Elevens læring og udvikling - 22/1 2014 Situeret læring og praktisk fællesskaber

Kvalifikation: Hvad er praktisk fællesskaber?
Kompetence: At analysere hvad der definerer fællesskabet og hvem der er med.
Begrundelse:  Meget af det sociale liv i skolen handler om at skabe en god klasserumskultur.

Situeret læring -

Man fokuserer på situationen, man inddrager situationen.

Lavet Etienne Wenger: forskning/læringsteoretiker.

Nogen læringsteorier beskriver hvordan læreren skal indlære viden hos eleverne - Behaviorismen.
Nogen teorier forklarer hvordan eleven tilegner sig viden - kognitiv psykologi og konstruktivisme
Situeret læring - for at forstå læring skal vi se på forholdet, altså hvordan situationen bestemmer.

Viden er en social konstruktion, det vi bliver enige om, så situeret læring er inspireret social konstruktionisme.

Hvem ved hvad rigtig læring er?

God læring er...?

Billede 1: God læring er en autoritær lære, en vis person (J: forelæsning)
billede 2: God læring er en styrke, aktivitet, en træner, praktisk og teoretisk, Learning by Doing,
Billede 3: God læring er disciplin og autoritet, respekt for læreren,
billede 4: God læring er, leg, socialt, sjov, kreativ, aktivitet, farver,


Vores viden er social konstrueret...
- vores viden bygger på, hvad vi i gruppen er blevet enige om er viden vigtig og rigtig
- ingen sandheder er evige
- vidn udvikles konstant

Vi lærer hele tiden
- læring sker hele tiden i de grupper vi indgår i
- det kan være i skolen eller uden for skolen
- I situeret læring giver det derfor ikke mening kun at se på undervisning



Er snyd en dårlig ting -
Brug af iPad

:-) - De får løst opgaverne, styrker forståelsen, man udvikler nye måde at tilegne sig viden
:-( - De lærer ikke at tænke selv, kræver åbenhed -> S læreren forstår hvorfor der snydes, gør det svært for læreren at undervisningsdifferienciere - hvor er den enkelte elev?, skidt hvis man er ukritisk


Hvornår er det læring?
Fællesskab - Man skaber læring ved at deltage. Man både bidrager og får.
Identitet - Læringen skal sikre at vi udvikler os og læringen skal skabe tilblivelseshistorier
Mening - Læringen skal give mening for os individuelt eller kollektivt
Praksis - Igennem praksis lærer du de kompetencer som er i gruppen

= Når alle er i spil er der mulighed for læring, vis der mangler en bliver det svært.
Er det så alle steder hvor vi er sammen med folk, er der er mulighed for at lære...?
- Fælles opgave, et fælles mål som giver gruppen en retning og binder dem sammen
-Delt repertoire, Ressourcer, værktøjer, artefakter (genstand med bestemt betydning), fortællinger, traditioner, normer, værdier
- Gensidigt engagement, Den arbejdsform hvori deltagerne samarbejde og udvikler fælles normer og værdier. Afhængighed mellem hinanden.
= De tre faktorer, giver et praksisfællesskab

 

3 mestre og lærlinge, hvem kan vi lære af?

Processen til deltagelse

Fuld deltagelse -
"Mesteren"
Den kompetente i praksisfællesskabet.
Viden = Ved hvordan man udfører kompetencerne
Social kompetent = Ved hvordan man opfører sig kompetent
Personlig erfaring = Personlig erfaring med kompetencerne

Legitim perifær deltager
"Lærlingen"
Endnu ikke kompetent
Legitim - an er accepteret i praksisfællesskabet.
Perifær - Han er endnu ikke kompetent. Men er han er på  ej til at kunne agere kompetent.
Deltager - Han praktiserer. Forudsætningerne for at han lærer.


Situeret læring er:
Beskriver processen fra legitim perifær deltager til det fuldgyldige medlem.

MATRIX ARBEJDE!

Hvad lærer eleverne og Hvornår? - De lærer om hvad det vil sige og være dansker, hvordan danskhed er vha. opførsel og egne holdninger.
Brug læringsmodellen - Hvilke eksempler har finder i på hver faktor?
Fællesskab: Fx drengene i klassen har de normer at ballade fører til popularitet, hvorimod at pigerne er mere stille og rolige. Hvis de opfylder de normer som er i fællesskabet, så bliver de også accepteret lige meget hvilken religion de tilhører.
Identitet: I fællesskabet udvikler de sig individuelt, de forhandler sig frem til hvem de er, ligesom i socialkonstruktionismen. Man skaber sin egen identitet, via handlinger og læringen.
Mening: Via erfaringer, lærer eleverne om forskellene hos de enkelte grupper, religioner og enkelte personer. Via erfaringen, kan man få mere "respekt" og få hjælp til at blive "mesteren".
Praksis: Hvis man bliver godkendt som dansker, så er man accepteret og en del af praksisfællesskabet, hvorimod hvis du bliver afvist så er du ude af det.
Analyser praksisfælleskabet og find eksempler på de tre faktorer?
Fællesopgave: De fik en opgave at dele hinanden ind i grupper, og kategoriserer hinanden. Den opgave bandt dem sammen til at finde et fælles mål, om fx hinandens adfærd.
Delt repertoire: I opgaven brugte de hinandens baggrund og traditioner il at fortælle om hinanden, uden der skulle nedgøres nogen, de så hinanden som lige, og at de fleste var accepteret i praksisfælleskabet. Ex. Dansk pige siger til muslims pige: " Selvom du holder Eid, og jeg holder jul, så kan jeg godt lide dig alligevel". Dog er der en der skiller sig lidt ud, da hun i skolen er meget tilbageholden og gør hvad læreren siger uden spørgsmålstegn, vor derhjemme er hun meget udadvendt, og det har de andre elever også lagt mærke til, og derfor kan man sige at hun er lidt ude af fællesskabet da hun ikke viser hvem hun er, som hun er derhjemme.
Gensidigt engagement: Deltagerne samarbejder ved at kategoriserer hinanden, da  snakker om at de er forskellige, men at de stadig ser hinanden som lige personer, og selvom de er forskellige så accepterer de hinanden som de er.