Noter - ALMU tekst - Helle Winther - Det proffesionspersonlige - 25/4 2016

Kropslig kommunikation har stor betydning for undervisere  og andre der arbejder med mennesker. Det er et redskab for udviklingen af autencitet, lederskab, empati, tillidsskabelse, og relationskompetence. Artiklen  har fokus på at øge bevidsteheden om kropslighedens betydning som klangbund for professionel kommunikation.

"Du er i dit professionelle virke både kropslig og personlig, uanset om du er medvidende om det eller ej. Den personlige professionalitet sidder i din krop".

I bevægelsespsykologien ses kroppen som en multidimensionel organisme, der gennem kulturelt tonede bevægelsesmønstre og sanselig kommunikation konstant afspejler, udtrykker, og til tider undertrykker vores personlige dynamikker, følelser, sårbarheder, og levede liv.
Kroppen kommunikerer HELE LIVET!

Profesionelle der arbejder med mennesker, får i kraft af deres faglighed, position og ansvar en form for førstørret opmærksomhed på deres kropslige og følelsmæssige kommunikation.
Den professionspersonlige kommunikation befinder sig derfor som nævnt i en konstant nærværende treklang, der på en gang er kropslig, personlig og professionel. Det ene eksisterer ikke uden det andet, men kan fremtræde med vekslende styrke.
Hvis den personlige kommunikation er præget af klarhed, følsomhed, og medvidenhed om det professionelle ansvar, kan det opleves som en tillidsvækkende klangund i relationene.
Den professonelles kropslighed kan opleves som værende åben, nærværende og autentisk og dermed skabe et frugtbart og til tider livgivende grundalg for den professieonelle praksis. At skabe en balance mellem det kropslige, professionelle og personlige kan være en udfordring, og livslang udviklingsproces. Treklangen kan danne udgangspunkt for selverkendelse, læring og supervision.

Hvis læreren kommer ind i en klasse og viser kropsligt engegament kan det givende eleverne større motivation.
Det professionspersonlige vil være inde i en positiv spiral, hvor de tre dimmensioner befrugter hinanden og skaber tydelig og sikker professionel kommukation.

En medvidende professionpersonlig kommunikation kan udtrale autencitet og sund autoritet.

I klassiske teorier om kroppens betydning for kommunikation skelnes der mellem oftest tre indbyrdes afhængige dimensioner af Albert Mehrabian:
1. Ordenes indhold
2. Stemmens betoning og følelsesindhold
3. Kroppens sprog.
Hvis de tre ekspempler understøtter hinanden er det klar og enkel kommunikation.


Begrebet stemthed er udviklet af Løgstrup, og betegner fænomenet at mennesket i mødet med andre mennesker er i åben modtagelig indstilling. Det, der kendetegner stemtheden er at den knytter sig til følelser som i en bevægelsespsykologsk forståelse har direkte forbindelse til åbenhed i kropslighed, energi og vitalitet.

Når to eller flere mennesker svinger sammen opstår der resonans. Når de ikke svinger kaldes det dissonans. At stemme sig med hinanden og finde det punkt hvor kontakten har resonans, kræver stor opmærksomhed fra kroppens mellemmenneskelige dans og professionspersonlge sammenhænge.

Den professionspersonlige kompetence kan defineres som en kombination af:
- Egenkontakt. Kontakt til egen krop og personlige følelser, evnen til at være fokuseret og nærværende, evnen til at have hjertet med og samtidig bevare et professionelt fokus og en privat afgræsning.
- Kommunikationslæsning og kontaktevne. Evnen til at se, lytte, sanse og mærke. Evnen til at læse både den verbale og kropslige kommunikation. Evnen til at skabe tillidsvækkende kontakt med andre. Evnen til at sætte grænser
- Lederskab over grupper eller situationer. Professionelt overblik, udtråling, centrering, klart lederskab over gruppe eller situation. Evnen til at indtage eller holde et rum med en sund og kropsligt forankret autoritet.

I undervisningsmæssige situationer kan det være vigtigt at kunne indtage og fylde et rum. At turde være på. At være personligt, kraftfuldt, kropsligt og professionelt til stede.

Erik Fromm - To former for autoritet. 1. "at have" autoritet. 2. "at være" autotitet.
At have - Noget man får gennem titler osv.
At være - modenhed, autencitet, professionel og faglig troværdighed.

I professionelle sammenhænge handler grounding om evenne til at være fattet, og nærværende og kunne bevare roen, i svære episoder. Hvis eleverne mister deres grounding, er det vigtigt at den profesionelle mestrer færdigheden til at beholde fodfæstet. Grounding kan trænes gennem kroppen, via forskellige teknikker.

I en bevægelsespsykologisk forståelsesramme handler kropskontakt både om det enkeltes menneskes krosplige nærvær, og kontakt til sin egen krop og om kontakten til andre.

Kontakt kommer etymologisk set at det latinske ord contactus, som igen nedstammer fra com (togeteher) og Tangere (to touch). Kropkontakt er den mest grundlæggende form for mellemmenneskelig kommunikation. Kropskontakt kan være en væsentlig støtte i det professionspersonlige rum, det kan dog have sine ulemper pga. blufærdighed, og må derfor behandles med respekt.


I følge Giddens er tillid et vedvarende og tilbagevendene psykoliskbehov. Tillid kan også være, i den voksne verden, være genstand for en konstant følelsesmæssig genetablering. Tillidsskabelse er derfor både en vigtig og fundemental proces i det prodessionspersonlige rum

Noter til ALMU - Almen undervisningskompetence - Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning Klasseledelse

Faglighed, trivsel og klasseledelse, af Dorte MArie Søndergaard, KVAN 101  - noter

Børn tilbringer meget af deres skoletid med andre børn og lærere. Lærerne bliver i en slags forstand børnenes samarbejdspartnere, når det handler om læring og udvikling. 

Samarbejdet er centralt for elevernes praksisser, kompetencer og samarbejde som samfundet ønsker. Lærerne er derfor betydningsfulde personer i elevens liv, og hvis samarbejdet ikke er på plads, kan der opstå uro bandt eleverne. 

Der er forskel på problem og symptom i en undervisningssituation.

Nemt kan uroen og støjnivaeuet ses som problemet, og ikke som symptomet på det aktuelle problem. Hvis man fokuserer på symptomerne, så vil man blive optaget af hvordan de skal fjernes. Man vil nemt komme til at tænke på kollektive afstraffelser. MAn vil gerne opnå kontrol. Man reparerer dog ikke problemet ved at bare fjerne det. Man kan sagtens opnå kontrol ved at inducerer frygt, men man løser ikke problemet. 

Hvis man behandler elever som uforståelige og ukontrollable modstandere, så skaber man modstandere.

Hvis man opnår autoritet som leder i klassen gennem foragt og frygt, så taber man den kontakt, som samarbejdet om læring er nødt til at basere på. 

Elever der er styret gennemfrygt, kommer til, eventuelt, at være gode til at aflytte ordrer når de bliver voksne. Men det er tvivlsomt, om de kommer til at leve op til de idealer, som det er at være i et demokratisk samfund. 

"Klasseledelse er en salmebetegnelse for de praksisser og de måder at forholde sig til eleverne på med et didaktisk sigte, som lærere anvender til at skabe et værdigt og meningsfuldt rum for elevers læring og udvikling. Klasseledelse udgør således en kompleks og målrettende bestræbelse på at skabe rammer for at organisere, støtte og facilitere og diffirentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever i en skoleklasse indenfor trygge rammer. Der er tale om en praksis, hvor det didaktiske, det faglige og det sociale er viklet ind i hinanden" (Rapport fra Ro og klasseledese".

Klasselederens udfordring består i at, finde veje og strategier til at møde det engegemant og den læringslyst med faglighed, og at forpligte og inkludere alle elever. Hvis det ikke lykkes, finder eleverne ind i andre læringsfællesskaber.

For at kunne udfordre modsætningen mellem faglighed og cool, skal klasselederen være mange skridt foran i sit overblik og sin anayse. 

Man bør som klasseleder, være opmærksom på elevernes ressourcer og forskelligheder. 

Elever må aldrig gro fast og blive fikseret i bestemte kategorier, for derigennem begrænses lærings- og udviklingshorisonten får både den enkelte elev, og klassen som helhed. Processerne bremses både individuelt og kollektivt. 

"... Når eleverne vokser gennem det faglige, så bliver de generelt mere modne. Jeg har eksperimenteret med at arbejde med det sociale som et selvstændigt fokus, altså med opdragelse som noget ´, der er adskilt fra det, vi laver fagligt. Faktisk har jeg brugt masse tid og mange timer på det. Men jeg oplevede, at når vi kom tilbge til at skulle arbejde fagligt, så var det væk igen! Det, jeg kalder opdragelse, skal ske gennem det faglige, knyttet tæt til det faglig."

"... 

E-læring - geografi - 9/4 2016 indkald - bæredygtighed

Andre emner ift. bæredygtighed:
Økologi
Madproduktion
Forbrug
Økonomi
Overforbrug af økosystemer
Tværfagligt med biologi og fysik/kemi
Natur ressourcer
Landbrug
Lokal eller global
Bæredygtige byer
Genbrug
Vedvarende energi


_________________________________________________________________________________
Skabelon til evaluering

Design et fællesfagligt fokusforløb                                                           

Overordnede læringsmål fra årsplanen                                                                                                             Skabelon A2

●  Eleverne skal kunne beskrive og argumentere for hvad bæredygtighed er. ●  Eleverne skal kunne komme med eksempler på bæredygtigudvikling. ●  Eleverne skal kende til konsekvenser ved overforbrug af naturgrundlaget. ●  Eleverne skal kunne skelne mellem de forskellige typer bæredygtighed. ●  Eleverne skal kunne forklare hovedpointerne i agenda 21.

Titel på fællesfagligt fokusområde

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Spørgsmål til indkredsning af problemstilling

Videns- og dataspørgsmål	Forklarings- og forståelsesspørgsmål
Hvad er…? Hvem er…? Hvor er…? Hvilke…?	Hvorfor…? Hvordan kan det være…?
Holdnings- og vurderingsspørgsmål	Handlingsspørgsmål
Egne holdninger og vurderinger…? Andres - folks - samfundets…?	Hvad kan/skal/bør der gøres…? Og af hvem? Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden? Hvordan sikres gode løsninger?

Problemstilling

-Udnyttelse ad havområde til strømproduktion -

Arbejdsspørgsmål fra fagene

Fysik/kemi	Biologi	Geografi

 _________________________________________________________________________________

LG - Almen Undervisningskompetence - 7/4 2016- Evaluering og feedback

Studieprodukt 2 - 

6 siders opgave fra praktikken, vikar, eller lærerjob. --> problemstilling.
Man må gerne tage et allerede eksisterende undervisningsforløb, dog med videreudvikling.
Man SKAL have en problemstilling, der tager afsæt i noget praksis.

Temaer:
Undervisningsdifferentiering
Læringsledelse
Elevmedansvar
Innovation og entreprenørskab

Mindst 6 sider... inkl. forløb

Der skal ikke som sådan være en problemformulering! Vi skal begrunde vores undervisningsplan.
Kilder i teksten.

Krav -
Indledning hvor man tydeliggøre
Kort beskrivelse af vores problemstilling, og hvordan der den relevant ift. vores emne.
Didaktiske begrundelser for undervisingsforløb.
Skematisk undervisningsplan - Tydeliggør evalueringsformer osv. (DET HER SKAL FYLDE OG TRÆKKE PÅ LITTERATUREN FRA FORLØBET)
Akadamisk brug af skridt med kildehenvisninger og citat.
_________________________________________________________________________________
Evaluering og feedback - læreroplæg
Skolereform 2014
"Alle elever skal blive så dygtige som de kan"

Man ønsker øget læring for flere elever
Denne model skal man planlægge undervisning ud fra:

Jens Rasmussen: Han begrunder i at der er en tendens til at eleverne sidder i klassen, og der er chance for at de lærer noget, men hvordan ved vi det? Eleverne skal faktisk kunne lære noget, og det er med til at blive et mere retfærdigt læresystem.

Jens Rasmussen:

-semantisk skifte i læringsforståelsen fra chancelighed til uddannelsesretfærdighed idet vi nu er forpligtede på at tale om læringspotentialer 

– hvor langt kan denne elev komme?

Rasmussen, J. (2014): ”Den målstyrede folkeskole” oplæg på konference ”Forskning i folkeskole i forandring” http://konferencer.au.dk/forskning-i-folkeskole-i-forandring/oplaeg/

Når man taler om feedback -->

1. Lærerens feedback til elever i undervisningen. (Hatti . aktionslæringsforløb)

2. Lærernes gensidige feedback rutiner, medarbejder til medarbejder, bl.a. AL rutiner. 

Typer af vurdering i skolen -->
Formativ vurdering -
Proces - sker meanwhile. Hvor tæt er du på målet? Eleven har andre vilkår til at rykke sig hen mod målet. Eleven får vejledning og information om at fremme læringsprocessen. Hvis der er sat synlige rammer for vurderingen kan eleverne medvirke i vurderingen.
Vurdering for læring

Summativ vurdering -
Læringsresultatet. dvs. hvad har eleverne lært efter læringsprossecen. Man måler deres læring,de skal bonge ud med et resultat der er nemt at formulerer. Bruges til at informerer lærere, elever og forældre, myndigheder og internationale undersøgelser. Kvantitativ eller kvalitativ.'
Vurdering af læring

Erfaring fra egen skolegang:
Formativ - projektopgave
Summativ - de klassiske prøver
_

Feedback kan øge motivation. 

Feedback forbundet til lærerplan og mål

Forudsætninger for feedbackkultur - 

Planlægge for læring, fremfor planlægge for aktivitet.

Arbejd med kompetencemålene. Oversættelse af dem er nødvendig, man kan nedbryde målene til mindre delmål, men det vil gøre at eleverne mister sammenhængen. 

Læringsmål skal være i ugeplanen eller på tavlen. Overfladisk opnåelse af kompetencemålene.

Kontinuerlige og dagligt arbejde med formativ feedback, ift. hvordan eleverne bevæger sig ift. kompetencemålet styrker elevernes målopnåelse.

¡Potentialisering af læring:

”… betyder, at pædagogikken ikke alene retter sig mod at kultivere de iboende muligheder og potentialer, men at lærerne  i undervisningen også skal skabe og tilrettelægge betingelserne  for eleverne og læringsmiljøet på måder, der er anvisende men ikke afskærer mulighederne for at frembringe ukendte sider af elevernes muligheder for læring”

Olund Kirkegård, P. (2015:54) ”Feedback i undervisningen” kap 4 i Jensen, E.”Didaktik – praktikbog 1” Akademisk Forlag KBH.

¡2 centrale aspekter:¡1.Refleksion: Undervisningens mulighed for at skabe opmærksomhed om noget (fænomen, begreb, genstand) som er udenfor de lærendes horisont. Pædagogisk fordring: at bringe opmærksomhed på fænomener som eleverne ikke selv kommer i nærheden af.2.Refleksivitet: Eleven lærer at rette blikket mod egen læringsproces. Pædagogisk fordring: gennem feedbackprocesser at skabe betingelser for at eleverne lærer mere i det de indgår i en ”selvvirksom selvoverskridelse”

Hatties Feed up model:

¡3 typer af feedback spørgsmål som læreren må have i fokus og som eleverne ideelt set også selv skal kunne arbejde efter:
¡Feed up: Hvad er dit mål? Læringsmål og succeskriterier er klare for alle og er synliggjorte.¡Feedback: Hvor er du nu ift. målet? Hvordan klarer eleven sig frem mod målet, og hvilke fremskridt er der gjort.¡Feed forward: Hvad er næste skridt for at nå målet? Fremadrettet fokus, orienteret mod hvilke strategier der skal brugesfor at komme videre.

Noter til undervisning i LG - Almen undervisningskompetence - 6/4 2016

https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2014/evaluering-efterar-2014/data-i-skolen-5-pointer
Data i skolen - 5 pointer
1. Data er mere end det, der kan tælles:
Data er mere end eder der kan tælles, vi har også brug for viden omkring det der ikke kan. Det skal vi få at få bedre viden om elevernes udbytte af undervisningen. Det handler om både Kvantiative og kvalitative metoder.
Hvis lærerne går sammen med ledelsen og eleverne osv., får man større udbytte af viden, og man får mere dybde i elevernes læring.

2. Brug af data og evaluering er relevant i alle fag:
Systematisk brug af data kan skabe overblik i de kreative fag samt et andet blik på faget. Man kan skabe et mere udfordrende læringsmiljø. Det kan samtidig give mulighed for at alle eleverne kommer ind i søgelyset.

3. Data handler om elevernes progression:
Undervisningen skal tilpasses efter elevernes gavn og udbytte. Data giver mulighed for at sætte elevernes og individets læring i bedre lys.

4. Brug af data er en vigtig del af undervisningen:
Man har bedre styr på eleverne også selvom de er mange. Samt mere tid.

5. Skolelederen har ansvaret for, at data bruges til at udvikle undervisningen:
Lederen har ansvar til at data skal bruges til at udvikle undervisningen. Hvis dataen ikke er klar eller lignende så gavner det ikke.

_________________________________________________________________________________

https://www.folkeskolen.dk/558875/er-det-tegn-paa-laering
Er det tegn på læring? blog
Af Bent Lindhardt
Citater:

I ministeriets udgave af læringsmålstyret undervisning omtales tegn på læring som elevens synlige handlinger, sproglige tilkendegivelser eller produkter – og så er man vel godt omkring, hvad man overhovedet kan iagttage.

I tilknytningen til udvælgelse af tegn foreslår ministeriet (husk det er kun oplæg ikke noget krav), at man arbejder med tre niveauer af målopfyldelse  – knyttet til tegn

Det er faglige milepæle eleverne helst skal gennem i deres stilladsering af de faglige begreber fx skal små børn indse, at det sidste tal i en tælling er det samlede antal før de har et ordentlig antalsbegreb, større elever skal indse forskellen på en brøk og brøktal inden de har et ordentlig brøkbegreb osv.

Skal og vil man ind i et generelt læringshieraki kan det bedre anbefales at se på SOLO(Structure of the Observed Learning Outcome, 1986), som ser på kvaliteten af den måde eleven strukturerer sin viden på, og evnen til generalisering og fremfor alt forholder sig til forståelsesdybden af elevens læring.

Alt i alt synes tegn på læring at give mening, men tegnene skal kun opfattes som indgangen til en yderligere mere nuanceret observation, idet tegn hurtig kan blive til evaluering af for primitive analyser af elevens præstationer. Som det fremføres og tales om kunne man frygte at man lod sig nøje …

_____________________________________________________________________________________________
Kvan Nr. 101, 
artikel - Vurdering for læring i praksis
Af Trude Slemmen & Dag Johannes Sunde

Vurdering for læring handler om 1. at lærere bruger vurderingsinformation til at tilpasse undervisningen/oplæringen halvejs & 2. At eleverne bruger information om egen kompetence til at justere og forbedre eget læringsarbejde.
- Planlæg undervisning efter elevernes niveau, og efter hvad de ved og kan

Vurdering af læring handler om vurderinger som foretages på et bestemt tidspunkt, ved fx en eksamen, man kan her kortlægge elevernes færdigheder.

Et godt klasserum er hvor eleverne føler sig trygge til at kunne fortælle at de ikke forstår, og derved få den hjælp de har brug for.

For at lærerne skal tilpasseundervisningen, må de bruge info fra eleverne, formålet er her at se:
- Hvor er eleverne i deres læring?
- Hvor eleverne skal hen
- Hvordan eleverne bedst kan nå deres mål

For at få dette til at virke må man arbejde med:
- Kommunikerer målene i læreplanerne til eleverne, så de kan se og forstå hvad der forventes af dem
- Give faglige og relevante tilbagemeldinger på deres præsentationer
- Konstruktiv vejledning og råd videre frem
- Involvere eleverne i vurderingsarbejdet og give mulighed for at vurdere dem selv undervejs.

I Norge går lærerne meget op i hvad eleverne skal lære, frem for hvad de skal gøre.

Elever kan inddrages i vurderingsarbejdet ved at:
- Udforme kriterier i fællesskab med klassen
- Definerer individuelle mål
- Vurdere sig selv i forhold til læringsmål
- Bidrage med at lave spørgsmål til opgaver og prøver
- Snakke om læring med andre elever
- Udvælge arbejder, som de ønsker at vise forældrene

I arbejdet med vurdering for læring har læreren en rolle som vejleder/coach/træner. Læreren bør være en holdspiller, for at vise eleven den bedst mulige vej til at nå deres mål.
Man kan hjælpe eleverne med at giv esvar på følgende:
1. Hvor skal jeg hen? - Kan hjælpe ved at beskrive tydelige mål og kriterier for denne vej.
2. Hvordan går det? - Tilbagemeldingerne kan vise hvor eleverne står ift. punkt nr. 1
3. Hvad er det næste skridt? - Fremadrettede tilbagemeldinger, "feed forward". Foruden læreren, vejledning fra andre elever og vejlede sig selv.