fem dage og er ved nymåne omkring oktober/november. en fejrer Ramas tilbagekomst fra sit lange eksil sammen med Sita og Lakhsmana, og hans sejr over dæmonkongen RavanaFesten når sit højdepunkt på fjerdedagen, hvor rækker af olielamper antændes. Divali er den vigtigste årlige hindufest, og den fejres især som en familiefest, med sammenkomster i hjemmene. Divali fejres også af tilhængerne afjainismen og sikhismen.

8. Hvilken rolle spiller astrologi i hinduisme?
- Noget med tallet 108. 

9. Hvordan fungerer kastesystemet i Indien? Hvordan er det opstået og hvilken status har det i dag?
- Kastesystemet viser hvilken rang man har i samfundet. Det har ikke en stor betydning i dag, men stadig stor nok til at på indiske dating sider viser hvilken rang i kastesystemet man har. 

10. Hvordan indgås ægteskaber?
er er nok ikke nogen tvivl om at det arrangerede ægteskab i Indien er blevet ekstra stærkt som institution netop gennem kastesystemet.
Det arrangerede hinduægteskab og kastesystemet forudsætter og forstærker hinanden. Som nævnt i afsnittet om kaster, så har ægteskabets kastemæssige forpligtelser medført at både gener og kulturel adfærd er blevet nedarvet i årtusinder i Indien.
 
Tværkastelige og tværreligiøse ægteskaberI følge den parlamentarisk vedtagne The Hindu Marriage Act fra 1955,
kan alle mænd og kvinder gifte sig med hinanden uanset om de kommer fra samme kaste eller religion eller kultur.


Ægteskab på tværs af kaster og religioner er også i fremmarch, dog kun hvis de to kaster står nogenlunde lige med hensyn til prestige.
Således kan ægteskaber mellem de to højkaster, henholdsvisbrahmin- og krigerkasten relativt let finde sted. Heroverfor er der et godt skridt ned til handelskasten for slet ikke at tale om sudraereller de kasteløse dalitter.

Mangel på kastemæssig prestige kan dog i stigende grad kompenseres i form af monetær eller uddannelsesmæssig styrke.
Ægteskaber mellem religioner kan lade sig gøre så længe det for hinduernes vedkommende drejer sig om for dem om nært beslægtede religioner som f.eks. jainisme, sikhisme, ja endog kristendom.
Et mere ømtåleligt og tabubelagt ægteskab er det mellem en hindu og en muslim. Det vil med garanti aldrig vil blive arrangeret af forældrene. Medierne er og har været fulde af de ofte alvorlige dramaer der er kommet i kølvandet på et hindumuslimsk kærlighedsægteskab.
 

11. Passer Transcendental meditation og Hare Krishna ind hinduismen?
- Ja og nej.

B. Hinduisme i Danmark, hvordan praktiseres religionen konkret i forskellige sammenhænge her i landet?
1. Hvor findes der hindutempler i Danmark?
- Åbenraa, Stenlille, Brande og Herning, Næstved, Svenstrup og Vojens.

2. Hvilke højtider fejres i templet eller i hjemmet i løbet af året?

3. Hvordan indgås ægteskab? Er der særlige ritualer for børn?

4. Hvad betyder astrologi for hinduens liv?

5. Har danske hinduer særlige spisetraditioner og regler


6. Hvad sker der, når en hindu dør?
Hinduerne tror på, at det kun er legemet, der dør. Sjælen bliver genfødt. Døden er en befrielse, som indtræffer, når man bliver befriet fra genfødselshjulet, Samsara.

De hellige vediske skrifter

Ritualer i forbindelse med en hindus død følger i alle traditioner et ret fast mønster, som baserer sig på de såkaldte hellige vediske skrifter. Der kan dog optræde diverse forskelle afhængig af, hvilken region, sekt eller kaste, som den afdøde stammer fra. Lokale familietraditioner kan også spille ind.

Hinduer vil gerne dø hjemme

Som udgangspunkt vil hinduer gerne dø hjemme samt være omgivet af så mange venner og familiemedlemmer som muligt. Når døden nærmer sig lægges den afdøde med ansigtet med retning mod øst, og der tændes en lampe ved den døendes hoved.

Istandgørelse med vand eller mælk

Når døden er indtruffet skal liget istandgøres. Hinduerne benytter sig ofte af en række renhedsritualer, fordi de mener, at døden er omgivet af urenhed. Den døde vaskes i vand eller mælk i kropsåbningerne, og der smøres sandelmasse eller hellig aske på vedkommendes pande. Herefter klæder de pårørende den døde på, og liget lægges på gulvet i husets forgang og med ansigtet vendt mod syd. Der tændes igen en lampe ved siden af hovedet, og der afbrændes røgelsespinde.

Hinduistisk ligbrænding

Hvis den afdøde skal brændes på traditionel hinduistisk vis, bærer mændene (ingen kvinder) liget til det sted, hvor ligbålet er placeret. Liget bæres tre gange rundt om bålet mod urets retning, hvorefter liget placeret oven på det endnu ikke antændte bål. Ligger liget i en kiste, fjernes låget, og mændene ofrer ris.
Der lægges nu brænde oven på liget, og der ofres igen – denne gang røgelse og såkaldt ghee (en slags klaret smør). Den ældste søn (hvis en sådan findes) går nu tre gange rundt om bålet med et stykke brændende træ bag om ryggen, hvorefter han antænder ligbålet uden at se på liget. Herefter forlader alle deltagere i ceremonien stedet.

Askespredning over hellige floder

Den døde brændes, og asken spredes over en af hjemlandets hellige floder – helst Ganges. Hinduer i Danmark får ofte sendt urnen hjem, så asken kan blive spredt over en af floderne. Små børn, der endnu ikke har fået et navn, bliver begravet.






Hinduisme
Man har kulturudvekslet i lang tid.

lørdag den 5. september 2015

Geografi - den nære omverden - 5/9 2015

 Frække geo-ord
- Dødislandskab
- Høfle
- Morænelandskab
- Bakkeø
- Hatbakke
- Frysehusperiode
- Glaciale (Gletsjerlandskab)
- Ledeblokke

Hvordan ved vi at der har været istid i Danmark?
- Fosiller: Der er fundet mammuttænder i Nordsøen.
- Pollen i sø og mose aflejringer
- Man kan finde ledeblokke
- Sand og grus aflejringer
- Geomorfologien i Danmark

Mammutter kunne lide at have det koldt, og når man så har fundet mammuttænder, så har der været pænt koldt i Danmark.
Pollen er modstandsdygtigt overfor tidens tand, med mindre der er ild til stede. Pollen har faldet ned i en mose osv., da har det så faldet ned på bunden.
Ledeblokke er nogle blokke/sten der kan lede os tilbage til et oprindelsessted sted. Det er isen der har taet dem med.
Eksperter kan også analyserer sammensætningen af sand og sten.

I undervinsingen kan man inddrage det der er udenfor, samt ledeblokke til at finde ud af det med istiden.


3 hovedområder om ledeblokke -
Norsk område - rombeporfyr, Larkvit
Svensk . Bredvadporfyr. Kinnediabas
Østersøsk - Ålandskvartsporfyr. Rød østerskvarstporfyr.

Porfyr er en stenart der stammer fra vulkaner.

Hvilke (glaciale) aflejringsmaterialer finder vi i Danmark?
Till. Tidligere kaldt moræne. er en betegnelse for gletcheraflejrede sedimenter, der består af en blandning af ler, sand, silt, grus og sten.
Moræne bruges nu kun om landskabstyper, der består sedimenter, som er aflejrede af gletchere. Der er følgende almindelige till typer:
Bundtill - Smeltet ud ad gletchersålen
Flydetill - primært sandet/gruset smeltet af dødis.

Sand grus og sten
Smeltevandsaflejringer
I DK findes store mængder af smeltevandssand og grus. Specielt i Vestjylland.

Ler- og saltvand
Ler- ferskvand

Gletcherdynamik


fredag den 13. marts 2015

Kristendom - 13/3 2015 - død

Gruppearbejde opgave 1 - 
Det første billeder bruger I til at forklare begrebet symbolikken i ”Jesus som offerlam".
Jesus bliver opfattet som et lam, da et lam ofte er symbol for det rene og uskyldige. Jesus ofrede sig for vores skyld, og derfor var Jesus et "lam" der ofrede sig.
Syndebuk er også et godt begreb, som kan bruges i Jesus' situation.
Relation til gammel testamente kan være historien om Abraham og Isak, hvor Isak skal ofres, det ender dog med i stedet for Isak, da bliver et offerlam sendt.



Hvordan kan det forklares i 3. klasse?
- Introdution til Abraham
- Ofring til Gud i en gammel testamentlig tekst
- Lav "find Holger" koncept med fortællinger fra børnebibelen


Opgave 2 - 
Hvor mange forskellige fortællinger fra det Gamle og et nye Testamente kan gruppen identificere i Cranachs billede ”Lov og evangelium”?  I skal angive fortællingerne i samme kronologiske rækkefølge som i Bibelen


Jesus øverst i venstre hjørne der skal dømme de levende
Adam og Eva
Syndefaldet (Adam der bliver jagtet af de døde)
De ti bud
(Højre side bagerst) Kobberslangen
Jomfru Maria gravid                                                                
Sonofring
Jesus opstår fra de døde
Jesus stiger til himmels, ved sin faders højre hånd (Kristi himmelfart)
Helligånden

Venstre side (dødens verden)
Højre side (livets verden)

Rene Girard

Begær, vold og syndebuk er i alle religioner. 
Hans forskning bygger på en hypotese. Mennesket er styret af en primær minetisme dvs. 
mennesket kan kun begære noget, som et andet menneske i forvejen begærer.
Begæret er mimetisk, dvs. det efterligner en modelbegær, idet mennesket ikke umiddelbart ved, hvad det skal begære. 
Fordi mennesket stræber efter det samme, er der fare for, at dette kammer over og bliver til fx blodfejde. 
For at undgå at volden kommer ud af kontrol i et samfund skabet ritualer, der kan fungere som stedfortræder, syndebukken spiller her en vigtig rolle,  fx Pharmakos figuren fra Grækenland (Den figur som blev taget som krigsbytte). 

I stedet for at slås indbyrdes, så må man have et offer / syndebuk, som udstødes og dræbes af de andre. Selve udstødelsen og det kollektive mord giver fred, men drabet på en artsfælde er både tilstrækkende og afskyeligt. Derfor skal processen både tildækkes og afdækkes i ritualet.

Girard er nået frem til sin hypotese ved at analyserer myter og det han kalder forfølgelsestekster.
Fokus: "Det normalt kollektive mord på den guddommeliggjorte helt" eller "alle mod en" ser ud til at være til stede i mange kulturer.
Konklusion: Myterne er - ligesom andre religiøse fænomener - en fortolkning af syndoffer - mekanismen som den oprindelige begivenhed.

Hvorfor er Girard vigtigt?
Han afdækker mekanismer, som religionerne er opbygget af, og han placerer hermed kristendommen i en kulturel kontekst. 


_

 Gruppearbejde opgave 2 - 
a. Gruppen laver en skitse for at få et overblik over, hvad der sker i forbindelse et dødsfald. Skitsen skal beskrive, hændelsesforløbet fra det øjeblik et menneske dør og til det øjeblik vedkommende ligger i graven. Der lægges særlig vægt på kirkens begravelsesritual. Hvornår anskuer gruppen begravelsen ud den troende synsvinkel (substantiel ritualforståelse) eller ud fra religionssociologens synsvinkel (funktionel ritualforståelse)?

Skitse over begravelsesritualet:
  1. Personen dør
  2. Personen bliver vasket, og får tøj på (ofte hvide skjorter, eller eget tøj)
  3. Familien sørger i kapellet-
  4. Familien snakker med begravelsesfolk
  5. Begravelsen arrangeres
  6. Kisten bliver ført ind i kirken
  7. Folk kommer ind i kirken
  8. Kirkeklokkerne ringer til begravelse (sjæleringning)
  9. 1. salme (fx en morgensalme)
  10. Præsten snakker, bibeltekster)
  11. 2. salme (something)
  12. Præst holder tale
  13. 3. salme
  14. Jordpåkastelse
  15. udvandring af kirken (nogle bærer kisten ud af kirken, samt orglet spiller)
  16. afhængig om personen skulle brændes eller ikke, så hvis den ikke skal begraves så bliver kisten først ud til gravstedet, hvis den skal brændes skal kisten ind i ligvognen og bliver ført til kapellet hvor det brændes på et kremetorium, hvor asken kommer i en urne, og derefter arrangeres en urnenedsættelse.
  17. Blomsterne fra kirken kommer til gravstedet.
  18. Folk tager til gravøl

b. Hvordan kan skolen forholde sig til en kristen begravelse i elevens familie? I kan tage udgangspunkt i
Skolens retningslinjer ved dødsfald
Kræftens bekæmpelses vejledende retningslinjer
http://www.blogomkraeft.dk/2014/11/giv-boerns-sorg-plads-paa-landets-skoler/

Rette henvendelse til klasselæreren.  Samarbejde mellem forældre/forældre, Skole/forældre, Elev/skole, Elev/forældre.
Italesætter problemet.


Hvad har vi lært idag?
Vi har lært om kernebegrebet i kristendommen, og hvordan man eventuelt kan lave et undervisningsforløb om emnet døden. 

torsdag den 12. marts 2015

Notater og opgaver til kristendom d. 13/3 2015 om døden

Kan man bygge en kiste til en partner/ægtefælde/barn? Hvorfor ja/nej?
Jeg ville mene at man godt kan bygge en kiste til de pågældende nævnte personer, da man jo ved man skal dø på et tidspunkt. 
At lave at en kiste til en af de personer, imens de er levende, så kan pågældende personer altså være med til at bestemme designet af kisten. Dog kan det også have en betydning for eventuelt at få dødsangst, da man skal tage beslutninger om noget, som omhandler sin egen død, og andres.

Hvorfor Allehelgen og Halloween?
Allehelgen - Kirkelig tradition. Man mindes de døde, de der er blevet begravet det forløbne år i pågældende kirke bliver læst højt og mindet.
Halloween - Amerikansk tradition.Halloween kan spores tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhed Halloween kan spores tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhedHalloween kan spores tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhed

Elevdetalgelsesprofiler - 12/3 2015 - LG . Inklusion af elever i en kompliceret læringssituation

Metoderne til indsamling af empiri deles groft i to kategorier

Kvantitative metoder - objektivitet. Nomotetisk, konstatere/finde og belyse lovmæssigheder. Man taler om gyldighed, er det sandt?
Kvalitative metoder - subjektive. Hermanautisk.  Fortolke og forstå genstande, fænomener, personer og sammenhænge. Gældighed, er det gældende?




Hvor placerer Elevdeltagelsesprofiler (EDP) sig?
De kalder sig semi strukturede situationer.









EDP
Det de selv ønsker - Man skal se systemet med nye øjne. Reflektere over egen undervisning. Deltagelsesmuligheder. Fokus på individ og fællesskab, det skal give overblik. Redskab til differentiering.

EDP i trin
- Generering af information om, hvad der generelt foregår i forhold til den elev, som man er specifikt interesseret i.
- Generering af information om, hvad der generelt foregår i klassen.
- Meget hurtigt syntetisering af information via et visuelt snapshot at situationen.

Fælles tjekliste:
Skolen skal vide:
-gruppens navne
- formålet med observationen
-

tirsdag den 10. marts 2015

Kristendom - Frø-høst og den æstetiske erfaring - 10/3 2015

Dorthe Jørgensen
Hvor kommer det æstetiske ind?
Naturmystik som som indgang til en sanselig erfaring eller åndelig erfaring, som her i Casper David Friedrichs billede.
Den naturlige sansning i naturen, er der hvor man begynder at forstå det religiøse.

Hvad forstår Dorthe ved ætsetestik?
Forskellige slags opfattelser.
Filosofisk æstetetik er filosofien om den æstetiske erfaring for som en forme for "sensativ" erkendelse.
Der er noget mere værdi.

Skønhedserfaring:
I skønhedserfaringen opfatter man noget man føler vished for, men ikke forstår, og som man derfor også har svært ved at give udtryk for.
Den åbner for en dimension af sammenhæng og meningsfylde, vi kun sjældent har blik for i det daglige. Skønhedserfaringen er derfor forundringsvækkende. Den vækker til eftertanke, sætter refleksion igang, rummer erkendelspotentiale og er en kilde til udvikling.
Til forskel fra oplevelsen og skønhedserfaringer af samme grund væsentlige for det, der siden 1700-tallet er blevet kaldt dannelse og anses for at være essentielt for samfundet.
(Det er didaktikernes opgave at få disse begreber ind i undervisningen).


Merbetydning
eks. Et bjerg der går op i en højere enhed.

Første gruppe: Hvordan kan vi som undervisere adskille teologiske argumenter fra teknikske færdighedsargumenter, når vi vælger materialer?
Anden gruppe: Havde hun simpelt hen den forkerte teologi i altertavlerne?
Same as no. 3
Tredje gruppe: Ignorerede hun kernen i evangelisk luthersk kristendom ved at fremstille en ”forkert Jesus”?
Nej, det ville jeg ikke sige, det er bare en anden fortolkning. 

Fjerde gruppe: Hiver det mening at skelne mellem ”smuk” og ”skønhed”, sådan som Dorte Jørgensen gør, og har dette noget med kristendom at gøre?
Smuk er noget man begærer efter hvor skønhed er noget man føler.
Og det er noget man kan sige indenfor alle religioner. 


Performance set med antropologens øjne
(I denne sammenhæng så er den kulturel).

LG - Narrative perspektiver på pædagogidk praksis - 10/3 2015

Forelæg fra Jacob Falke Rasmussen
Sproget som vores mest almindelige redskab... og samtidig det mest magtfulde.

Det narrative perspektiv -
Vi mennesker organiserer vores oplevelser og erfaringer ved at historiegøre dem.

Fortællinger i alle dens former, består af en dialektik mellem det, der kunne forventes, og det, der fandt sted - Bruner

"Sproget er som en lygte. Det, vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se" - Wiggenstein.
Vi ser det vi kigger efter, og vi opdager det vi ved i forvejen.

Fortællinger skaber identitet.



















Eksternalisering
Barnet vs. problemet

Det er aldrig personen, der er problemet. Det er problemet, der er problemet. - Michael White.

Konflikter består af løsninger.
Den enes løsning >< den andens problem

Det, der er et problem for den ene. viser sig ofte at være en løsning for den anden.

Vores fortælling:
Den anden gjorde ham -> Jeg måtte reagere -> Den anden reagerede.
Hvad mon der skete? -> Som den anden reagerede på -> og hvad gør jeg så?

Opgave om et barn? :
1) Hvad gør barnet, som voksne kan blive irriterede eller vrede over?
2) Hvad får barnets handlinger de voksne til at gøre?
3) Hvad er effekten af dette barn?
4) Kan det passe at det er dette, barnet ønsker?
5) Hvad kunne være barnets bagvedliggende intention? Hvad kunne det umiddelbare problem være en løsning på?
6) Hvilke ideer har du til, hvordan det bagvedliggende problem kunne løsen, uden at løsningen blev et nyt problem?

Vi voksne ved ikke mere end børn - om hvilken mening børnene tillægger begivenhederne.