Børn tilbringer meget af deres skoletid med andre børn og lærere. Lærerne bliver i en slags forstand børnenes samarbejdspartnere, når det handler om læring og udvikling.
Samarbejdet er centralt for elevernes praksisser, kompetencer og samarbejde som samfundet ønsker. Lærerne er derfor betydningsfulde personer i elevens liv, og hvis samarbejdet ikke er på plads, kan der opstå uro bandt eleverne.
Der er forskel på problem og symptom i en undervisningssituation.
Nemt kan uroen og støjnivaeuet ses som problemet, og ikke som symptomet på det aktuelle problem. Hvis man fokuserer på symptomerne, så vil man blive optaget af hvordan de skal fjernes. Man vil nemt komme til at tænke på kollektive afstraffelser. MAn vil gerne opnå kontrol. Man reparerer dog ikke problemet ved at bare fjerne det. Man kan sagtens opnå kontrol ved at inducerer frygt, men man løser ikke problemet.
Hvis man behandler elever som uforståelige og ukontrollable modstandere, så skaber man modstandere.
Hvis man opnår autoritet som leder i klassen gennem foragt og frygt, så taber man den kontakt, som samarbejdet om læring er nødt til at basere på.
Elever der er styret gennemfrygt, kommer til, eventuelt, at være gode til at aflytte ordrer når de bliver voksne. Men det er tvivlsomt, om de kommer til at leve op til de idealer, som det er at være i et demokratisk samfund.
"Klasseledelse er en salmebetegnelse for de praksisser og de måder at forholde sig til eleverne på med et didaktisk sigte, som lærere anvender til at skabe et værdigt og meningsfuldt rum for elevers læring og udvikling. Klasseledelse udgør således en kompleks og målrettende bestræbelse på at skabe rammer for at organisere, støtte og facilitere og diffirentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever i en skoleklasse indenfor trygge rammer. Der er tale om en praksis, hvor det didaktiske, det faglige og det sociale er viklet ind i hinanden" (Rapport fra Ro og klasseledese".
Klasselederens udfordring består i at, finde veje og strategier til at møde det engegemant og den læringslyst med faglighed, og at forpligte og inkludere alle elever. Hvis det ikke lykkes, finder eleverne ind i andre læringsfællesskaber.
For at kunne udfordre modsætningen mellem faglighed og cool, skal klasselederen være mange skridt foran i sit overblik og sin anayse.
Man bør som klasseleder, være opmærksom på elevernes ressourcer og forskelligheder.
Elever må aldrig gro fast og blive fikseret i bestemte kategorier, for derigennem begrænses lærings- og udviklingshorisonten får både den enkelte elev, og klassen som helhed. Processerne bremses både individuelt og kollektivt.
"... Når eleverne vokser gennem det faglige, så bliver de generelt mere modne. Jeg har eksperimenteret med at arbejde med det sociale som et selvstændigt fokus, altså med opdragelse som noget ´, der er adskilt fra det, vi laver fagligt. Faktisk har jeg brugt masse tid og mange timer på det. Men jeg oplevede, at når vi kom tilbge til at skulle arbejde fagligt, så var det væk igen! Det, jeg kalder opdragelse, skal ske gennem det faglige, knyttet tæt til det faglig."
"...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar