Prøven i kristendomskundskab
—Den studerende udarbejder og
afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling
central for faget kristendomskundskab/religion.
—
—Omfanget er maks. 10 normalsider.
—Sidetal følger gruppestørrelse
—Den studerende præsenterer et
undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved
prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold og faglige tilgange,
arbejdsformer og evalueringsmåde og der perspektiveres til fagets øvrige
kompetenceområder.
—30 min. for individuel prøve.
—Aflevering af opgaven i angivet
form og indhold til rette tid og sted.
—
—Aflevering af et
undervisningsforløb i
angivet form og indhold til rette tid og sted.
ØUndervisningsforløbet lægges som
bilag til den skriftlige opgave.
—Sidetal og øvrige retningslinjer
følger snart!
—
—Undervisningsplanen skal være en
skematisk oversigt – dvs. uden begrundelser/argumenter for de trufne valg.
—
—Argumentationen fremfører I til den
mundtlige prøve.
Islam
Religions begrebet i Fælles mål. (Model) Vejledningen - inspireret af Ninian Smart.
Analyse redskaber:
›Religionsdefinitioner:
f.eks.
Ninian Smart, Bruce Lincoln.
›Typologier:
”systematisk
(videnskabelig)
inddeling af fænomener i bestemte, karakteristiske typer”
(Den store danske ordbog.dk)
›
›Kategorier:
Opdeling
af empiriske observationer ud fra én dimension, modsat typologiernes flere
dimensioner.
Jan Hjärpes 5 kategorier
›
1.
Religiøst
engagement:
Entusiasme
----------- Ligegyldighed ----------- Afstandtagen
2.
Historisk
givne retninger indenfor islam
3.
Indstilling
til tolkning af religionens indhold:
Traditionalisme
(taqlid – imitation) -------------- Modernisme (ijtihad – anstrengelse)
4.
Synspunkter
på religionens funktion:
Sekularisme
------------------Teokratisme (”fundamentalisme”)
5.
Aktivitet:
Kvietistisk (en kristen gruppen, der fokuserer en indre religiøsitet. De reiligøse oplevelser foregår i hovedet, hjertet osv.) -------- Aktivistisk -------- Militant -------- (Vold)
Formålet er at få et mere nuanceret billede af Islam. Tanken er at man går tilbage og ser på den rene form for Islam.
Hadith: Tekster udover koranen. Mohammeds sidevane.
Udefra vs. Indefra
Den mulimske/islamiske tradition/dogmatik inkl. islamiske forskeres arbejder.
Historisk-kritik. Koranforskning - vestlig.
Koranen
Guds åbenbaringer til profeten Muhammed - tradition
114 suraer (kapitler)
6204-6236 ayaer (vers)
inddel efter længde - længste først, korteste til sidst - undtagen sura 1 Fatiha'en
Ikke nogen forløbende handling.
Spørgsmål til Thomas Hoffman (professor)
1.
2.
Noter:
Koranens budskab blev udfordret af sin samtid (K 8:31).
Udsagn om at koranen er tydelig (k 15:1).
En af de tidligste biografier af Muhammed beskriver en psykologisk krise, han var i tvivl om han var blevet sindsyg. fx Beretningen om de satanstiske vers. Muhammed var en gag faldet for fristelsen for at tilbede andre guder end Allah.
Tro - Iman
›De
6 trossætninger:
1.Tawhid:
(sura 2:255,
10:31 og
sura 112), Troen
på Guds (Allahs) enhed, fortsættelse eller genbekræftelse af en monoteistisk
religion, Muhammed som religionens segl, der lukker for videre udvikling af
åbenbaringen.
2.Troen
på engle (sura 50:17)
3.Troen
på
Guds bøger (Koranen, Toraen, Mosebøgerne, Davids salmer og evangelierne
(sura
4: 163)
4.Troen
på Guds profeter, Muhammed, David,
Moses og Jesus (sura 6: 83-87)
5.Troen
på dommedag (sura 50:21-30)
6.Troen
på menneskets egen
ansvarlighed
og Guds viden om menneskets skæbne (sura 25:2)
Opgaver
›Hvad
er forholdet mellem tro og gerninger?
- Man skal omsætte troen til handlinger. Man kunne ikke bare tage til paradis ved at tro, men man skulle også gøre det ved gode handlinger. Der skal både tro og gerninger til. Den rette tro fører til gode handlinger.
›
›Hvilken
rolle spiller tro og gerninger i forhold til begrebet Dommedag og menneskets
frelse i islam?
- Nogle muslimere ville mene at det er Gud der til sidst der fider ud af hvem der sker under dommedag, man ville blive stillet til ansvar for sine synder af Gud. Den der skal finde ud af om man et en rettroende og god muslim er Gud der bestemmer, og kun Gud alene. Til gengæld kan den troende vha. af anvisninger som koranen giver, gøres til et mere retfærdigt væsen, og bliver bedre bedømt ved dommedag.
›Find
eks. i Koranen på at Gud har forudbestemt historiens gang i detaljer se s. 150
i Bæk Simonsen
- Gud har en skæbnebestemmelse. Han har en plan med mennesket og jorden. Mennesker har på en måde fri vilje, men er vejledt af Gud. Og det er viljen til anerkende sine synder.
›Eks.
på at mennesker har mulighed for at vælge. S. 152
- Man har fri bestemmelse, men der er straf for at træffe det forkerte valg, hvilket henleder tilbage til at Gud allerede har en plan og en etik/moral for mennesket.
›Hvad
er de mulige teologiske konsekvenser af de to forskellige forståelser af
forholdet mellem Guds vilje/menneskets frie vilje? Og evt. praktiske
f.eks.
i forhold til etik?
›
›Hvad
blev kompromiset i sunni islam?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar