Kristendom 28/1 2015 filosofi med børn

Der er ingen krav i fælles mål hvor man skal inddrage filosofien.
Filosofiske samtaler kan det hele.
Per Jespersen, den frie åbne og spontane samtale med eleverne.

Peter Worley, træne i at tænke logisk. The if machine. et undervisningsmateriale til læreren.
Platon not Playdoh.
Hvad er hans begrundelse for filosofi med eleverne?

" Børn kan godt filosofere. Forstår de logikken, ved at filosofere. Filosofere er en samtale. Filosofi begynder med undren."
Worley beskæftiger sig med erkendelsesteori.
Wonder -> Puzzlement -> undrer sig. I 90'erne var det forundring, som fx livet og verden.


Michael H. Larsen
Praktisk filosofi med børn.
Ser praktisk filosofi som en vej til menneskelig dannelse
Bevidst om at udvikle egen tænkning. Hvad er et filosofisk spørgsmål?
Et Spørgsmål med flere svar eller et spørgsmål der ikke kan svares endeligt. Spørgsmål der rører os.

<1.Empiriske spørgsmål _____________________________________________2. Filosofiske spørgsmål>

1. "find et svar" fx Hvor mange venner har du?
2. "undersøg mulige svar" fx Hvad er et venskab?
3. Midt linje, fx Hvordan kan man vide at nogen er ens ven?

Hvad er ikke praktisk filosofi?
Det er ikke løsningen på alt. Og er ikke en konfliktløsning.
Det kan dog have have en konfliktløsende effekt.
Ikke en evalueringsmetode.


Michael H. Larsen opgave
Begrebsanalyse s. 86 - At blive klogere på... Hvad er?-Spørgsmål....
Tro -
Ordleg - 
Det modsatte af tro kan være tvivl.
Hvad er ikke tro? Indbildning fantasi. Sammensatte ord, utro, betro, troskab, troværdig, utroværdig, Trofast.
Kan man putte ord ind i en ord befindelse, tro flytter bjerge, Du skal ikke tro du skal vide, jeg tror på dig, at være tro, at kunne tro, at være troende, at skabe tro, at være tro.
Udsagnsord: At miste tro, at miste tiltro.
Hvilke kriteterier skal være opfyldt for at opfylde begrebet: Man skal ikke tvivle, man skal vide hvad tro er, kommer an på hvilken kontekst. Det kan være en ide. Man kan bruge ordet tro i en overbevisende hensigt, og i en ikke overbevisende. Vid konteksten.

Metodens muligheder og begræsninger: STartskud til en samtale? Men hvor dybt kan den gå?
Hvad kunne sættes foran og bagved? Der er ikke så meget fagligt. Det kan give stof til eftertanke. Hvad er det man arbejder med?
Er det svært for samtalelederen? Det er ikke svært hvis man har øvet spørgsmålene. Ikke svært.


Per Jespersen:

Kristendom - 23/1 2015 - webetik og digital mobning

	Pligtetik	Nytteetik	Dydsetik
Jødedom	De ti bud Torahen skal følges.	Det gode er defineret for en via de ti bud.
Buddhisme	Der stadig nogle forskrifter, som er mere åbne.	Man definerer selv det gode valg.	Gøre ting der skal opnås ved Nirvana. Nirvana à Det gode liv er opnået, du er in heaven. De står kun til ansvar over for dem selv. Karma – Gøre det man selv synes er godt.

Webetik og digital mobning- 

Digital mobning - Forskerne undersøger fænomenet som en variant af mobning. Potential uendeligt publikum. Overgrebene er svære at slette eller at slippe af med. 

Det er bedre at se det som konstruktioner, pga. fordelingen er mere uforanderlig. Man kan føle sig beskyttet bag skærmen.

Kryptificering: Meddelelserne skrives internt i et kodesprog. Man kan være i tvivl om hvem der er omtalt. 

Mobbeoffere både blandt ekskluderede og inkluderede elever. 

De ekskluderede er dog mere risikerede for mobning. 

Haiku digt 

• Bliver I nogle gange uvenner på nettet, eller når I sms’er?: Ja selvfølelig, fordi man ikke kan se vedkommendes kropssprog, så man kan ikke fornemme tonen. 
• Bliver I hurtigt gode venner igen?: Nogle gange, kommer an på situationen. 
• Har I hørt om nogen, der er blevet mobbet på nettet eller på sms?: ja. 
• Har I talt med andre børn og voksne, så mobningen er blevet stoppet?: Ja. 
• Er der forskel på at blive drillet over mobilen/nettet og på at blive det, hvis man står over for hinanden? Helt Snickers. 
• Er der forskel på at blive holdt uden for i skolen og på nettet?: Ja. 
• Hvad kan man gøre, hvis man føler, at de andre holder én udenfor?: Bliv inkluderet, prøv at find nogle fælles interesser, snak med en voksen. 
• Hvad kan man gøre, hvis man får en besked, der gør én ked af det?: Firtæl det til personen eller en voksen, måske er personen jo ikke klar over at beskeden gjorde dig ked af det. 

Selve digtet:

Jeg har en mobil

Jeg er digital mobber

Mit offer græder

Offereret Græder

Det var jo bare for sjov

Jeg siger undskyld

Nu på min P-C

Er jeg på Facobook altid

Hvor vi driller ham

Jeg Føler anger

Da jeg talte med lærer 

Mobning er nedern'

Man må ik' mobbe

Det siger min tro og Gud

Så jeg stopper nu

Næstekærlighed

Det er hvad der skal til nu

Kærlighed og fred

Historie / 15/1 2015 - læremidler

http://www.historiefaget.dk/elevsider/undervisningsforloeb/3-4-klasse/husdyr-og-fast-bopael/

Husdyr og fast bopæl

Udtryk/tilgængelighed - 

Der er et billede på siden, men billedet hænger sammen med teksten pga. det hænger sammen de aktiviteter 

Udtryk/progression - nah..

Udtryk/differentiering: 

Indhold/tilgængelighed: Indeholdet er tigængeligt, både med og uden uni-login. 

Vurdering af læremidler - Historie - 15/1 2015

 Hvad er et læremiddel? - 
Midler til elevernes læring, skal bidrage til elevernes læring. (Bodil Nielsen, 2010)

Læremidler er redskaber til at nå et bestemt mål. (Hansen og Skovmand, 2011)

I historie kan læremidler være:
- Artefakter
- Medier
- Mundtlige

Typer af læremidler - 
Semantiske læremidler: Tekster, lyd billeder, film, genstande. Betydningsindhold, men ikke indbygget didaktik.
Didaktiske læremidler: lærerbog, arbejdsbog, temabog, fagportaler, læringsspil. produceret til undervisnings indlejret didaktik.
Funktioneller læremidler: Apps, tavlen, mobil/iPad, værktøjsprogrammer. Redskaber der facitiliterer eller muliggør processor.

Det didaktiske læremiddel - Forskellige genrer:
- Materiale der med brug af pædagogiske og didaktiske teorier rekontekstualiserer ekspert viden til skolefaglig viden.

Læremidlets rolle i praksis -
Type 1 - Læremidlet er indholdsmæssigt og metodisk udgangspunkt for undervisningen.
Type 2 - Læremidlet anvendes som afsæt for aktiviteter
Type 3 - Læremidlet anvendes som reference
Type 4 - Læremidlet anvendes ikke

Mini-opgave: Hvilken rolle havde grundbogen i vores praktik, og hvilken rolle ville den have for en kommende undervisningsplan?

Digitale læremidler - 
Kræver dobbelt blik mellem didaktik og brugervenlighed

SAMR - Modellen -> KIG!

Kristendom - 9/1 2015 - moderne ateisme

Moderne ateisme

Humanistisk samfund - 

Er baseret på ikke religiøs humanisme. Dette livssyn tager udgangspunkt i mennesket selv og fremhæver den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, ukrænkelighed og værdighed.

Mennesket skal leve på egne præmisser. kræver et sekulært samfund, hvor stat og kirke er adskilt. 

Ateistisk selskab - 

Tror ikke på nogen guddom.  Total adskillelse mellem kirke og stat. Mennesket ligestillesuanset religion og verdensbillede. 

§2.
Foreningens formål er
1. at være en forening for ikke-troende
2. at arbejde for en total adskillelse mellem religion og stat, således at alle mennesker ligestilles uanset deres religiøse synspunkter og verdensbillede.
3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister
4. at opfordre folk til at tænke kritisk og selvstændigt om liv og eksistens
5. at støtte dem, der i en overvejende religiøs verden ønsker at forholde sig til deres tvivl og skepticisme overfor religion og anden overtro
6. at arbejde for udbredelsen af et naturalistisk verdensbillede, der bygger på kritisk tænkning og den videnskabelige metode

Historie - 6/1-15 - 1. verdenskrig + eksamen + korstog

En ny verden:

Massekrig.

Krigen var absurd og identitetsnedbrydende erfaring.

Skepsis overfor de værdier, der havde ført til krigen.

Aflivningen af førkrigstiden moral viste sig som mangel på social fasthed og blev en del af det moderne menneskes socialkarakter.

De moralske referencer gik ikke længere opad mod Gid og forældre, men sidelæns mod sidestillede og ikke mindst mod egne mavefornemmeler

Korstog

Middelalder - Kristendommen er dominerende. 

År 500-100 tidlig middelalder

År 1000-1300 højmiddelalder

År 1300-1450 senmiddelalder

Fra kaos til feudalisme - 

Europa i opløsning efter romerrigets fald i 476. 

Karl d. store, kejser år 800, kronet af paven. 

Frankerriget delt i 2. 

Det tysk-romerske kejserrige.

De fleste bønder var fæstebønder. Billege måder at få dyrket sin jord. 

Korstog mod Jerusalem - 

kombination af pilgrimsrejse og krigertogt. 

Befri det hellige land.

Folk tager afsted pga. det giver syndsforladelse. 

Pave Urban d. 2.s tale -

Han stiller sig op og holder en prædiken som opildner alle de tilstede værende " Gud vil det", talen breder sig ud over hele Europa.

Baggrunde - Hvorfor tog de afsted? - 

Forestillingen om synd. 

En af de største syndere var at slå folk ihjel, men i og med at det sker i den gode sags tjeneste, så bliver det en bodsgerning. Urban mener det er godt at slå muslimerne ihjel, også for dem selv, pga. deres utro på Kristus. Så hænger de jo mindre i skærsilden. 

Folkekorstoget - 1096

Ledet af Peter fra Amiens.

Angreb på deres vej jødiske kvarterer.

Massakreret af tyrkisk hær.

2. korstog 1147

3. korstog 1189

Udløst af Saladins generobring af Jerusalem.

Ledet af Frederik Barbarosse, Richard Løvehjerte og Filip d. 2

4. korstog 1202

Påbegyndt på Innocens d. 3.s initiativ

5-8 korstog 1517-157

Danske korstog - 

baltiske korstog. 

Byzans og islam -