Kristendom - 13/3 2015 - død

Gruppearbejde opgave 1 - 
Det første billeder bruger I til at forklare begrebet symbolikken i ”Jesus som offerlam".

Jesus bliver opfattet som et lam, da et lam ofte er symbol for det rene og uskyldige. Jesus ofrede sig for vores skyld, og derfor var Jesus et "lam" der ofrede sig.
Syndebuk er også et godt begreb, som kan bruges i Jesus' situation.
Relation til gammel testamente kan være historien om Abraham og Isak, hvor Isak skal ofres, det ender dog med i stedet for Isak, da bliver et offerlam sendt.



Hvordan kan det forklares i 3. klasse?
- Introdution til Abraham
- Ofring til Gud i en gammel testamentlig tekst
- Lav "find Holger" koncept med fortællinger fra børnebibelen


Opgave 2 - 

Hvor mange forskellige fortællinger fra det Gamle og et nye Testamente kan gruppen identificere i Cranachs billede ”Lov og evangelium”?  I skal angive fortællingerne i samme kronologiske rækkefølge som i Bibelen

Jesus øverst i venstre hjørne der skal dømme de levende

Adam og Eva

Syndefaldet (Adam der bliver jagtet af de døde)

De ti bud

(Højre side bagerst) Kobberslangen

Jomfru Maria gravid                                                                

Sonofring

Jesus opstår fra de døde

Jesus stiger til himmels, ved sin faders højre hånd (Kristi himmelfart)

Helligånden

Venstre side (dødens verden)

Højre side (livets verden)

Rene Girard

 

Begær, vold og syndebuk er i alle religioner. 

Hans forskning bygger på en hypotese. Mennesket er styret af en primær minetisme dvs. 

mennesket kan kun begære noget, som et andet menneske i forvejen begærer.

Begæret er mimetisk, dvs. det efterligner en modelbegær, idet mennesket ikke umiddelbart ved, hvad det skal begære. 

Fordi mennesket stræber efter det samme, er der fare for, at dette kammer over og bliver til fx blodfejde. 

For at undgå at volden kommer ud af kontrol i et samfund skabet ritualer, der kan fungere som stedfortræder, syndebukken spiller her en vigtig rolle,  fx Pharmakos figuren fra Grækenland (Den figur som blev taget som krigsbytte). 

I stedet for at slås indbyrdes, så må man have et offer / syndebuk, som udstødes og dræbes af de andre. Selve udstødelsen og det kollektive mord giver fred, men drabet på en artsfælde er både tilstrækkende og afskyeligt. Derfor skal processen både tildækkes og afdækkes i ritualet.

Girard er nået frem til sin hypotese ved at analyserer myter og det han kalder forfølgelsestekster.

Fokus: "Det normalt kollektive mord på den guddommeliggjorte helt" eller "alle mod en" ser ud til at være til stede i mange kulturer.

Konklusion: Myterne er - ligesom andre religiøse fænomener - en fortolkning af syndoffer - mekanismen som den oprindelige begivenhed.

Hvorfor er Girard vigtigt?

Han afdækker mekanismer, som religionerne er opbygget af, og han placerer hermed kristendommen i en kulturel kontekst. 

_

 Gruppearbejde opgave 2 - 

a. Gruppen laver en skitse for at få et overblik over, hvad der sker i forbindelse et dødsfald. Skitsen skal beskrive, hændelsesforløbet fra det øjeblik et menneske dør og til det øjeblik vedkommende ligger i graven. Der lægges særlig vægt på kirkens begravelsesritual. Hvornår anskuer gruppen begravelsen ud den troende synsvinkel (substantiel ritualforståelse) eller ud fra religionssociologens synsvinkel (funktionel ritualforståelse)?

Skitse over begravelsesritualet:

1. Personen dør
2. Personen bliver vasket, og får tøj på (ofte hvide skjorter, eller eget tøj)
3. Familien sørger i kapellet-
4. Familien snakker med begravelsesfolk
5. Begravelsen arrangeres
6. Kisten bliver ført ind i kirken
7. Folk kommer ind i kirken
8. Kirkeklokkerne ringer til begravelse (sjæleringning)
9. 1. salme (fx en morgensalme)
10. Præsten snakker, bibeltekster)
11. 2. salme (something)
12. Præst holder tale
13. 3. salme
14. Jordpåkastelse
15. udvandring af kirken (nogle bærer kisten ud af kirken, samt orglet spiller)
16. afhængig om personen skulle brændes eller ikke, så hvis den ikke skal begraves så bliver kisten først ud til gravstedet, hvis den skal brændes skal kisten ind i ligvognen og bliver ført til kapellet hvor det brændes på et kremetorium, hvor asken kommer i en urne, og derefter arrangeres en urnenedsættelse.
17. Blomsterne fra kirken kommer til gravstedet.
18. Folk tager til gravøl

b. Hvordan kan skolen forholde sig til en kristen begravelse i elevens familie? I kan tage udgangspunkt i

Skolens retningslinjer ved dødsfald

Kræftens bekæmpelses vejledende retningslinjer

http://www.blogomkraeft.dk/2014/11/giv-boerns-sorg-plads-paa-landets-skoler/

Rette henvendelse til klasselæreren.  Samarbejde mellem forældre/forældre, Skole/forældre, Elev/skole, Elev/forældre.

Italesætter problemet.

Hvad har vi lært idag?
Vi har lært om kernebegrebet i kristendommen, og hvordan man eventuelt kan lave et undervisningsforløb om emnet døden. 

Notater og opgaver til kristendom d. 13/3 2015 om døden

Kan man bygge en kiste til en partner/ægtefælde/barn? Hvorfor ja/nej?
Jeg ville mene at man godt kan bygge en kiste til de pågældende nævnte personer, da man jo ved man skal dø på et tidspunkt. 
At lave at en kiste til en af de personer, imens de er levende, så kan pågældende personer altså være med til at bestemme designet af kisten. Dog kan det også have en betydning for eventuelt at få dødsangst, da man skal tage beslutninger om noget, som omhandler sin egen død, og andres.

Hvorfor Allehelgen og Halloween?
Allehelgen - Kirkelig tradition. Man mindes de døde, de der er blevet begravet det forløbne år i pågældende kirke bliver læst højt og mindet.
Halloween - Amerikansk tradition.Halloween kan spores tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhed Halloween kan spores tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhedHalloween kan spores tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhed

Elevdetalgelsesprofiler - 12/3 2015 - LG . Inklusion af elever i en kompliceret læringssituation

Metoderne til indsamling af empiri deles groft i to kategorier

Kvantitative metoder - objektivitet. Nomotetisk, konstatere/finde og belyse lovmæssigheder. Man taler om gyldighed, er det sandt?
Kvalitative metoder - subjektive. Hermanautisk.  Fortolke og forstå genstande, fænomener, personer og sammenhænge. Gældighed, er det gældende?

Hvor placerer Elevdeltagelsesprofiler (EDP) sig?
De kalder sig semi strukturede situationer.









EDP
Det de selv ønsker - Man skal se systemet med nye øjne. Reflektere over egen undervisning. Deltagelsesmuligheder. Fokus på individ og fællesskab, det skal give overblik. Redskab til differentiering.

EDP i trin
- Generering af information om, hvad der generelt foregår i forhold til den elev, som man er specifikt interesseret i.
- Generering af information om, hvad der generelt foregår i klassen.
- Meget hurtigt syntetisering af information via et visuelt snapshot at situationen.

Fælles tjekliste:
Skolen skal vide:
-gruppens navne
- formålet med observationen
-

Kristendom - Frø-høst og den æstetiske erfaring - 10/3 2015

Dorthe Jørgensen
Hvor kommer det æstetiske ind?
Naturmystik som som indgang til en sanselig erfaring eller åndelig erfaring, som her i Casper David Friedrichs billede.
Den naturlige sansning i naturen, er der hvor man begynder at forstå det religiøse.

Hvad forstår Dorthe ved ætsetestik?
Forskellige slags opfattelser.
Filosofisk æstetetik er filosofien om den æstetiske erfaring for som en forme for "sensativ" erkendelse.
Der er noget mere værdi.

Skønhedserfaring:
I skønhedserfaringen opfatter man noget man føler vished for, men ikke forstår, og som man derfor også har svært ved at give udtryk for.
Den åbner for en dimension af sammenhæng og meningsfylde, vi kun sjældent har blik for i det daglige. Skønhedserfaringen er derfor forundringsvækkende. Den vækker til eftertanke, sætter refleksion igang, rummer erkendelspotentiale og er en kilde til udvikling.
Til forskel fra oplevelsen og skønhedserfaringer af samme grund væsentlige for det, der siden 1700-tallet er blevet kaldt dannelse og anses for at være essentielt for samfundet.
(Det er didaktikernes opgave at få disse begreber ind i undervisningen).


Merbetydning
eks. Et bjerg der går op i en højere enhed.

Første gruppe: Hvordan kan vi som undervisere adskille teologiske argumenter fra teknikske færdighedsargumenter, når vi vælger materialer?

Anden gruppe: Havde hun simpelt hen den forkerte teologi i altertavlerne?

Same as no. 3

Tredje gruppe: Ignorerede hun kernen i evangelisk luthersk kristendom ved at fremstille en ”forkert Jesus”?

Nej, det ville jeg ikke sige, det er bare en anden fortolkning. 

Fjerde gruppe: Hiver det mening at skelne mellem ”smuk” og ”skønhed”, sådan som Dorte Jørgensen gør, og har dette noget med kristendom at gøre?

Smuk er noget man begærer efter hvor skønhed er noget man føler.

Og det er noget man kan sige indenfor alle religioner. 

Performance set med antropologens øjne

(I denne sammenhæng så er den kulturel).

LG - Narrative perspektiver på pædagogidk praksis - 10/3 2015

Forelæg fra Jacob Falke Rasmussen
Sproget som vores mest almindelige redskab... og samtidig det mest magtfulde.

Det narrative perspektiv -
Vi mennesker organiserer vores oplevelser og erfaringer ved at historiegøre dem.

Fortællinger i alle dens former, består af en dialektik mellem det, der kunne forventes, og det, der fandt sted - Bruner

"Sproget er som en lygte. Det, vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se" - Wiggenstein.
Vi ser det vi kigger efter, og vi opdager det vi ved i forvejen.

Fortællinger skaber identitet.

Eksternalisering
Barnet vs. problemet

Det er aldrig personen, der er problemet. Det er problemet, der er problemet. - Michael White.

Konflikter består af løsninger.
Den enes løsning >< den andens problem

Det, der er et problem for den ene. viser sig ofte at være en løsning for den anden.

Vores fortælling:
Den anden gjorde ham -> Jeg måtte reagere -> Den anden reagerede.
Hvad mon der skete? -> Som den anden reagerede på -> og hvad gør jeg så?

Opgave om et barn? :
1) Hvad gør barnet, som voksne kan blive irriterede eller vrede over?
2) Hvad får barnets handlinger de voksne til at gøre?
3) Hvad er effekten af dette barn?
4) Kan det passe at det er dette, barnet ønsker?
5) Hvad kunne være barnets bagvedliggende intention? Hvad kunne det umiddelbare problem være en løsning på?
6) Hvilke ideer har du til, hvordan det bagvedliggende problem kunne løsen, uden at løsningen blev et nyt problem?

Vi voksne ved ikke mere end børn - om hvilken mening børnene tillægger begivenhederne.

Historie - 8/1 2015

Konstantinopels fald 1453 -

Opgave:
Hvilke aspekter fremdrager Jens Aage Poulsen af sin analyse af henholdsvis:

Udtryk -
Fx forholder mellem billeder, sammenhæng mellem tekst og billeder, kildetekster underbilleder, billeder som differentiering, helsætninger, spalter, løs bagkant, tekstboks, tidslinje, samspillet mellem bilelede og tekst, sidens helhed

Indhold -
fx hvad medtages og hvorledes organiseres det fagsyn - idealistisk/materielt - stor/lille historie - absolut/relativ kronologi - rekonstruktion/konstruktion,tendens

Aktiviteter -
fx hvilke typer aktiviteter og deres relevans, samspil mellem indhold og aktiviteter,
Er de komplicerede, åbne/lukkede opgaver

Den ny skolereform - konkurrencestaten - 2/3-15

Politik  -
Den autoritive fordeling af værdier med gyldighed for et samfund" Kan fx være SU, man fordeler nogle værdier, og giver til dem der studerer.

Figuren kører rundt i en cirkel. Det der hele tiden sker, er der kommer nye ting, som bliver vurderet af samfundet som eventuelt kan ændres.

Hvorfor har man så lavet den nye skolereform? Hvad er sigtet med skolereformen i sidste ende?
= Faglig stærke elever. PISA-undersøgelser.

Ideer til nye love kommer mange steder fra.
Medierne kan godt være politikformulerende i sig selv.

Kommisioner -

Paul Ricoeur - 
Tilværelsens grænser er beskrevet i religionerne, fx død og fødsel, fødsel, skabelse og tilintetgørelse.
For at forstå disse grænser læses troens tekster.
Mennesket fortolker tegn, tekster, myter, symboler og fortællinger for at nå til en forståelse af sig selv i en verden med grænser.
Ricoeur hævder, at vi i de bibelske lignelser finder nogle symboler på de grænser, som er en del af vores tilværelse, fordi fortælingerne er fyldt af modsætninger og overraskelser. Men samtidig med at fortællingerne udtrykker tilværelsens uigennemskuelighed, giver de også mulighed for, at mennesket kan orientere sig.
Livet handler ikke om kun at have sprog, men for nogle er det fx musikken,
For al den megen modsætning udtrykker lignelserne samtidig et håb om en magt, der er større end os selv, og en kærlighed, som kan rumme os i vores fejlbarlighed.
Med Ricoeurs ord udtrykker lignelserne håbet om en meta-etisk virkelighed,

Inklusion af elever i komplicerede læringssituationer - LG - 5/3 2015 - Børn med diagnoser

Fordele og ulemper ved diagnosticering:

Eleven: + Kan give en fred. +ET socialt fællesskab med andre diagnosticerede. - Kan blive sat mere i boks. - Nu har man en undskyldning. + Hjælp, vha. it-rygsække, hjælpelærer. udstyr osv. Findes det overhovedet?
Forældrene: Forældrene ønsker ikke altid diagnosen. Man kan få hjælp og støtte.
Læreren:

_

Diagnosen søger en årsag til en given adfærd.
Når man finder årsagen, så kan vi bruge den til forklaringen, skylden (hvis skyld er det?), ansvar (hvem har ansvaret?), prognose (hvad kan man forvente sig?).

Når man taler årsags forklaring, så er der hvor man starter.
Det er vigtigt at man husker på at diagnosen giver nogle forventninger, men kun et øjebliksbillede, hvordan ser individet ud i øjeblikket, hvordan ser barnet ud lige nu. Vi har at gøre med et statisk billede.
Diagnosen søger en årsag til en given adfærs så man kan finde en løsning.

I biologien leder man efter årsagen fysiologisk. Løsninger vil være medicinske. 

Psykologisk er løsningerne fx terapi, eller lidelser som fx angst. 

Socialt er løsningerne systemiske.

Ex. Pige med anoreksi

Biologisk: Manglende signalstoffer i hjernen, hjernen fortolker det øjet ser.

Psykologisk: Mislykket tidlig tilknytning. Ex dårlig tilknytning til mor. 

Socialt: Kulturel påvirkning og pres. Tynde modeller og reklamer, og det at gå i 7. klasse. 

Hovedpointe: Ifølge det bio-psyke-sociale videnskabs syn kan de tre kategorier slet ikke adskilles, da de gensidigt påvirker hinanden. 

Den plastiske hjerne:

Diagnosens grundlæggende biologske udgangspunkt behøver ikke at resultere i et deterministisk syn på barnet/lignelsen.

Nyere tids neurologiske forskning viser, at hjernens plasticitet hidtil har været stærkt undervurderet. Hjernen udvikler sig, formes og omformes -når nye synaptiske forbindelser dannes, andre styrkes og nogle svækkes - hele livet igennem.

Modificeret adfærd og kognitiv træning kan rent fysisk ændre hjernen. Der vil altid være et udviklingspotentiale. 

Den tidlige tilknytning:

Psykologiske teorier inden for udviklingsspykologien har altid beskæftiget, hvordan barnets tidlige tilknytning til primære omsorgspersoner har betydning for selvets og bevidsthedens udvikling.

Men det er ikke kun psyken der påvirkes. Hvis den tidlige udvikling foregår i ustabile omgivelser med ringe muligheder for optimal tilknytning, kan selve hjernens fysiske modning forsinkes. Dette kan for eksempel medføre ADHD- og autismelignende forstyrrelser samt indlæringsvanskeligheder.

Barnet bag diagnosen:

Uhensigtmæssig adfærd - Hvornår er det adfærd, og hvornår kan man forklarer den med diagnosen? Er det ikke bare en adfærd. DER ER OGSÅ ET BARN ED EN DIAGNOSE!

Adfærden kan dog være et symptom på diagnosen. 

 Kan også være en kompenserende strategi. 

Uhensigtmæssig adfærd

-> Er Ikke et personligt angreb

-> er IKKE lig med diagnosen

-> kan være en kompenserende strategi.

Kutscher anbefaler en "handikap-tilgang" til barnet, fordi det ka hjælpe til at få øje på adfærden som kompenserende for en lidelse og på, at barnet i virkeligheden er den, der lider mest under givne adfærd. Barnet bør mødes med anerkendelse og hjælp til videre udvikling. 

En hver adfærd har en årsag:

Undersøger man baggrunden for en given adfærd. kan det hjælpe læreren il

- At forstå adfærden

- at reagere på hensigtmæssigt på adfærden

- evt. reagere/modreagere adfærden

Autisme:

Sociale problemer, kommunikative problemer, der er ikke altid begrænset af interesser. Autister er ofte har et smalt interesse felt, men de repeterer det de interesserer sig for. 

ADHD:

Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer

Organisationsproblemer

Hyperaktivitet

Impulsivitet

Dysfunktion i den centrale eksekutive funktion.

Lokaliseret i frontallapperne i hjernen. 

Kontrollerer/sorterer i og hæmmer indtryk.

Kontrollerer og hæmmer handlinger og adfærd.

Inklusion af elever i komplicerede læringsituationer - LG - 3/3-15

Rummelighed (integration): I skolesammenhæng er integration ikke dækkende nok for rummeligheden, Man begynder at gradbøje integrationen. Ved rummelighed handler det om restens indstilling til resten. "Man kan synes du er dum, men du har ret til at være her, du behøver ikke at være her, men du har ret til det".

Eksklusion : Der er nogle der får frataget en rettighed. Men de har haft retten.

Integration rummelighed inklusion : Der er nogle der har lige ret til deltagelse. nogle får lov at være her, og kan eventuelt deltage.

inklusion: der findes ikke noget anderledes, vi er forskellige, så det er det der gør os fælles.
Det at integrere nogle, handler om at gøre dem til os, de skal rummes gos os, men vi skal ikke lide skade.
Inklusion, Fællesmængden skal også passe sig ind, så man når et fællesskab. Vi udvikler os allesammen, og gør os klogere på hinanden.

Skolehistorisk går vi fra at have eksklusion af vha. specialskoler osv, så de ikke forstyrrede fællesskabets undervisnings. Så kom menneskerettighederne, hvor at de "speciale" elever skulle tilbage til folkeskolen.
Specialbørnene skal have kvalitet. men de skal ikke bare være der, men eleverne skal synes at de skal være tilstede. Man skal have lyst til at eleverne er der.
Det handler om fællesskabets indstilling, ALLE BØR VÆRE.

Når man står i fællesskabet i rummet, så har man et standpunkt hvor at vi alle er end, og ikke er anderledes.


Elevens oplevelse er det vi måler inklusionen på.
Vi definerer inklusion ved at eleven oplever sig som en del af fællesskabet.


Ophævelse af normalitet/afvigelse:
Alle er forskellige, unikke og specielle. Nogen kan stadig møde udfordringer og kræve en tilpasset indsats, men de er ikke mere specielle end andre.

Alles deltagelse er en selvfølge. Man forholder sig ikke til, om nogen har ret til deltagelse, men hvordan man muliggør deltagelse.

Forskellighed ses som en styrke. Det er ikke at tillade deltagelse på trods af vanskeligheder, Men fordi du er anderledes/speciel har du en vigtig rolle, fordi vi er forskellige allesammen, så kan vi lære hinanden forskellige ting


Inklusion i en skolevirkelighed:
Ekskluderende skole - Eleven fratages retten til at deltage i normalklassen. Eksklusion foregår som special undervisning, som foregår på skolen, eller udenfor skolen.

Integrerende skole - Funktionel: Elever fra ekskluderet tilbud benytter skolens faciliteter.
Fysisk: Eleven befinder sig i samme fysisiske rum som normalklasse. men laver noget andet.
Social: Eleven deltager i både undervisning og sociale aktiviteter.

Inkluderende inklusion:
social og faglig.

Eksempler på de forskellige skoler:
Fiktiv person: Benny

Eksklusion - Benny er ikke sammen med normalklassen, han befinder sig på en specialskole, pga. han er blevet diagnosticeret med ADHD.

Integration -
Funktionel: Benny går i på specialskolen, men de har ikke nogle idrætshal, så ham og hans klasse får lov til at låne den almindelige skoles idrætssal.
Fysisk: Benny har fået lov til at komme ind i det de kalder normalklassen, dog har han en hjælpelærer, som laver diktat med ham alene.
Social: Benny har fået lov til at deltage i undervisningen og de sociale aktiviteter på skolen, men det er som om han klasse kun synes det er i orden, at han er der, de bryder sig vist ikke om ham.

Inkluderende -
Social: Bennys lærer gør meget ud af fællesskabet i klassen, og Benny har det rigtig godt med sine klassekammerater, da læreren laver mange sociale øvelser. Benny føler sig værdsat, og som en det af klassen.
Faglig: Bennys lærer har fundet faglige aktiviteter, samt gode grundbøger så Benny føler at han er på fagligt niveau med de andre. Læreren går meget op i undervisningsdifferentiering.

Case arbejde - 

For at eleven skal kunne blive inkluderet bedre, så synes vi at man først og fremmest også skulle kigge på hans baggrund. Hvorfor er det lige at at han har det så svært? Er det noget der skal meldes, skal han fjernes fra familien? Har han brug for en støtteperson, som er der.
Det jeg ville gøre, var at holde et familiemøde og se hvordan det stod til på familiefronten (eventuelt også have en socialrådgiver med til mødet). Hvis n

Noter til lektier ny skolereform ... lektier til mandag d. 2/3 2015

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love:
Udarbejder af Christine Antorini.
Skoledage svarende til 30 ugentlige timer til 3. klasse. 33 timer fra 4-6 klasse. 35 timer fra 7 til og med klasse.
Flere timer af standard fag samt fremmedsprog. Tilbud om lektiehjælp. Folkeskoler bliver tvunget til at åbne sig for lokalsamfundet. Bedre mulighed for valgfag.

Konkurrencestaten:
Ove K. Petersen, Hans Reitzels forlag. 2001. 169-203.

Fra velfærdsstatens til konkurrencestatens menneskesyn begyndte i 1991. Der blev der nemlig lavet en test, hvor det viste at danske elever ikke var ligeså dygtige i skolen, som i andre lande. Det satte gang i en kæmpe debat om at danske elever skulle blive bedre.




Lovgivningsprocessen i teori og praksis: