Krisen på Krim:
Er den kolde krig tilbage?
Krim er lige forbundet med Ukraine, men kun lige.
Etnisk fordeling:
58 % russere ca.
24 % ukrainere
12 % tatatere
6 % andre
Den primære kilde til nyheder på Krim har været russiske medier, der fremstillede demonstranterne i Kiev som fascister der truer Krims familier og sikkerhed. Et udtryk for vellykket russisk propaganda.
Indlemmelsen af Krim i Rusland er hverken legitim i den midlertidige ukrainske regerings, EU's, USA's eller NATO's øjne. Det strider mod den ukrainske forfatning og international lovgivning.
Kan den nuværende krise udvikle sig til et problem? der ikke kun rammer Ukraines Krimhalvø? Resten af Ukraine.
Krim-krisen: Det spidser mere og mere til TV2 nyhederne:
- Krimhalvøen bliver en del af Rusland, Putin skriver under.
Berlinske: NATO fordømmer Ruslands militære optrapning:
Fogh opfordrer til at sende internationale observatører til Rusland. Han opfordrer Rusland til at nedtrappe spændinger.
NATO, Warsawa og Korea:
Atlanterpagten undertegnedes 4.4.1949 af 12 lande.
Den politiske organisation: generalsekretær osv.
Dobbeltbeslutning:
Sovjetisk oprustning med SS-20 mellemdistance raketter i 1970'erne.
NATO's svar 1979 - NATO's dobbeltbeslutning om at opstille 108 Pershing II mellemdistanceraketter og tilbyde Sovjetunionen forhandlinger om rustingskontrol.
NATOS HISTORIE PÅ 200 SEKUNDER;
1945 - slut på krig, delt Berlin, Stalin afspærrer Berlin,
1949 - sovjetisk atombombe, atlanterpagten
1950- Eisenhower NATO's første leder,
1954 - Sovjet bliver afslået af NATO
1955 - Warsawapagten
1961- Berlinmuren
1989 - jerntæppet faldt, Sovjetten faldt
1995 - Krigen på Balkan
1999 - Krigen i Kosovo
2009 - Nato er med på 26 medlemslande, man arbejder på at finde et nyt strategisk princip.
YOUTUBE:
1950 - koreakrigen
1955 - Tyskland medlem af nato
1956 - ungarnske revolution
1961 - Berlinmuren
1962 - Cubanske misilkrise
1969 - Apollo lander på månen
1970-80 - NATO fobereder på at afværge den kolde krig
1989 - Berlinmuren falder
1991 - Sovjet opløses
2001 - Terrorangreb på USA 11. september
2002 - NATO-Rusland rådet oprettes
2003 - Starten på Irak-krigen, terrorangreb Istanbul
2004 -terror angreb på Madrid
2005 - Terror angreb London
2011 - Det arabiske forår
2013 - NATO forstærker globale partnerskaber
Warsawapagten, oplæg:
Et kommunistisk regime - stormagt bliver til
?: Kommunistisk militæralliance, oprettet i 1955 af Sovjetunionen og andre østeuropæiske kommunistiske lande. Et kommunistisk modstykke til Tysklands deltagelse i NATO.
Bestod af 11 artikler.
Give Sovjetunionen samme status som USA. Det gav tættere samarbejde mellem USA og Vesteuropa.
Sovjetunionens tidligere stærke militære relationer med de enkelte østeuropæiske lande blev forstærket efter oprettelsen af Warszawapagten.
Pagtens afslutning:
Murens fald førte til et forenet Tyskland i 1989.
Warszawapagten blev opløst i 1991
Sovjetisk herredømme over Østeuropa var slut
Opløsningen hang sammen med murens fald, og de mange oprør mod de kommunistiske regimer.
Koreakrigen oplæg:
Redegørelse:
Forforståelse
- Cairo-konference 1943. USA, Storbritannien og Kina bliver enige om at Korea skal have fuld selvstændighed og japanerne skal ud af Korea.
- 194, Sovjetunionen går med på aftalen om Korea. Korea bliver midlertidigt delt mellem USA og Sovjetunionen.
- Enighed mellem de to besættelsesmagter om at der indenfor 5 år skal der findes en politisk ordning.
- Sovjet-Amerikansk koreakommision bryder sammen i 1947 pga. uenighed om anerkendelse af politisk styre.
- Korea fortsat delt op i nord og syd, kommunistisk og kapitalistisk, 38th breddegrad
- USA mener dog at FN skal løse situationen i Korea.
- Sovjetunionen foreslår at begge besættelsesmagter trækker sig ud af Korea d. 1. januar 1948
- USA fastholder overdragelsen til FN
Krigen i Korea
FN afholder demokratisk valg i Sydkorea
Nordkorea indsætter Kim Il Sung med Sovjetunionens accept.
Besættelsesmagterne trækker sig ud af Korea.
1953, våbenhvile, og ingen decideret fredsaftale.
Koreakrigen
fredag den 28. marts 2014
fredag den 21. marts 2014
Berlinblokaden Historie oplæg
https://www.youtube.com/watch?v=rZ19rnptyiQ
I løbet af 1947-48 iværksættes den amerikanske Marshallplan om økonomisk hjælp til Europa. I den sammenhæng oprettedes organisationen OEEC, der skulle organisere det økonomiske samarbejde mellem de europæiske lande, der modtog hjælp.
De østeuropæiske lande blev Sovjetunionen forhindret i at modtage hjælp.
USA, Storbritannien og Frankrig besluttede imidlertidligt at de tre vestlige besættelseszoner i Tyskland skulle modtage hjælp. Som et led i forberedelserne til at inddrage de tre vestlige zoner i det europæiske samarbejde, der indførte de tre besættelsesmagter en ny valuta i vestzonerne, nemlig D-Marken.
Det betød en økonomisk deling i Tyskland, og det var klart at der også ville ske en politik deling, at der ville blive to nye tyske stater, en vesttysk og en østtysk.
I den situation blev hovedstaden Berlin placering et problem, Berlin lå midt i den sovjetiske zone, med Postdamskonferencen havde opdelt Berlin i fire zoner, én til hver af besættelsesmagterne.
Sovjetunionen forsøgte nu at tvinge de tre vestmagter ud af Berlin ved at blokere adgangsvejene til Berlin, de forhindrede dog ikke luftvejene til Vestberlin.
USA og Storbritannien reagerede ved at etablere lufttransport af alle fornødenheder til Vestberlin fra de vestlige zoner i Tyskland.
Da vestmagterne ikke gav efter droppedeSovjetunionen blokaden.
Der blev nu oprettet to tyske stater: Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik.
Under krisen lå ansvaret for de vestlige zoner hos de militære øverstkommanderende for de tre zoner. I den amerikanske zone var General Clay den øverstkommanderende.
https://www.youtube.com/watch?v=_nHdB1vJNsg
Berlinblokaden er den sovjetiske besættelsesmagt blokering mellem alle vand- og landeveje Vestberlin og vestzonerne og østzonen.
Fra marts 1948 havde russerne besværliggjort person- og godstrafikken til Berlin, fra den 26/6 1948 blev gennemfartsvejene spærret, og i november 1948 stoppede trafikken mellem Vest- og Østberlin.
Under blokaden forsynede Storbritannien og USA via tre luftkorridorer Vestberlins godt 2,5 millioner af indbyggere med fødevarer og brændsel.
Der blev gennemført ca. 200.000 flyvninger, dvs. mere end 1000 flyvninger i døgnet. Russerne spærrede ikke luftkorridorene,da de ikke ville risikere krig.
Flyvningerne fik stor betydning for især amerikanernes goodwill i den vesttyske befolkning.
Flyene blev kaldt for "rosinenbomber", fordi en amerikansk pilot kom på den idé at kaste lommetørklæder, siden små faldskærme med chokolade, tyggegummi, og andet slik ud til børn, der fulgte landingen i lufthavnen til Tempelhof midt i Berlin.
Da det ikke lykkedes vestmagterne til at opgive Berlin, blev blokaden hævet den 12/5 1949.
Årsagen til blokaden var de voksende modsætninger mellem Øst og Vest i Tyskalandsspørgsmålet. Blokaden var gengældelse for vestmagternes forberedelse af en ny tysk stat i vestzonerne.
Russerne forlod den 20/3 1948 Det Allierede Kontrolråd, d. 19/6 forlod de også den allierede kommandantur i Berlin. Den direkte anledning til blokaden var gennemførelsen i vestzonerne d. 20/6 1948 af en separat valutaform, som indførte D-mark og som også blev gennemført i Vestberlin fire dage senere.
Valutareformen delte pengemæssigt og økonomisk Tyskland i to områder. Russerne gennemførte selv en valutaform i Østzonen. Det, at Russerne havde forladt Kontrolrådet, medførte at de fire besættelsesmagters fælles ansvar for udviklingen i Tyskland ophørte. Under blokaden fuldbyrdedes den politisk-administrative deling af Berlin i en vestlig og østlig del.
"Berlinblokaden. Under russernes blokade af Berlin i 1948-49 blev befolkningen i Vestberlin forsynet ad luftvejen. En luftbro med undertiden over 1000 flyvninger i døgnet bragte forsyningerne frem til de tre lufthavne Gatow, Tegel og Tempelhof. Her ses amerikanske transportfly, hvis last af levnedsmidler er ved at blive losset over på ventende lastbiler for derefter at skulle køres ud til fordelingsstederne. I næsten 11 måneder holdt luftbroen liv i Berlin"
Eventuel Gruppeopgave til vores medstuderende:
https://www.youtube.com/watch?v=5GoIL9gVonQ
Spørgsmål:
Officiel Sovjetisk erklæring
I løbet af 1947-48 iværksættes den amerikanske Marshallplan om økonomisk hjælp til Europa. I den sammenhæng oprettedes organisationen OEEC, der skulle organisere det økonomiske samarbejde mellem de europæiske lande, der modtog hjælp.
De østeuropæiske lande blev Sovjetunionen forhindret i at modtage hjælp.
USA, Storbritannien og Frankrig besluttede imidlertidligt at de tre vestlige besættelseszoner i Tyskland skulle modtage hjælp. Som et led i forberedelserne til at inddrage de tre vestlige zoner i det europæiske samarbejde, der indførte de tre besættelsesmagter en ny valuta i vestzonerne, nemlig D-Marken.
Det betød en økonomisk deling i Tyskland, og det var klart at der også ville ske en politik deling, at der ville blive to nye tyske stater, en vesttysk og en østtysk.
I den situation blev hovedstaden Berlin placering et problem, Berlin lå midt i den sovjetiske zone, med Postdamskonferencen havde opdelt Berlin i fire zoner, én til hver af besættelsesmagterne.
Sovjetunionen forsøgte nu at tvinge de tre vestmagter ud af Berlin ved at blokere adgangsvejene til Berlin, de forhindrede dog ikke luftvejene til Vestberlin.
USA og Storbritannien reagerede ved at etablere lufttransport af alle fornødenheder til Vestberlin fra de vestlige zoner i Tyskland.
Da vestmagterne ikke gav efter droppedeSovjetunionen blokaden.
Der blev nu oprettet to tyske stater: Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik.
Under krisen lå ansvaret for de vestlige zoner hos de militære øverstkommanderende for de tre zoner. I den amerikanske zone var General Clay den øverstkommanderende.
https://www.youtube.com/watch?v=_nHdB1vJNsg
Berlinblokaden er den sovjetiske besættelsesmagt blokering mellem alle vand- og landeveje Vestberlin og vestzonerne og østzonen.
Fra marts 1948 havde russerne besværliggjort person- og godstrafikken til Berlin, fra den 26/6 1948 blev gennemfartsvejene spærret, og i november 1948 stoppede trafikken mellem Vest- og Østberlin.
Under blokaden forsynede Storbritannien og USA via tre luftkorridorer Vestberlins godt 2,5 millioner af indbyggere med fødevarer og brændsel.
Der blev gennemført ca. 200.000 flyvninger, dvs. mere end 1000 flyvninger i døgnet. Russerne spærrede ikke luftkorridorene,da de ikke ville risikere krig.
Flyvningerne fik stor betydning for især amerikanernes goodwill i den vesttyske befolkning.
Flyene blev kaldt for "rosinenbomber", fordi en amerikansk pilot kom på den idé at kaste lommetørklæder, siden små faldskærme med chokolade, tyggegummi, og andet slik ud til børn, der fulgte landingen i lufthavnen til Tempelhof midt i Berlin.
Da det ikke lykkedes vestmagterne til at opgive Berlin, blev blokaden hævet den 12/5 1949.
Årsagen til blokaden var de voksende modsætninger mellem Øst og Vest i Tyskalandsspørgsmålet. Blokaden var gengældelse for vestmagternes forberedelse af en ny tysk stat i vestzonerne.
Russerne forlod den 20/3 1948 Det Allierede Kontrolråd, d. 19/6 forlod de også den allierede kommandantur i Berlin. Den direkte anledning til blokaden var gennemførelsen i vestzonerne d. 20/6 1948 af en separat valutaform, som indførte D-mark og som også blev gennemført i Vestberlin fire dage senere.
Valutareformen delte pengemæssigt og økonomisk Tyskland i to områder. Russerne gennemførte selv en valutaform i Østzonen. Det, at Russerne havde forladt Kontrolrådet, medførte at de fire besættelsesmagters fælles ansvar for udviklingen i Tyskland ophørte. Under blokaden fuldbyrdedes den politisk-administrative deling af Berlin i en vestlig og østlig del.
"Berlinblokaden. Under russernes blokade af Berlin i 1948-49 blev befolkningen i Vestberlin forsynet ad luftvejen. En luftbro med undertiden over 1000 flyvninger i døgnet bragte forsyningerne frem til de tre lufthavne Gatow, Tegel og Tempelhof. Her ses amerikanske transportfly, hvis last af levnedsmidler er ved at blive losset over på ventende lastbiler for derefter at skulle køres ud til fordelingsstederne. I næsten 11 måneder holdt luftbroen liv i Berlin"
Eventuel Gruppeopgave til vores medstuderende:
https://www.youtube.com/watch?v=5GoIL9gVonQ
Spørgsmål:
1. Hvordan beskrives Vestberlins situation efter at Sovjetunionen har lukket adgangsvejene til de tre vestlige besættelseszoner?
2. Hvordan forklarer ugerevyen, at Sovjetunionen har oprettet en blokade?
3. Hvordan fremstilles den vestlige/amerikanske indsats for Vestberlin?
4. En sådan ugerevy fra 1940'erne var datidens TV-nyheder. Hvordan ville man opfatte en sådan nyhedsudsendelse med nutidens danske briller?
Den engelske udenrigsminister Ernest Bevin om Berlinblokaden
Underhuset d. 30. Juni 1948
"... Som det er udvalget bekendt, har skærmydslerne i Berlin stået på i lang tid, og jeg tror, man har forsøgt at se, hvor længe vore nerver kunne holde til det. Der er ikke noget tegn på, at man nu vil holde op. Det begyndte med standsning af landevejstrafikken, det gik videre til trafikken på jernbaner, til vandvejene og så videre, og vi har nu fundet os i det i måneder. Russerne påstår, at de handler af tekniske grunde - at jernbanerne trænger til reparation, at der var noget forkert ved de passager, som prammene blev ført igennem, og at der var nogle vanskeligheder angående vejene og Elbbroen. Vi accepterede dette, vi tilbød teknisk assistance og materiel til hjælp for reparation af flodbroen. Vi er også parate til at hjælpe med at reparere jernbaner og holde kommunikationerne i orden. Vi forstår materialevanskeligheden og alt det øvrige, og vi er parate til at gøre vor del. Jeg afgiver dette tilbud offentligt.
Men man må spørge, om den virkelige grund var mønten eller det var tekniske mangler, eller det var et forsøg på at gøre vor stilling i Berlin umulig? Teknisk kan vi som sagt hjælpe russerne over vanskeligheden meget hurtigt, og det er sikkert, at der ikke behøver at være et øjebliks forsinkelse på vandvejene og landevejene. Spørgsmålet om mønten kan heller ikke længere være nogen god grund, fordi den gamle mønt nu er gjort ubrugelig i østzonen og i Berlin såvel som i vestzonen, så styrken i dette krav er svundet hen.
Hvis på den anden side grunden er politisk, og hensigten er at gøre det besværligt for os i Berlin, synes det indtil nu ... at russerne har til hensigt hensynsløst at udsulte 2,5 millioner mennesker for at frembringe, formoder jeg, kaos og revolte, at ødelægge helbredet på folk, som allerede er underernærede, for at lægge pres på de allierede, sammen med hvem de kæmpede i krigen, og som loyalt hjalp dem.
Hans Majestæts regering kan ikke tillade dette, og jeg er sikker på, at vore amerikanske og franske allierede indtager en lignende holdning. Vi kan ikke forlade disse standhaftige berlinske demokrater, som nægter at bøje sig for sovjettryk. Moralen i den store berlinske befolkning er udmærket, og dens beslutning om hellere at tåle enhver art af afsavn end at give sig ind under russisk eneherredømme må medføre vor kraftigste støtte.
(Bevin fremhæver, at Storbritannien arbejder snævert sammen med USA)
Vi er os fuldt bevidst det arbejde, som ligger for os og alle de hindringer, som kan blive lagt på vor vej; men Hans Majestæts regering har besluttet at stille enhver mulig hjælpekilde, den har til disposition, til rådighed for den fælles anstrengelse.
USA, der som bekendt kan give en større lufthjælp end de andre vestlige allierede, har virkelig sat meget store ressourcer ind til disposition for den fælles anstrengelse. Formålet med denne beslutning er at forhindre standsning af trafik og fragt og således gøre pålæggelsen af restriktioner, som afbryder strømmen af fødemidler etc. til Berlin, uden virkning. Alt, hvad jeg kan sige i dette øjeblik er, at planerne for den store lufthjælp er skredet frem med stor hast, og de resultater, som kan opnås, synes at overgå vore første forventninger. Jeg kan naturligvis ikke give tal, men jeg vil bede udvalget ikke acceptere den temmelig nedslående beregning, som blev givet i radioen forleden.
Vi erkender, at en alvorlig situation kan opstå som resultat af disse beslutninger. Skulle en sådan situation opstå, skal vi bede Underhuset tage stilling til den. Hans Majestæts regering og vore vestlige allierede kan ikke se noget alternativ mellem dette og overgivelse, og ingen af os kan acceptere overgivelse. Vi er blevet informeret om, at den amerikanske regering ligesom vi selv betragter sin stilling i Berlin som hvilende på en bestemt aftale, og at dens beslutning om at blive i Berlin er urokket."
Sovjetunionen begrunder blokeringen Officiel Sovjetisk erklæring
. "Som følge af de tre magters konference i London med deltagelse af Benelux er der af den amerikanske, britiske og franske regering, som har til hensigt at dele og sønderlemme Tyskland, truffet omfattende forberedelser, som nu er i gang, til at oprette et særligt styre for Tysklands vestlige zoner og gennemføre den ensidige møntreform for Tysklands vestlige zoner, der blev sat i værk d. 18. juni 1948.
Eftersom den situation, der er blevet skabt i Berlin såvel som i hele Tyskland, er det direkte resultat af den amerikanske, britiske og franske regerings systematiske krænkelse af Postdamkonferencens bestemmelser og af firemagtsaftalen om kontrolmaskineriet i Tyskland, må Sovjetregeringen forkaste som fuldstændig ugrundet den amerikanske regerings erklæring, hvori det hævdes, at de forholdsregler, der er blevet taget af Sovjetkommandoen med hensyn til en indskrænkning af transportforbindelserne mellem Berlin og Tysklands vestlige okkupationszoner for at beskytte Sovjetzonens økonomi mod at blive desorganiseret, krænker de eksisterende aftaler om administrationen af Berlin ..."
Marshallplanen
Den 5. juni 1947 holdt den amerikanske udenrigsminister George Marshall en banebrydende tale på Harvard University i Boston. Realiseringen af Marshalls visioner, fik afgørende betydning af den vesteuropæiske økonomi og styrkede de overstatslige tendenser i samarbejdet mellem de vesteuropæiske nationalstater. Sovjetunionen og de Østeuropæiske lande var formelt set også omfattet af planen, men blev af Sovjetunionen tvunget til at sige nej... Marshall tale skal ses som en videreførelse af Trumandoktrinen, der blev formuleret nogle måneder før.
OEEC - Organisation for European Economic Co-Operation
OECD er en forkortelse for Organisation for Economic Co-operation and Development (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling).
OECD er en international organisation, grundlagt efter 2. verdenskrig og arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi, mellem de demokratisk regerende medlemslande.
Postdamskonferencen
I august 1945 mødtes lederne for de sejrende stormagter til konference i Postdam lidt uden for Berlin. Tyskland havde kapituleret i maj, og landet var besat af sovjetiske, amerikanske og britiske styrker.
Postdamskonferencen skulle bygge videre på de aftaler, de allierede havde nået, på Jaltakonferencen i Februar samme år.
Sovjetunionen repræsenteredes selvfølgelig stadig af Josef Stalin, men USA's præsident Roosevelt var død i april, og hans afløser var den tidlige vicepræsident Truman. Ved konferencens start deltog Winston Churchill som Storbritanniens regeringsleder, men da hans parti, De Konservative, netop da tabte parlamentsvalget til Labour, måtte han overlade regeringen til Labour-lederen Clement Atlee, der overtog forsædet for den britiske delegation.
Frankrig var ikke til stede, men skrev under som besættelsesmagt slutdokumentet.
Det færdige dokument indeholdt bestemmelser, som de fire besættelsesmagter skulle efterleve, og understregede at de fire tilstræbte en samlet styring af Tyskland, og at de ville dele ansvaret.
Det allierede Kontrolråd
Oprettet i henhold til Berlinerklæringen 5/6 1945. Herigennem udøvede de fire besættelsesmagter, England, USA, Sovjetunionen og Frankrig den øverste regeringsmagt i Tyskland.
Kontrolrådet, der havde sæde i den amerikanske sektor i Berlin, bestod af de fire militære øverstkommanderende, og de kunne træffe afgørelser i enstemmighed. Kontrolrådet udøvede regeringsmyndigheden som militærstyre, havde ansvar for Tyskland som helhed og udstedte love, direktiver, ordrer og proklamationer i anliggender, der angik hele Tyskland.
Som følge af voksende spændinger mellem Sovjet og vestmagterne havde de øverstkommanderende i Det Allierede Kontrolråd tit svært ved at opnå enighed, og da den sovjetiske repræsentant i 20/3 1948 forlod rådet, ophørte det i praksis. Derefter eksisterede der ikke længere noget fællesorgan mellem besættelsesmagterne.
onsdag den 19. marts 2014
Elevens læring og udvikling - 19/3 2014 - Motivation og læring
Vidensmål: At kende til sammengængen mellem motivation og læring
Færdighedsmål: At analyserer forskellige former for motivation
Review:
Motivation:
- Behaviorsme: Skinner, motivation kommer af belønning
- Kognitive: Mennesker er nysgerrige og ønsker at finde ud af alt - skabe orden i verden og i hovedet.
- Behovsteorier: Motivation handler om nogle grundlæggende behov.
- Indre og Ydre: Den indre, den motivation der findes i os, kognitiv og behov. Ydre, de ting der kommer udefra, behaviorisme.
http://www.folkeskolen.dk/516238/case-om-individ-og-faellesskab
Hvorfor vil Simon ikke motiveres?
Knud Illeris
Hvem?
Dansk professor i læring
Hvad?
Læringstrekant
Hvordan?
Studeret læring siden 70'erne
Hvis vi skal forstå læring, skal man forstå de processor der er kører ind og ud af hinanden. Ligesom
et tandhjul.
Den vandrette pil er en læringsproces, som er påvirket af en grad af omverden som er den lodrette pil.
Man skal se læringen som en helhed. Man skal have en motivation der kan blive drevet af indholdet OG omverden.
Simon og Illeris: Drivkraften er i bund, gider ikke opgaven. Omverdenen, der er kun piger, forslag: sæt en dreng eller to med i gruppen.
Illeris model:
- Modellen tager ikek udgangspunkt i enkelte hjørner.
- I stedet ser den processen imellem hjørnerne og hvordan processerne påvirker hinanden
- Fokus på individplanet, og ikke det mere sociale plan.
Materielt sampil - Piaget og Illeris
Socialt samspil - Vygotski
Teorien om planlagt adfærd
Icek Ajzen:
Amerikansk psykolog. Teorien om planlagt adfærd. Igennem statiske studier fandt han i 1985 ud af hvordan folk gennemfører deres ønsker adskiller sig fra folk der giver op.
(Des bedre de tre ting er, des større er chancen for at handlingen gennemføres).
TPA & Ajzen + Simon:
1. Ønske: Ikke lyst til opgaven
2. Andres holdning: Læreren eller drengene siger han skal.
3. Kontrol: Ingen samarbejdsevner med piger.
Præstationsmotivation
Bandura:
Self-efficacy: Troen på om at man vil lykkes med det man sætter sig for.
Ifølge Banduras teori om S-E, gør v kun det, som tror vi lykkes med
Korrelation & kausalitet
Færdighedsmål: At analyserer forskellige former for motivation
Review:
Motivation:
- Behaviorsme: Skinner, motivation kommer af belønning
- Kognitive: Mennesker er nysgerrige og ønsker at finde ud af alt - skabe orden i verden og i hovedet.
- Behovsteorier: Motivation handler om nogle grundlæggende behov.
- Indre og Ydre: Den indre, den motivation der findes i os, kognitiv og behov. Ydre, de ting der kommer udefra, behaviorisme.
 |
| Maslows Behovspyramide |
http://www.folkeskolen.dk/516238/case-om-individ-og-faellesskab
Hvorfor vil Simon ikke motiveres?
Knud Illeris
Hvem?
Dansk professor i læring
Hvad?
Læringstrekant
Hvordan?
Studeret læring siden 70'erne
Hvis vi skal forstå læring, skal man forstå de processor der er kører ind og ud af hinanden. Ligesom
et tandhjul.
Den vandrette pil er en læringsproces, som er påvirket af en grad af omverden som er den lodrette pil.
Man skal se læringen som en helhed. Man skal have en motivation der kan blive drevet af indholdet OG omverden.
Simon og Illeris: Drivkraften er i bund, gider ikke opgaven. Omverdenen, der er kun piger, forslag: sæt en dreng eller to med i gruppen.
Illeris model:
- Modellen tager ikek udgangspunkt i enkelte hjørner.
- I stedet ser den processen imellem hjørnerne og hvordan processerne påvirker hinanden
- Fokus på individplanet, og ikke det mere sociale plan.
Materielt sampil - Piaget og Illeris
Socialt samspil - Vygotski
Teorien om planlagt adfærd
Icek Ajzen:
Amerikansk psykolog. Teorien om planlagt adfærd. Igennem statiske studier fandt han i 1985 ud af hvordan folk gennemfører deres ønsker adskiller sig fra folk der giver op.
(Des bedre de tre ting er, des større er chancen for at handlingen gennemføres).
TPA & Ajzen + Simon:
1. Ønske: Ikke lyst til opgaven
2. Andres holdning: Læreren eller drengene siger han skal.
3. Kontrol: Ingen samarbejdsevner med piger.
Præstationsmotivation
Bandura:
Self-efficacy: Troen på om at man vil lykkes med det man sætter sig for.
Ifølge Banduras teori om S-E, gør v kun det, som tror vi lykkes med
Korrelation & kausalitet
mandag den 10. marts 2014
Bestemmelser vedr. eksamen generelt LU13
Eksamensansvarlig - Leif Jensen (har styr på det formelle)
Generelt om eksamen på lærer uddannelsen, eksamen til sommer (den eneste) almen dannelse.
2 former for prøver ved læreruddannelsen
1. Modulafslutning - Ses ikke på eksamensbeviset. Betyder vi får udskrevet ECTS pointene.
2. Prøve- Står i eksamensbeviset, undervisningsfag, pædagogik og lærerfaglighed, almen dannelse/KLM
Praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7-trinsskalaen.
3 prøver i praktik.
To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor.
FOR AT BESA LÆREREKSAMAN KRÆVES DET AT ALLE PRØVER BESTÅS!
.
MAN SKAL TILMELDE SIG PRØVERNE
Senest den 1. april - Tjek derfor UCSJ mail jævnligt.
Man kan også afmelde sig eksamen - Man kan dog ikke afmelde sig KLM i år. For at komme videre til næste semester skal det bestås!
Deltagelse i prøve (1)
Deltagelsespligten han være forudsætningskran for at gå til uddannelsens prøver.
Deltagelse i prøve (2)
Genindstilling til prøver:
en bestået prøve kan ikke tages om.
Er prøven ikke bestået kan prøven tages om - reeksamen.
Hvis man så stadig ikke er bestået så kan man søge dispensation.
Hvis man ikke består til sommer så, får man chancen igen til august.
Sygeeksamen -
Hvis man har dokumentationen FRA LÆGE så gælder det ikke som en af de 3 gange.
Individuel eller gruppeprøve -
Gruppe, 2-4 studerende, til bachelor kan man dog kun være 2 studerende.
Selvom man går til gruppeeksamen, skal det kunne foregå sådan at man kan give en individuel bedømmelse.
Alle eksamner på skolen er offentlige, alle kan komme og kigge og høre.
Prøveformer -
Mundtlige og skriftlige prøver, se studieordning
Aflevering af skriftlige produkter - elektronisk, rum på Fronter
MAIL: LJE@UCSJ.DK
Generelt om eksamen på lærer uddannelsen, eksamen til sommer (den eneste) almen dannelse.
2 former for prøver ved læreruddannelsen
1. Modulafslutning - Ses ikke på eksamensbeviset. Betyder vi får udskrevet ECTS pointene.
2. Prøve- Står i eksamensbeviset, undervisningsfag, pædagogik og lærerfaglighed, almen dannelse/KLM
Praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7-trinsskalaen.
3 prøver i praktik.
To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor.
FOR AT BESA LÆREREKSAMAN KRÆVES DET AT ALLE PRØVER BESTÅS!
.
MAN SKAL TILMELDE SIG PRØVERNE
Senest den 1. april - Tjek derfor UCSJ mail jævnligt.
Man kan også afmelde sig eksamen - Man kan dog ikke afmelde sig KLM i år. For at komme videre til næste semester skal det bestås!
Deltagelse i prøve (1)
Deltagelsespligten han være forudsætningskran for at gå til uddannelsens prøver.
Deltagelse i prøve (2)
Genindstilling til prøver:
en bestået prøve kan ikke tages om.
Er prøven ikke bestået kan prøven tages om - reeksamen.
Hvis man så stadig ikke er bestået så kan man søge dispensation.
Hvis man ikke består til sommer så, får man chancen igen til august.
Sygeeksamen -
Hvis man har dokumentationen FRA LÆGE så gælder det ikke som en af de 3 gange.
Individuel eller gruppeprøve -
Gruppe, 2-4 studerende, til bachelor kan man dog kun være 2 studerende.
Selvom man går til gruppeeksamen, skal det kunne foregå sådan at man kan give en individuel bedømmelse.
Alle eksamner på skolen er offentlige, alle kan komme og kigge og høre.
Prøveformer -
Mundtlige og skriftlige prøver, se studieordning
Aflevering af skriftlige produkter - elektronisk, rum på Fronter
MAIL: LJE@UCSJ.DK
Inklusion, udsathed og AKT - Noter til ADHD - 10/3 2014
Barn med blandingsdiagnoser ADHD, indlæringsvanskeligheder, tourettes og aspergers syndrom, bipolar lidelse med mere
Kapitel 3 ADHD pp 49-71
Definition af ADHD -
American Psychiatric asscioation opstiller officielle kriterier for en lang række syndromer.
En triade af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet.
Symptomer på den "uopmærksomme type" -
- Hyperaktivitetsproblemer, bl.a. er barnet uroligt, og taler meget. Barnet er ofte "på vej videre". Har svært ved at være stille og rolig.
- impulsivitetsproblemer, bl.a. buser ud med svar, svært ved at vente, forstyrrer eller afbryder.
Symptomerne skal helst begynde før barnet er 7 år gammel, påvirke barnets almene livsfunktion og optræde i mindst to miljøer fx skole og hjem.
DSM-IV, tre undertyper af ADHD, som er:
1. Den overvejende uopmærksomme
2. Den overvejende hyperaktive-impulsive type (sjælden)
3. Den kombinerede (oftest)
Efter den terminologi vil diagnosen også være ADHD, selvom der måske ikke er hyperaktivitet.
Et nyttigere begreb til ADHD
Et problem med hæmning
Børn med diagnosen kan være optaget af deres videospil i op til flere timer, når det er en fascinerende beskæftigelse er er no problemo. Problemet er når de skal være optaget af noget der er mindre fangende.
Russel Barkley + andre definerer ADHD som en slags hæmning. Børn (og voksne) med ADHD mangler altså i et omfang nogle bremser, de er:
|
Ude af stand til at standse distraherende indtryk à
|
Uopmærksomme
|
|
Ude af stand til at standse indre tanker à
|
Impulsive
|
|
Ude af stand til at bremse handlinger foranlediget af distraherende
indtryk eller tanker à
|
Hyperaktive
|
Behandling af ADHD og problemer med organisering
Præsentation ar lærestof for børn med ADHD
- Fjern alt hvad der må distrahere for området
- Præsenter stoffet på en levende og entusiastisk måde som er fanger barnets opmærksomhed, med det der er er mest stimulerende for dem i øjeblikket.
- Sørg for at have god øjenkontakt. Eller find ud af hvad der fungerer bedst.
- Brug en "kode" til at bringe barnet til fokus, fx et bank i bordet.
- Skærp barnets opmærksomhed med instrukser om " Det her er vigtigt"!
- Bryd lange vejledninger i korte og simple bidder.
- Tjek om det er forstået.
- Få eleverne til at understrege nøgleordene i vejledningen.
- Få eleverne til at markere det forkerte svar med X i flervalgsopgaver. På den måde kommer de hurtigt i gang, samtidig med der tvinges til at læse alle svarmulighederne igennem, før de træffe deres endelige valg.
- Giv fysisk hyperaktive børn lov til at rejse sig fra deres pladser for at uddele og indsamle opgaver osv.
- Giv børnene lov til at vælge deres foretrukne siddepladser. Det vil typisk være i nærheden af læreren, som ikke altid befinder sig forrest i klasseværelset.
Besvær med organisering
- Notesbøger, en mappe med dobbeltopslag, en lektiebog, en månedskalender,
- Opgaver,
Flere hjælpetips
- Elever med ADHD har ofte en overdreven opfattelse af hvor godt de klarer sig. Håndgribelig dokumentation giver barnet og forældrene et realistisk billede af niveauet.
- Overvej at give eleverne en kort prøve på forhånd for at få et realistisk billede af stoffet.
- Forklar problemet og dets konsekvenser højt og tydeligt på tidspunktet for hændelsen.
- Brug tidsplaner og planlægningskalendere til at inddele opgaverne i overkommelige og konkrete bidder
- Brainstorm ideer på kartotekskort eller teksbehandlingsanlæg. sorter dem derefter fysisk og anbring emnerne i rigtig rækkefølge.
Drengene i skolen
KVAN; nr. 97, november 2013. Nielsen pp 95-108
Er der virkelig så mange der lider af ADHD som tallene lyder? Eller kan det dække over andre problemer?Joke: ADHD = Alle Drenge Har Det
onsdag den 5. marts 2014
Elevens læring og udvikling - 5/3 2014 - Problemfelt om ordblinde
Problemformulering
Hvordan kan man forstå ordblinde børns behov, hvordan kan gruppearbejde støtte det enkelte barn, og hvordan kan man som lærer understøtte ordblinde børns behov?
Problemfelt:
Aktualitet
Emnet er aktuelt. Lærere skal kunne identificere de ordblinde elever før det er forsent, så eleverne kan få den rette undervisningsgang.
Ordblinde elever får større fokus i folkeskolen, eftersom alle elever skal inkluderes og undervises således, at deres individuelle behov bedst muligt tilgodeses. Derudover forklarer Ulla Knudsen, afdelingsleder på Ordblindeinstituttet i Ballerup: “Hun fortæller, at instituttet har foretaget 36 såkaldt vejledende læseundersøgelser i år. 29 af dem mundede ud i, at barnet fik konstateret ordblindhed. Kun én af undersøgelserne blev betalt af barnets skole.” Flere forældre for deres børn undersøgt for ordblindhed, og denne tendens må imødegås af lærerne.
Man er i gang med at finde ud af hvilken metode der virker bedst, hvor man kan se at IT har en positiv effekt, der der kan være spændende at undersøge er, om gruppearbejde kunne hjælpe, om de “normale” børn kunne hjælpe de ordblinde, og derved støtte hinanden.
Relevans
Emnet er relevant som underviser. Som underviser kommer vi til at møde ordblinde børn, og vi skulle identificerer ordblindhed, og tage hensyn til ordblindhed. Endvidere skal alle børn inkluderes og udvikle sig individuelt, bedst muligt. Underviseren må derfor tage højde for, hvordan eleven bedst muligt kan få fagligt udbytte af undervisningen, imens den ordblinde elev ikke ekskluderes socialt i klassen.
Man kan også undersøge i denne sammenhæng, om eleven ville skulle i en specialklasse, eller om inklusion ville kunne spille en rolle i denne sammenhæng.
Undren
Vi spekulerer på, om gruppearbejde ville kunne gøre et fremskridt inden for ordblinde børn behov, skal de have individuelt arbejde, eller ville gruppearbejde kunne give fremskridt. Lige nu er IT et hit. Ville undervisningsdifferentiering og inklusion hjælpe de ordblinde børn, og ville de “normale” børn være med kunne være med til dette gruppearbejde?
Vi spekulerer på, hvilke metoder og arbejdsmodeller der ville kunne anvendes i undervisningen for at tilgodese ordblinde børns behov. Metoder som E-læsere, gruppearbejde og individuelt arbejde har alle været debatteret.
Bo Christensen fremhæver en undersøgelse foretaget af forskere, som viser hvordan brugen af IT-værktøjer styrker de ordblinde elevers læsning. Han skriver følgende:
“Digitale e-læsere og tablets kan hjælpe elever, der lider af ordblindhed, til at læse hurtigere og i højere grad forstå, hvad de læser, viser en ny undersøgelse. E-læsere kan zoome ind på ordene, og det er der, humlen ligger, mener forskerne”. (http://folkeskolen.dk/527216/at-spotte-ordblinde)
Udover E-læsere, kan der tages højde for niveauinddeling af graden af ordblindhed.
På Tarm Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune har man de senere år niveaudelt i overbygningen, selv om det siden 1993-skoleloven ikke har været tilladt. Man gør det for at styrke den enkelte elevs læringsmuligheder. I skoleåret 2011/2012 dannede skolen en 9.klasse med læsesvage elever og en 9.klasse med læsestærke elever, og ved afgangsprøven i læsning klarede den mindre læsestærke klasse sig bedre, end lærerne havde forventet. Til gengæld klarede den læsestærke klasse sig under forventning, fortæller Ellen Ahrensback Roesgaard i sit PD-projekt fra Professionshøjskolen Via. (http://folkeskolen.dk/528121/er-niveaudeling-vejen-til-inklusion-i-folkeskolen)
Endvidere har gruppen debatteret en vis undren over for inklusionsbegrebet, og hvorledes ovenstående metoder gør sig gældende inden for inklusion af ordblinde børn.
Aktuelle debat
Elevens læring og udvikling - 5/3 2014 - Problemfelt og erfaringer
Opgaven skal fylde 5 sider (5 x 2.600 tegn med mellemrum). Uden bilag, indholdsfortegnelse og forside.
Den mundtlige del vil afhænge af antallet af studiegrupper.
Aktiv
|
Passiv
|
|
Individ
|
-
Vær ops på hvad der et der er dit ansvar
-
Evaluer à
hvad fungerer for mig i gruppen, italesættelse
-
Hav mod til at sige andre imod
|
-
Vær også ops på gruppens opgave og ansvar
|
Gruppe
|
-
Opsøge vejledning tidligt
-
Arbejd på flere fronter
-
Sæt delmål
-
Hvordan arbejder man praktisk à
Google docs
|
-
Diskussionen druknede konkret formulering af
problem
-
Pas på med utydelighed/ manglende struktur
|
Vejleder
|
-
Praktisk à
stille vejledning til rådighed
-
Sæt klar til tidsramme
|
Problemformuleringen er ikke mejslet i sten. Man kan ændre den undervejs - Men pas på!
Problemfelt - Auramodellen, praksis
Teori - Hvordan belyser vi problemfeltet ud fra forskellige teorier, teoretisk analyse
Praksis - Hvad kan vi bruge de viden til i praksis, diskussion
mandag den 3. marts 2014
Udsathed og AKT - noter - 3/3 2014 - Autismespektrum
KRAP kapitel 10 - Social færdighedstræning pp. 127-140
En pædagogisk metode, som sigter mod at bibringe personen bedre muligheder for at opfatte sociale situationer og herudfra handle hensigtsmæssigt.Arbejder med nogle af de delelementer der findes i spændingsfeltet mellem individ og omgivelser.
Er en metode der:
- Styrker klientens sociale færdigheder og giver større social kompetence og socialt velvære.
- Tager udgangspunkt i personens egen målsætning
- Har fokus på adfærden
 |
| Tankeændring kan medføre adfærdsændring og omvendt. |
 |
| Graden af udfordring, som forskellige typer af sociale samværssiuationer giver, kan illustreres grafisk som i skemaet til venstre. |
2 principper -
1. Det strukturerede
Hvilken social færdighed er det konkret, der trænes? Drejer træningen sig om en mere sammensat færdighed eller kan den splittes i delelementer.
Den sammensatte sociale færdighed er at man kan føre en samtale, den kan splittes op i delfærdigheder som fx
- Hvad kan man tale med andre om?
- Hvordan indleder man en samtale?
osv.
Når der er enighed om hvad der skal trænes, så tilrettelægges træningen konkret.
De konkrete teknikker er bl.a. :
- Modelindlæring og træning
- Langsom udbygning af færdigheder hen imod komplekse færdigheder.
- Anerkendelse og ressourcefokusering.
- Positiv forstærkning
- Rollespil og rollebyt
2. Det oplevelsesorienterede
Give oplevelser i en socialkontekst
Hvad kunne man lære af det?
Mennesket har mulighed for at lære nyt i mange sammenhænge.
_
Man kan illustrere grafisk hvordan den oplevelsesbaserede sociale færdighedstræning er struktureret: Action-debriefing modellen foroven viser, hvordan man starter med at vælge eller tilrettelægge en oplevelse, gerne ved at stille deltagerne i en opgave. Herefter arbejder deltagerne (enkeltvis/gruppe) med opgaven, hvorunder de kommer i en række enkeltsituationer: møder udfordringer, får stillet forslag, oplever succes, modtager hjælp osv. Når opgaven er færdig, går man i gang med bearbejdningen. (debrefing).
KRAP kapitel 3 - ressourcefokus pp. 35-50
Fokus på ressourcerne.Kognitiv tænkning.
For de fleste er de ressourcer som vi samfundsmæssigt definerer som gode ressourcer, vi lægger mærke til. Personlige ressourcer som at være:
- Klog
- God i skolen
- God til Social kompetence
- Omstillingsparat
- Resultatorienteret
osv.
Modeller og metoder
Procesmodellen - en positiv model til forandring|
1. Problem-fokusering
|
2. Ressource-fokusering
|
|
Vi skal have løst de problemer vi har, rettet de fejl, vi ser, eller
have fundet de mangler vi har.
Vi skal have udfyldt hullerne.
|
Hvordan vil vi gerne have tingene til at se ud?
Hvad har vi a gøre med? (Ressourcerne)
Hvordan kommer vi derhen?
|
Dynamisk model. Den runde pil skal forestille de nye erfaringer vi tager med udgangspunkt for opsamling, af hvad der nu virker efter denne nye runde.
Udgangspunktet er det vi gerne vil have til at ske:
1. Vi undersøger som den første bræk i puslespillet, hvilke ressourcer vi har med at gøre, i forhold til den ønskede forandring.
2. Efterfølgende: Hvad er ønsket, hvor er vi på vej hen? Modellen tager her fat på det lille operationelle mål, på vej hen mod ønsket ( bræk to).
3. Vi skal nu have lavet en konkret plan. Den skal være detaljeret nok til at vi kan se om det er planen der nu lykkes. Planen skal være målbar og tydelig. (bræk 3)
4. Herefter: Planen iværksættes. Vi udfører det vi har sat os for, og samler dermed nye erfaringer og viden om hvad vi så har med at gøre til næste runde i modellen.
Den Gode Historie -
Giver et positivt afsæt.
narrativ terapi, konstruktivistisk filosofi.
Give en tækning i Det der lykkes. Det der lykkedes på vejen mod den forandring og de mål, personen har sat sig.
Skaber sproglige og tankemæssige konstruktioner om , at ting der kan lykkes, og vi bliver øvede i at lægge mærke til tegn på positive forandringer.
Hvad gør den?
- Skaber et positivt afsæt
- Fortæller os, at opgaver kan løses.
- Giver mod og tro på sagen
- Retter vores tænkning mod det der er muligt, de positive konstruktioner.
- Kan åbne for indsigt og mening
- Kan få os til at danne parallel-billeder
- Kan skabe mening i kaos
Abonner på:
Opslag (Atom)