Eleven: + Kan give en fred. +ET socialt fællesskab med andre diagnosticerede. - Kan blive sat mere i boks. - Nu har man en undskyldning. + Hjælp, vha. it-rygsække, hjælpelærer. udstyr osv. Findes det overhovedet?
Forældrene: Forældrene ønsker ikke altid diagnosen. Man kan få hjælp og støtte.
Læreren:
_
Diagnosen søger en årsag til en given adfærd.
Når man finder årsagen, så kan vi bruge den til forklaringen, skylden (hvis skyld er det?), ansvar (hvem har ansvaret?), prognose (hvad kan man forvente sig?).
Når man taler årsags forklaring, så er der hvor man starter.
Det er vigtigt at man husker på at diagnosen giver nogle forventninger, men kun et øjebliksbillede, hvordan ser individet ud i øjeblikket, hvordan ser barnet ud lige nu. Vi har at gøre med et statisk billede.
Diagnosen søger en årsag til en given adfærs så man kan finde en løsning.
Psykologisk er løsningerne fx terapi, eller lidelser som fx angst.
Socialt er løsningerne systemiske.
Ex. Pige med anoreksi
Biologisk: Manglende signalstoffer i hjernen, hjernen fortolker det øjet ser.
Psykologisk: Mislykket tidlig tilknytning. Ex dårlig tilknytning til mor.
Socialt: Kulturel påvirkning og pres. Tynde modeller og reklamer, og det at gå i 7. klasse.
Hovedpointe: Ifølge det bio-psyke-sociale videnskabs syn kan de tre kategorier slet ikke adskilles, da de gensidigt påvirker hinanden.
Den plastiske hjerne:
Diagnosens grundlæggende biologske udgangspunkt behøver ikke at resultere i et deterministisk syn på barnet/lignelsen.
Nyere tids neurologiske forskning viser, at hjernens plasticitet hidtil har været stærkt undervurderet. Hjernen udvikler sig, formes og omformes -når nye synaptiske forbindelser dannes, andre styrkes og nogle svækkes - hele livet igennem.
Modificeret adfærd og kognitiv træning kan rent fysisk ændre hjernen. Der vil altid være et udviklingspotentiale.
Den tidlige tilknytning:
Psykologiske teorier inden for udviklingsspykologien har altid beskæftiget, hvordan barnets tidlige tilknytning til primære omsorgspersoner har betydning for selvets og bevidsthedens udvikling.
Men det er ikke kun psyken der påvirkes. Hvis den tidlige udvikling foregår i ustabile omgivelser med ringe muligheder for optimal tilknytning, kan selve hjernens fysiske modning forsinkes. Dette kan for eksempel medføre ADHD- og autismelignende forstyrrelser samt indlæringsvanskeligheder.
Barnet bag diagnosen:
Uhensigtmæssig adfærd - Hvornår er det adfærd, og hvornår kan man forklarer den med diagnosen? Er det ikke bare en adfærd. DER ER OGSÅ ET BARN ED EN DIAGNOSE!
Adfærden kan dog være et symptom på diagnosen.
Kan også være en kompenserende strategi.
Uhensigtmæssig adfærd
-> Er Ikke et personligt angreb
-> er IKKE lig med diagnosen
-> kan være en kompenserende strategi.
Kutscher anbefaler en "handikap-tilgang" til barnet, fordi det ka hjælpe til at få øje på adfærden som kompenserende for en lidelse og på, at barnet i virkeligheden er den, der lider mest under givne adfærd. Barnet bør mødes med anerkendelse og hjælp til videre udvikling.
En hver adfærd har en årsag:
Undersøger man baggrunden for en given adfærd. kan det hjælpe læreren il
- At forstå adfærden
- at reagere på hensigtmæssigt på adfærden
- evt. reagere/modreagere adfærden
Autisme:
Sociale problemer, kommunikative problemer, der er ikke altid begrænset af interesser. Autister er ofte har et smalt interesse felt, men de repeterer det de interesserer sig for.
ADHD:
Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer
Organisationsproblemer
Hyperaktivitet
Impulsivitet
Dysfunktion i den centrale eksekutive funktion.
Lokaliseret i frontallapperne i hjernen.
Kontrollerer/sorterer i og hæmmer indtryk.
Kontrollerer og hæmmer handlinger og adfærd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar