Udsathed og AKT - noter - 3/3 2014 - Autismespektrum

KRAP kapitel 10 - Social færdighedstræning pp. 127-140

En pædagogisk metode, som sigter mod at bibringe personen bedre muligheder for at opfatte sociale situationer og herudfra handle hensigtsmæssigt.

Arbejder med nogle af de delelementer der findes i spændingsfeltet mellem individ og omgivelser.

Er en metode der:
- Styrker klientens sociale færdigheder og giver større social kompetence og socialt velvære.
- Tager udgangspunkt i personens egen målsætning
- Har fokus på adfærden

Tankeændring kan medføre adfærdsændring og omvendt.

 

 

Skal vi træne sociale færdigheder, vælger vi et generelt princip og model efter, hvor den enkelte befinder sig, mht. social kompetence.

 

Graden af udfordring, som forskellige typer af sociale samværssiuationer giver, kan illustreres grafisk som i skemaet til venstre.

2 principper -

1. Det strukturerede
Hvilken social færdighed er det konkret, der trænes? Drejer træningen sig om en mere sammensat færdighed eller kan den splittes i delelementer.
Den sammensatte sociale færdighed er at man kan føre en samtale, den kan splittes op i delfærdigheder som fx
- Hvad kan man tale med andre om?
- Hvordan indleder man en samtale?
osv.

Når der er enighed om hvad der skal trænes, så tilrettelægges træningen konkret.
De konkrete teknikker er bl.a. :
- Modelindlæring og træning
- Langsom udbygning af færdigheder hen imod komplekse færdigheder.
- Anerkendelse og ressourcefokusering.
- Positiv forstærkning
- Rollespil og rollebyt




2. Det oplevelsesorienterede
Give oplevelser i en socialkontekst
Hvad kunne man lære af det?
Mennesket har mulighed for at lære nyt i mange sammenhænge.

_

Man kan illustrere grafisk hvordan den oplevelsesbaserede sociale færdighedstræning er struktureret: Action-debriefing modellen foroven viser, hvordan man starter med at vælge eller tilrettelægge en oplevelse, gerne ved at stille deltagerne i en opgave. Herefter arbejder deltagerne (enkeltvis/gruppe) med opgaven, hvorunder de kommer i en række enkeltsituationer: møder udfordringer, får stillet forslag, oplever succes, modtager hjælp osv. Når opgaven er færdig, går man i gang med bearbejdningen. (debrefing).

KRAP kapitel 3 - ressourcefokus pp. 35-50

Fokus på ressourcerne.
Kognitiv tænkning.

For de fleste er de ressourcer som vi samfundsmæssigt definerer som gode ressourcer, vi lægger mærke til. Personlige ressourcer som at være:
- Klog
- God i skolen
- God til Social kompetence
- Omstillingsparat
- Resultatorienteret
osv.

Modeller og metoder

Procesmodellen - en positiv model til forandring

1.       Problem-fokusering	2.       Ressource-fokusering
Vi skal have løst de problemer vi har, rettet de fejl, vi ser, eller have fundet de mangler vi har. Vi skal have udfyldt hullerne.	Hvordan vil vi gerne have tingene til at se ud? Hvad har vi a gøre med? (Ressourcerne) Hvordan kommer vi derhen?

 

Model foroven PROCESMODELLEN:
Dynamisk model. Den runde pil skal forestille de nye erfaringer vi tager med udgangspunkt for opsamling, af hvad der nu virker efter denne nye runde.
Udgangspunktet er det vi gerne vil have til at ske:

1. Vi undersøger som den første bræk i puslespillet, hvilke ressourcer vi har med at gøre, i forhold til den ønskede forandring.
2. Efterfølgende: Hvad er ønsket, hvor er vi på vej hen? Modellen tager her fat på det lille operationelle mål, på vej hen mod ønsket ( bræk to).
3. Vi skal nu have lavet en konkret plan. Den skal være detaljeret nok til at vi kan se om det er planen der nu lykkes. Planen skal være målbar og tydelig. (bræk 3)
4. Herefter: Planen iværksættes. Vi udfører det vi har sat os for, og samler dermed nye erfaringer og viden om hvad vi så har med at gøre til næste runde i modellen.

Den Gode Historie -
Giver et positivt afsæt.
narrativ terapi, konstruktivistisk filosofi.
Give en tækning i Det der lykkes. Det der lykkedes på vejen mod den forandring og de mål, personen har sat sig.
Skaber sproglige og tankemæssige konstruktioner om , at ting der kan lykkes, og vi bliver øvede i at lægge mærke til tegn på positive forandringer.

Hvad gør den?
- Skaber et positivt afsæt
- Fortæller os, at opgaver kan løses.
- Giver mod og tro på sagen
- Retter vores tænkning mod det der er muligt, de positive konstruktioner.
- Kan åbne for indsigt og mening
- Kan få os til at danne parallel-billeder
- Kan skabe mening i kaos