Elevens læring og udvikling - 22/1 2014 Situeret læring og praktisk fællesskaber

Kvalifikation: Hvad er praktisk fællesskaber?
Kompetence: At analysere hvad der definerer fællesskabet og hvem der er med.
Begrundelse:  Meget af det sociale liv i skolen handler om at skabe en god klasserumskultur.

Situeret læring -

Man fokuserer på situationen, man inddrager situationen.

Lavet Etienne Wenger: forskning/læringsteoretiker.

Nogen læringsteorier beskriver hvordan læreren skal indlære viden hos eleverne - Behaviorismen.
Nogen teorier forklarer hvordan eleven tilegner sig viden - kognitiv psykologi og konstruktivisme
Situeret læring - for at forstå læring skal vi se på forholdet, altså hvordan situationen bestemmer.

Viden er en social konstruktion, det vi bliver enige om, så situeret læring er inspireret social konstruktionisme.

Hvem ved hvad rigtig læring er?

God læring er...?

Billede 1: God læring er en autoritær lære, en vis person (J: forelæsning)
billede 2: God læring er en styrke, aktivitet, en træner, praktisk og teoretisk, Learning by Doing,
Billede 3: God læring er disciplin og autoritet, respekt for læreren,
billede 4: God læring er, leg, socialt, sjov, kreativ, aktivitet, farver,


Vores viden er social konstrueret...
- vores viden bygger på, hvad vi i gruppen er blevet enige om er viden vigtig og rigtig
- ingen sandheder er evige
- vidn udvikles konstant

Vi lærer hele tiden
- læring sker hele tiden i de grupper vi indgår i
- det kan være i skolen eller uden for skolen
- I situeret læring giver det derfor ikke mening kun at se på undervisning



Er snyd en dårlig ting -
Brug af iPad

:-) - De får løst opgaverne, styrker forståelsen, man udvikler nye måde at tilegne sig viden
:-( - De lærer ikke at tænke selv, kræver åbenhed -> S læreren forstår hvorfor der snydes, gør det svært for læreren at undervisningsdifferienciere - hvor er den enkelte elev?, skidt hvis man er ukritisk


Hvornår er det læring?
Fællesskab - Man skaber læring ved at deltage. Man både bidrager og får.
Identitet - Læringen skal sikre at vi udvikler os og læringen skal skabe tilblivelseshistorier
Mening - Læringen skal give mening for os individuelt eller kollektivt
Praksis - Igennem praksis lærer du de kompetencer som er i gruppen

= Når alle er i spil er der mulighed for læring, vis der mangler en bliver det svært.
Er det så alle steder hvor vi er sammen med folk, er der er mulighed for at lære...?
- Fælles opgave, et fælles mål som giver gruppen en retning og binder dem sammen
-Delt repertoire, Ressourcer, værktøjer, artefakter (genstand med bestemt betydning), fortællinger, traditioner, normer, værdier
- Gensidigt engagement, Den arbejdsform hvori deltagerne samarbejde og udvikler fælles normer og værdier. Afhængighed mellem hinanden.
= De tre faktorer, giver et praksisfællesskab

 

3 mestre og lærlinge, hvem kan vi lære af?

Processen til deltagelse

Fuld deltagelse -
"Mesteren"
Den kompetente i praksisfællesskabet.
Viden = Ved hvordan man udfører kompetencerne
Social kompetent = Ved hvordan man opfører sig kompetent
Personlig erfaring = Personlig erfaring med kompetencerne

Legitim perifær deltager
"Lærlingen"
Endnu ikke kompetent
Legitim - an er accepteret i praksisfællesskabet.
Perifær - Han er endnu ikke kompetent. Men er han er på  ej til at kunne agere kompetent.
Deltager - Han praktiserer. Forudsætningerne for at han lærer.


Situeret læring er:
Beskriver processen fra legitim perifær deltager til det fuldgyldige medlem.

MATRIX ARBEJDE!

Hvad lærer eleverne og Hvornår? - De lærer om hvad det vil sige og være dansker, hvordan danskhed er vha. opførsel og egne holdninger.
Brug læringsmodellen - Hvilke eksempler har finder i på hver faktor?
Fællesskab: Fx drengene i klassen har de normer at ballade fører til popularitet, hvorimod at pigerne er mere stille og rolige. Hvis de opfylder de normer som er i fællesskabet, så bliver de også accepteret lige meget hvilken religion de tilhører.
Identitet: I fællesskabet udvikler de sig individuelt, de forhandler sig frem til hvem de er, ligesom i socialkonstruktionismen. Man skaber sin egen identitet, via handlinger og læringen.
Mening: Via erfaringer, lærer eleverne om forskellene hos de enkelte grupper, religioner og enkelte personer. Via erfaringen, kan man få mere "respekt" og få hjælp til at blive "mesteren".
Praksis: Hvis man bliver godkendt som dansker, så er man accepteret og en del af praksisfællesskabet, hvorimod hvis du bliver afvist så er du ude af det.
Analyser praksisfælleskabet og find eksempler på de tre faktorer?
Fællesopgave: De fik en opgave at dele hinanden ind i grupper, og kategoriserer hinanden. Den opgave bandt dem sammen til at finde et fælles mål, om fx hinandens adfærd.
Delt repertoire: I opgaven brugte de hinandens baggrund og traditioner il at fortælle om hinanden, uden der skulle nedgøres nogen, de så hinanden som lige, og at de fleste var accepteret i praksisfælleskabet. Ex. Dansk pige siger til muslims pige: " Selvom du holder Eid, og jeg holder jul, så kan jeg godt lide dig alligevel". Dog er der en der skiller sig lidt ud, da hun i skolen er meget tilbageholden og gør hvad læreren siger uden spørgsmålstegn, vor derhjemme er hun meget udadvendt, og det har de andre elever også lagt mærke til, og derfor kan man sige at hun er lidt ude af fællesskabet da hun ikke viser hvem hun er, som hun er derhjemme.
Gensidigt engagement: Deltagerne samarbejder ved at kategoriserer hinanden, da  snakker om at de er forskellige, men at de stadig ser hinanden som lige personer, og selvom de er forskellige så accepterer de hinanden som de er.

KLM 20/1 2014 - sekularisering

Modellen har 4 fokuspunkter -

- diskurs
- et sæt af handlinger
- et samfund
- en institution

Alle 4 er vigtige, tilbyde børn orden i en kaotisk verden.

-

Sekulært - Når noget er sekulært, er sekualiseringen er adskillesen 100 %, stat og kirke er 100 % adskilt.
Sekularisering - adskillelse af kirke og stat. Gudsbegrebet er forladt til fordel for grundlæggende teser.
Forskelle - adskillelse af religion og skole.

-

Interkulturalisme - Interkulturalisme er at acceptere og respektere forskelle. Folk som støtter interkultualisme, mener at man kan lære og blive beriget gennem mødet med andre kulture


Hvad har du lært i dag?
Vi har lært hvad forskellen på de forskellige begreber.

HISTORIE, vikinge tid 17/1 2014 - + kildekritik og didaktik

Fortiden og livet, s 39

Skabe en indre sammenhæng
Livshistorier
Virkeliggøre fremtidsraten i ens liv
Historiebevidsted

Rosenzweg/Thelen Undersøgelsen: Brugbare fortider, personlige og intime fortidsbrug. Hvad kan vi bruge fortiden til i vores liv?

Hverdagslivets anvendelse af fortid, interesserer sig og anvender det.

Forståelse og Brug

Historieforståelsens tones af sammenhængen, hvor den dannes og bruges.

Udfordringen: afdække ligheder og forskelle..

Historierugstypologi, s. 40

4 orienteringspunker

1. Aktør og observatørhistorie - kigger man på eller deltager
2. Læg - og faghistorie - tidsskrifter (illustreret videnskab) eller kataloger fra fx nat.mus
3. Pragmatisk og lærd historie - man bruger det man kan, eller tingene skal hænge sammen ude fra kilderne
4. Identitetsnær og identitetsneutral historie -

Interesse og brugsværdi
At gøre med historie, når 1 eller flere interessere sig for noget fortidigt og bruger den til et formål.
Ludvig Holberg (1773): " Historie er en fortælling om fortidige forhold med det sigte at bevare erindringen om de forhold, som kan lære os selv at leve godt og lykkeligt".
Kun videregive det der har brugsværdi.
Historie begynder ca.

Fortidsbrugere og historiens lære

Jensens formål med bogen; at vi bliver mere opfindsomme, eftertænksomme og kritiske fortidsbrugere. (s. 58)
Pragmatisme; Nyttiggøre fortidige erfaringer i nutid sammenhæng (s. 59)
Lære af historien. Hegel: " ... Aldrig lærte noget fra historien og følgelig ikke har handlet ud fra den lærdom, som kunne være uddraget heraf". (s. 60)

Indgribende og analogier, s.60

Virkeliggørelsens af historiens endemål; fornuftens list bag om de aggerende mennesker.
Indgribende historiebrug; Fortidige erfaringer søges nyttiggjort i nutiden.
Brugen af analogier tilbagevendende element i læreprocesser. Ikke fungere uden.

Aldrig mere end 9. April, s. 60

9. April (9/4) analogi ti 9/11. Overraskelse og choktilstand.
"Det bliver den 5. August 1914 om igen". Hans Hedtoft. 8. April 1940.
Den Parlamentariske kommission, 1945;


-
Identitetsarbejde

Gennem dannelse/omdannelse af identiteter, at det bliver handlingsdueligt individuelt og i grupper, etablering af kropslige og mentale forudsætninger.
Historie kan have indgribende brug; bearbejder folks identiteter, ofte stilfærdigt og selvføleligt. Kulturarv.

Identitet

Dannes i komplekst sammenspil.
Aktiviteter som efterligne, spejle og identificere.

-


Historiebevidsthed

Fortidsfortolke (9. April) (døde)<-> Nutidsforståelse (Vi skal have et militær der sikrer os)(nulevende) <-> fremtidsforventning (ikke fødte)

Elevens læring og udvikling 15-1-2014 kutur og Hofstede

Hvad er kultur?

Ali's øjne -

1. Hvad forstår pædagogen ved kultur?
Der er forskellige normer.
2. Hvad lærer i om Ali's kultur?
Respekt for de ældre, og hvis man kigger ind i øjnende på en der skælder ud, så er det et tegn på disrespekt.
3. Hvad lærer i om pædagogens kultur?
Bente er fra den danske kultur. Man ser hinanden i øjnene når man snakker, da det er et tegn på respekt. Man er på ligefod når man kigger hinanden i øjnene!
4. Hvordan kunne situationen gøres anderledes?
Som pædagog kunne Bente have sat sig mere ind i kulturen. Hun kunne behandlet Ali anderledes.

Geert Hofstede

Hvem?
Hollands social psykolog.
Kultur er tillært.
Mental programmering, adskiller en gruppe fra en anden.
Kultur fører til adfærd.

Kulturforståelse: Mekanisk. tillært.
Antropologen: "i hvor høj grad" adskillelse af kulturen.
begreber: de 5 dimensioner (står i andet indlæg, Hofstede noter).
Praksis: Carlos fra et kollektivistisk kultur kommer ind i et dansk samfund, han leger med andre men ligepludselig skal alle noget andet, fx hobby. Carlos kommer ind i en individualistisk kultur.
Andevendelse: læreren kan nu gøre noget ved det. fx sige til Carlos han skal begynde til fodbold.
Observerede på afstand

Clifford Geerz

Antropolog
symbolsk antropologi. For at forstå kultur skal vi forstå hvad et tegn symboliserer af meninger. Meningerne finder vi bland andet i sproget.
Tegnet kan fx være Ali der ikke kigger Bente i øjnene.
Han bosatte sig i kulturer han besøgte, for at forstå den dybere mening i tegnene.

Kulturforståelse: Dialektisk, vi opdrages og reproduceres.
Antropologen: Man må tilbringe tid i kulturen.
Begreber: symbolsk forståelse af kultur. VI forstår først kuluren når vi forstår hvad meningen er.
Praksis: På skolen skal de have juleafslutning, og klassen skal have flæskesteg. Muslimske Muhammed nøjes med kartofler og rødkål. For at forstå nogle af klassekammeraternes undren, må man forstå hvad fællesspisningen af hvad lla bla..

Hofstede - mekanisk materialisme & Mekanisk idealisme
Geertz - Dialektisk materialisme & dialektisk idealisme



Hvorfor er de gode at kende til?

- Geertz: spørg dig selv om det symboliserer det du tror? Hofstede: Måske er de modsat dig på skalaen.
- God til at belyse forskelle. Indblik.
- Tolerance.
-

Hofstede Noter

Hofstede Noter

Individualism/Collectivisme :

Individualisme og kollektivisme

Kollektivistiske kulturer understreger samfund, samarbejde, delte interesser, harmoni, tradition, offentlige goder og opretholdelse af ansigt. Lande: Pakistan, Venezuela og Peru.

Individualistiske kulturer understreger personlige rettigheder og ansvar, privatliv, sige sin mening, frihed, nyskabelse og selvudfoldelse. Lande: USA, Australien, Storbritannien, Canada, Nederlandene og New Zealand.

High-uncertainty avoidance & Low-uncertainty avoidance

Beskriver i omfang til hvilke mennesker en hvis kultur prøver at undgå ved at bevare opførelse, og tro på den absolutte tro. 

High: Høj usikkerked afvigelse.

Kulturene i denne kategori prøver at undgå usikkerhed og tvetydighed, ved at levere stabilitet for deres medlemmer gennem etablerede og formelle protokoller. Disse kulturer er ofte karaktiseret ved relativt højt niveau af angst og stress. Folk med denne orientering bære, tror at der er potential chance for fare.

For at undgå denne fare, er der stærkt brug for  skrevne regner, ritualer, ceremonier, planlægning, og struktur. Lande: Portugal, Grækenland, Peru, Belgien og Japan.

Low: Lav sikkerheds afvigelse
Lande: Sverige, Danmark, Irland, Norge, USA, Finland og Nederlandene.
Er tolerante og føler sig ikke så truet af anderledes ideer og mennesker. Er villige til at tage chancer. Man er åben for andre kulturer, så man kan lære.

High-power distance & Low-power distance

Klassificerer kulturer på et fortsætteligt basis af høj og lav power distance.

Høj: Individer herfra accepterer magt som en del af samfundet. Lande: Indien, Afrika, Brasilien, Singapore, Grækenland, Venezuela, Mexico og Phillipinerne. De tror på at magt og autoritet er det sande i livet. De lærer deres medlemmer at mennesker ikke er lige i denne verden, og at alle har deres rette plads. 

Lav: 

Lande: Østrig, Finland, Norge, USA, New Zealand og Israel. 

Mener at Uligheden skal minimeres. Hieraki er en ulighed skabt for bekvemmelighed. 

Masculinity/feminity 

Maskulinitet og feminisme

Opførsel kommer ofte an på kulturen, normen og traditionen. 

Mas: I et omfang er de dominerende værdier mand-orienteret.
Maskuline kulturer bruger det biologiske bevis af to køn til af beskrive forskellige sociale roller for mænd og kvinder. Man forventer mænd er ambitiøse, selvhævdende og konkurrencedygtige.
Lande: Irland, Grækenland, Venezuela, Østrig, Japan, Italien og Mexico.

Fem: Kulturer der værdsætter kvindelige kulturer har en mere plejende opførsel. Et feministisk verdenssyn indeholder at mænd ikke behøves at være konkurrencelystne og de kan antage plejende roller.
Kan skabe lighed mellem køn.
Lande: Norge, Sverige, Danmark, Finland og Nederlandene.

Long- & short-term orientation:

Lang- og kortsigtet orientering
Bliver vist som elementer  der minder om læren af Confucius på begge poler (vedholdenhed, og sparsommelighed til personlig stabilitet og respekt for tradition).

Long:
Lande: Kina, Hong Kong, Taiwan, Japan og Syd Korea.
Vil have ansatte som reflekterer en stærk arbejds etik, og viser stor respekt for for forskelligheden mellem statusser. Man kan forvente at medlemmerne i denne kultur bortset fra individualisterne værdsætter social orden og langsigtede mål.

Short:
Lande: USA, Storbritannien og Canada.
Ikke en særlig høj prioritering i status. Udskyde alder, søger hjælp på deres problemer.

England

Elevens læring og udvikling 8/1 2013

Plan :

1. S-grupper
2. Evaluering
3. Test-resultater
4. Turbooverblik

-

Studiegrupper - Nye grupper.

Test -
1. Ser godt ud :)
2. Erfaringer - lidt tid, nåede ikke, kunne have set bedre ud hvis der var mere tid. Tiden spillede en rolle.
3. Strategier - portfolie, opslagsværk. Mindmap - hurtigt overblik. Noter. Powerpoint, men tager tid. Tjek, ukendte variabler, kan være IT.
4. Udfordringer - Sikre at teorierne ikke bliver glemt. Overblik over hvad der skal repeteres, forår, hvad læren ikke har gjort klart nok. variation i tilegnelsen af stoffet. Ikke kan sige det samme, ikke alle på banen. Dem der siger meget, forstår de egentlig noget?. Overblik over stoffet. Relevans.

Turbooverblik!

1. Skinner - behaviorisme. adfærd. begreber: forstærkning, straf osv. Vi lærer kun af os selv.
Skinner, fremme i 50'erne -> forstækning

2. Bandura - Social indlæringsteori. Mennesker lærer igennem andres forstærkninger. observere -> imiterer. Bandura var inspireret af Skinner.

3. Piaget - Kognitiv. Vigtigste begreb hos Piaget er skemaer (mentale forestillinger). Det Piaget siger vi vil i livet er at adaptere (adaption = tilpasning).
Assimilation = når man forstår noget, ud fra hvad man ved i forvejen, eksisterende skema.
Akkommodation = Vi ændrer skema. Vi vil gerne tilpasse os.

4. John Bowlby - Tilknytning. Vigtigste begreb: Arbejdsmodeller ( mentale forestillinger om oplevelsen af verden og oplevelsen af os selv). fx Søren på 1 år græder, moren tager ham op og moren er verden, han oplever derfor verden god og tryg, og han opfatter sig selv som at han er værd at tage op. Men desværre er det ikke sådan for alle børn, Flemming er modsat Søren, Flemming bliver ikke altid taget op, Flemming oplever ikke verden som det trygge sted, og man kan ikke forvente at verden hjælper, Flemming får ikke følelsen af at han er noget værd.
Ainsworth: Tilknytningsmønstrer, det er ikke kun børn det drejer sig om, men også voksne.
a. sikker tilknytning fx Søren
b. ambivalent tilknytning fx Bo. Nogle gange har Bo modtaget hjælp for forældre, og nogle gange ikke. Ligepludselig skulle Bo selv klare det. Bo ved godt hvordan man giver kærlighed. Bo kan begynde at klæmrer sig fast til relationerne, han er bange for han svigter end at blive svigtet igen.
c.usikker og utryg tilknytning fx Flemming, han vil ikke bede om hjælp, han stoler kun på sig selv. Bange for at miste sin selvstændighed.

5. Erikson - Elev af Freud. Vigtigste begreb: Krise (vendepunkt), der er 8 faser.
Hver fase hos Erikson følger samme proces, ex femte trin: modning -> øgning af krav -> krise -> løsning i positiv eller negativ retning. Man vil danne sig sin identitet. -> Næste trin.

6. SIT - Tajfel og Turner. TO TEORIER!
a. Ingroups & Outgroups : Den gruppe vi er en del af er ingroups. "De andre" er outgroups. Trigger, nogle fra outgroups kan komme ind i din ingroup, det afhænger af triggeren.
b. Selvkategorisering :
= man danner sig en social identitet.

7. Bronfedrengen - økologisk udviklingsmodel. For at forstå individet skal kigge på dens systemer, hvilket system er individet en del af?
mikrosystemer fx familie
makrosystemer fx hvad vil det sige at være familie?
tidssystem fx hvor er mennesket i livet og historien?

Viser hvordan mennesket kan forstås som helhed.

8. Identitet -
a. Vi har ingen kerne, (socialkonstruktionisme), vi er ikke den samme de forskellige steder. Man indtager og forhandler forskellige roller/ subjekstspositioner.
fx hos mormor og morfar - det søde barnebarn. Knallertklubben - den hårde dreng.

b. Vi har en kerne (Giddens, sociale arenaer, en gruppe vi er del af). Vi får opbygget en identitet.

klm 6/1 2013 majo og minoriteter

Socrative.com

722274 – kode 

Det ulige magtforhold

Minoriteter – majoriteter

Minoriteter bruges rigtigt i 90’erne i den offentlige debat. Efter den kolde krig.  Folkeretten, FN, Europarådet, OSCE m.fl. som udarbejder minoritetsrettigheder. Der er forskel på Grundbog og Krag tekst.

Er det et hensigtsmæssigt begreb?

Det kan klinge negativt, selvom det nødvendigvis ikke er det.

Beskrivende, og eventuelt negativt.

Begrebet kan gøres neutralt.

 

 

 

 

Trossamfund

År 1682 tre trossamfund besluttet ved kongelig resolution - reform kirke, katolske kirke, og det mosaiske trossamfund.
År 1849 indføres grundloven og den evangelisk-Lutherske kirke bliver til den danske folkekirke. Loven introducerer også religionsfrihed.
År 1857 dåbtvang ophæves.