Kristendom - 13/3 2015 - død

Gruppearbejde opgave 1 - 
Det første billeder bruger I til at forklare begrebet symbolikken i ”Jesus som offerlam".

Jesus bliver opfattet som et lam, da et lam ofte er symbol for det rene og uskyldige. Jesus ofrede sig for vores skyld, og derfor var Jesus et "lam" der ofrede sig.
Syndebuk er også et godt begreb, som kan bruges i Jesus' situation.
Relation til gammel testamente kan være historien om Abraham og Isak, hvor Isak skal ofres, det ender dog med i stedet for Isak, da bliver et offerlam sendt.



Hvordan kan det forklares i 3. klasse?
- Introdution til Abraham
- Ofring til Gud i en gammel testamentlig tekst
- Lav "find Holger" koncept med fortællinger fra børnebibelen


Opgave 2 - 

Hvor mange forskellige fortællinger fra det Gamle og et nye Testamente kan gruppen identificere i Cranachs billede ”Lov og evangelium”?  I skal angive fortællingerne i samme kronologiske rækkefølge som i Bibelen

Jesus øverst i venstre hjørne der skal dømme de levende

Adam og Eva

Syndefaldet (Adam der bliver jagtet af de døde)

De ti bud

(Højre side bagerst) Kobberslangen

Jomfru Maria gravid                                                                

Sonofring

Jesus opstår fra de døde

Jesus stiger til himmels, ved sin faders højre hånd (Kristi himmelfart)

Helligånden

Venstre side (dødens verden)

Højre side (livets verden)

Rene Girard

 

Begær, vold og syndebuk er i alle religioner. 

Hans forskning bygger på en hypotese. Mennesket er styret af en primær minetisme dvs. 

mennesket kan kun begære noget, som et andet menneske i forvejen begærer.

Begæret er mimetisk, dvs. det efterligner en modelbegær, idet mennesket ikke umiddelbart ved, hvad det skal begære. 

Fordi mennesket stræber efter det samme, er der fare for, at dette kammer over og bliver til fx blodfejde. 

For at undgå at volden kommer ud af kontrol i et samfund skabet ritualer, der kan fungere som stedfortræder, syndebukken spiller her en vigtig rolle,  fx Pharmakos figuren fra Grækenland (Den figur som blev taget som krigsbytte). 

I stedet for at slås indbyrdes, så må man have et offer / syndebuk, som udstødes og dræbes af de andre. Selve udstødelsen og det kollektive mord giver fred, men drabet på en artsfælde er både tilstrækkende og afskyeligt. Derfor skal processen både tildækkes og afdækkes i ritualet.

Girard er nået frem til sin hypotese ved at analyserer myter og det han kalder forfølgelsestekster.

Fokus: "Det normalt kollektive mord på den guddommeliggjorte helt" eller "alle mod en" ser ud til at være til stede i mange kulturer.

Konklusion: Myterne er - ligesom andre religiøse fænomener - en fortolkning af syndoffer - mekanismen som den oprindelige begivenhed.

Hvorfor er Girard vigtigt?

Han afdækker mekanismer, som religionerne er opbygget af, og han placerer hermed kristendommen i en kulturel kontekst. 

_

 Gruppearbejde opgave 2 - 

a. Gruppen laver en skitse for at få et overblik over, hvad der sker i forbindelse et dødsfald. Skitsen skal beskrive, hændelsesforløbet fra det øjeblik et menneske dør og til det øjeblik vedkommende ligger i graven. Der lægges særlig vægt på kirkens begravelsesritual. Hvornår anskuer gruppen begravelsen ud den troende synsvinkel (substantiel ritualforståelse) eller ud fra religionssociologens synsvinkel (funktionel ritualforståelse)?

Skitse over begravelsesritualet:

1. Personen dør
2. Personen bliver vasket, og får tøj på (ofte hvide skjorter, eller eget tøj)
3. Familien sørger i kapellet-
4. Familien snakker med begravelsesfolk
5. Begravelsen arrangeres
6. Kisten bliver ført ind i kirken
7. Folk kommer ind i kirken
8. Kirkeklokkerne ringer til begravelse (sjæleringning)
9. 1. salme (fx en morgensalme)
10. Præsten snakker, bibeltekster)
11. 2. salme (something)
12. Præst holder tale
13. 3. salme
14. Jordpåkastelse
15. udvandring af kirken (nogle bærer kisten ud af kirken, samt orglet spiller)
16. afhængig om personen skulle brændes eller ikke, så hvis den ikke skal begraves så bliver kisten først ud til gravstedet, hvis den skal brændes skal kisten ind i ligvognen og bliver ført til kapellet hvor det brændes på et kremetorium, hvor asken kommer i en urne, og derefter arrangeres en urnenedsættelse.
17. Blomsterne fra kirken kommer til gravstedet.
18. Folk tager til gravøl

b. Hvordan kan skolen forholde sig til en kristen begravelse i elevens familie? I kan tage udgangspunkt i

Skolens retningslinjer ved dødsfald

Kræftens bekæmpelses vejledende retningslinjer

http://www.blogomkraeft.dk/2014/11/giv-boerns-sorg-plads-paa-landets-skoler/

Rette henvendelse til klasselæreren.  Samarbejde mellem forældre/forældre, Skole/forældre, Elev/skole, Elev/forældre.

Italesætter problemet.

Hvad har vi lært idag?
Vi har lært om kernebegrebet i kristendommen, og hvordan man eventuelt kan lave et undervisningsforløb om emnet døden.