onsdag den 13. december 2017

Bachelor - noter - Observation - noter

Observatørpositioner
- Den fuldstændige deltager. Er selv en deltager der observerer. Kan være subjektiv. Er typisk læreren. Den rolle indtager man bl.a. i praktikken. Fordelene er tæt på det der skal observeres. Ulempe det er meget subjektivt.
- Den deltagende observatør. Er dels selv en deltager, men også observatør. Det er på tidspunkter hvor der er andre der udfører undervisningen. Fordel man kan komme på nogen afstand samtidig med at man er godt inde i stoffet og i forløbene, o kan genkende meget hvad det kan ske. Denne form for observation er der i modulopgave.
- Den fuldstændige observatør. Fluen på væggen. Den skjulte observation. Der er oftest bare sådan at man aldrig kan være usynlig, og man sidder ofte bare i et hjørne. Man vil på sin vis altid have en indflydelse. 

Observation i 4 forskellige faser, de 4 f'er
- Fortælling. Feltnoter. Det sete nedskrives undervejs. Feltnotater er observation. At notere de centrale ting, der er fokus for observation. At notere, så at sige, alt ned. I den her fase skal man ikke sortere i sine indtryk. Der skelnes mellem de centrale ting, eller at notere ALT. Hvem siger og hvad gør hvad? der bliver anbefalet at skrive ned hvad der bliver observeret, men også noter med hvordan kunne det være at det var sket? Hold dog adskilt med evt to kolonner. God ide med tidspunkter og kronologi. 
10. moduser = 
1. Naivt beskrivende. Neutralt registreret.
2. Generaliserende. Man forsøger at generaliserer sin observation, man organiserer det ud fra nogle forestillinger. 
3. Fortolkende. Observatøren nedskriver med det samme hvad der skete og kan fortolke på hvad der skete, man prøver at fortolke på de tegn der sker. 
4. Undrende. Her noteres eventuelt undren, og hvad jeg tror at vide i det observered tanker. (?) 
5. Forklarende. Her nedskriver man sine forklaringer på det hændte imens man observerer. 
6. Kvantificerende. her registreres kvantitative data imens man observerer. Det kan fx være taletidsopgørelse, observationer af hver grupper er der i klassen osv. Man benytter sig af skemaer der ofte er lavet på forhånd. 
7. Dramatiserende. observationsnoterne har liberær kvalitet. Renskrevede noter. Beskrivende. Novelleagtigt. 
8. Eksperimenterende. MAn kan måske påvirke situationen man observere. 
9. Reflekterende. Et spørgsmål om observatørens egne følelser skrives ned. 
10. Vurderende.Observatøren vurderer det hændte. 
- Forklaring. Når man er færdig med at observere. Nedskrivning af kontekst. MAn skal give dem der skal læse en feltnoter konteksten på de rette præmisser.
-Fortolkning. Afhænger af fokus.MAn skal have fortolket sine feltnoter. Afhænger af fortolkningsteori. 
- Forståelse. konklusioner. MAn drager konklusioner ud af det man observere

Observation med video, 
man kan gense, ses af andre, diskuteres med de observerede, man kan lave bedre fortolkning. 

Hvordan sikrer man sig at det observerede ikke bliver en skæv fortolkning, og er valide osv?
Undersøgelser skal være gyldige, transparende og genkendelige. 


Observationsøvelse
Hvilke forskelle er der på drenge og pigers adfærd i skolen? 
Naiv observation.



NaturGeografi - Jorden og Mennesket - KApitel 2 - noter

NaturGeografi - Jorden og Mennesket
Redaktion - Anne-Lise Lykke-Andersen, Karl-Erik Christensen, Torben P. Jensen, Knud Stelzner og Laust Wium Olesen. Geografiforlaget. 2. udgave. 2012.

Kapitel 2 - Jordens og livets historie - Erik Thomsen


Solsystemet og bl.a. dermed jorden har en alder på ca. 4,6 mia. år. 
Indtil omkring år 1950 var de ældste kendte fossiler ca. 543 mio. år gamle. 
Man har derved antaget at i de første fire miliarder af år, at jorden havde været en død planet. 
I dag ved man at jorden har båret liv i næsten ni tiende dele at dets liv. 

Alderen på de geologiske lag kan bestemmes på to måder.
1. Den absolutte metode - giver alderen af en aflejring udtrykt i år. Metoder til denne, er mangeartede og strækker sig fra tællinger ad årringe i træer og årlige snelag i iskerne. Den mest kendte metode til at aldersbestemme noget er kulstof-14. Metoden kan anvendes op til noget er er op til ca 45.000 år gammelt. 
2. Relative metoder - belyser hvorvidt en aflejring er ældre, yngre eller samtidig med en anden. Den er normalt bestemt ud fra jordlagenes indhold af fossiler. bygger på teorien om den biologiske evolution, hvor nye arter hele tiden opstår og uddøde arter ikke gør. (S. 26)

Den geologiske tiddskala er et system med mange underinddelinger baseret på jordlagenes indhold af fossiler. Hovedindelingen, som denne gennemgang af jordens historie bygger på, blev i det væsentlige skabt allerede i 1800-tallet. Den størte enhed kaldes Æon --> Æra --> Periode.  (S. 26)
¨

Jordens dannelse

For ca. 4,6 mia. år siden begyndte en roterende sky af støv og gasser i vores del af mælkevejen af kollapse og fortættes pga. massetiltrakning. Temp. steg til over 1 mio. grader i den centrale masse der kom til at rumme ca. 99 % af skyens materiale. Solen blev dannet.
En procent af stoffet blev ved med at rotere omkring solen, og der blev samlet en massee klippe, - og isblokke. Efter nogle milioner af år, var der dannet otte planeter. Planeterne nærmest solen, merkur, Venus, Jorden og mars, der blev også skabt ydre planeter, Jupiter, Saturn, Uranus, og Neptun,

Geografi - Didaktik. praktik og geografi.

Det geologiske kredsløb -

tirsdag den 12. december 2017

Bachelorforberedelse - statistik - 12/12-17

- Deskriptiv statistik. Beskrivende.
Få data ned i nogle kategorier.
Præsentation af data, sæt det op i en tabel.
LAgkagediagram.

Kvalitative variable - 
Kvantitave Variable -
Diskrete. Terningkast, der er 6 forskellige muligheder. Antal deltagere.
Kontinuerlige. Alder, tid.

- Analytisk statistik. Forklare og forudsige. 
¨

- Skalaer og deres brug
Karakteristika
Dikotomskala
(fx ja/nej)
Norminalskala
(fx Region)
Ordinalskala
(fx liker)
Intervalskala
(fx temperatur)
Ratioskala
(fx højde eller tid)
Rangorden
Nej
Nej
Ja
Ja
ja
Interval (ækvidistans)
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Absolut nulpunkt
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Statistiske muligheder





Typisk værdi/modalværdi
Ja
JA
Ja
Ja
JA
Median
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Gennemsnit
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Standardafvigelse
Nej
Nej
Nej
Ja
ja

Dekriptioner - 
Bl.a. beliggenhed.
Middeltal
Største værdi
Mindste værdi
Median
(Kan berige meget)

Sammenhænge

Krav
Lav passende beskrivelser og beregninger af eventuelle baggrundsdata
Lav passende brskrivelser og beregninger af data fra egne spørgsmål 
Undersøg nogle relevante eller interessante sammenhænge
Forklar med ord og grafer



tirsdag den 10. oktober 2017

Spørgeskema som metode - Bachelorforberedelse - 10/10 2017 - noter

Spørgeskemaundersøgelse

To typer af spørgeskemaer 
1. Kvantitative spørgeskemaer  - lukkede svarkategorier
2. Kvalitative spørgeskemaer - Åbne svarmuligheder

Spørgsmålstyper
Viden, adfærd og følelser -> Holdning
Baggrunds variable - Nyttig viden hvor kan gerne vil koble nogle ting.
Pas på med at stille spørgsmål man ikke har brug for. 


Hvad kunne der være spændene at undersøge i praktikken? Ideer ...
- Elevernes forståelse af historie og identitet
- Hvad kunne gøre historiefaget mere spændende samt deres forhold til historie?
- Om eleverne føler sig en del af historien?


Sproglige valg af spørgsmål:
Kort, klar og præcist, som skal tilpasses målgruppen.
Spørg om en ting ad gangen. 
Undlade flertydige begreber: aktivt, regelmæssigt, ofte ...

Vælg værdineutraleord. Tænk over ords indhold, for alle befolkningsgrupper , undgå fagsprog og forkortelser.
Undgå dobbeltnegationer. 

Svarkategorier:
- Lukkede, faste svarkategorier. Begrænset antal svar.
- Likert-skala, i hvor høj grad, hvor enig er du i....¨
- Måleskalaer, man deler svarene ud fra variablerne, hvad kan man undersøge?
kan man rangordne? Ækvidistans, er der lige stor afstand mellem de forskellige kategorier? Er der et nulpunkt? 
De statistiske muligheder : Modalværdi, median, gennemsnit, standarsafvigelse.

- Dikotom- skala. 2 svar muligheder.
- Nominalskala - Gensidigt udelukker hinanden. Man kan ikke lave gennemsnit. 
- Ordinalskala - likerskala. Svarene er afgrænset fra hinanden. 
- Intervalskala - Rangorden, ækvidistans. Typisk værdi, median, gennemsnit og standardafvigelse. Bl.a. måling af temperatur. 
- Ratioskalaer. Rangorden, ækvidans, nulpunkt. Typisk værdi, median, gennemsnit og standardafvigelse. Ex, tidsforbrug, højde, vægt, temp i kelvin. 


- Åbne, Hvad synes du om...? kvalitative




torsdag den 7. september 2017

Geografi - Globale udfordringer - 7.9.2017 - Noter

Jordens gobale udvikling 
Danmarks geologi

Prekvartæret - Alt det der skete med Danmark før istiden.

Jorden bliver til for ca. 4,569 mia. år siden og manger millioner år senere kommer vandet.
Det ældste man har dateret, er nogle små krystaller man har fundet inde i stenen, der er 4,4 mia. år gammel. Hvordan kan man fortælle det til elever på hverdagsdansk? (Et hus og mursten, huset er færdig i 2004 men murstenen er lavet i 1994).

Da dinosaurene gik rundet var der lidt mere ilt i atmosfæren.
Billedresultat for oxygen content of earth's atmosphere(Denne kan bedre bruges til at vise eleverne da den kører i procent og ikke titalslogoritme).

Der er ganske stille og roligt skruet op fra solen, i starten var den ret svag.
Vi er nu i en kølehusperiode. Hvis man tager millionsårsbrillerne på så er vi i en "istid".
Vi har nu i nutiden et unormalt lavt havniveau, ca. 100 m.  Hvilket er godt for Danmark.

Geologisk tid kan måles på to måder -
Relativ tid - Noget kommer før noget andet
Absolut tid - Vi har et klokkeslet.
Ex 1 - "Relativ tid er når programmet er sådan her og sådan, men absolut tid er vi møder kl. 8.30 og slutter kl. 12.05".
Ex 2 - "Relativ tid er npr dagen er delt ind i morfen, formiddag, middag, aften osv., og når det er absolut tid man står op kl 07.00 og kl. 10.05 spiser vi, der er en absolut tid. "
Ex 3 - Relativ En rigtig rækkefølge, at noget sker noget andet. Absolut har vi noget med tal.
Man bruger begge dele i geologien.




tirsdag den 5. september 2017

Bachelor 1. del - 5/9 2017 - observation - noter

Indhold af opgave, deltagelsespligt. - 1. opgave

  1. Indledning. Hvad er det man vil undersøge og hvor er det man vil undersøge.læseren skal kunne se konteksten.
  2. Metodeafsnit. Metodiske overvejelser og undersøgelsesdesign. Hvad, hvem har man observeret eller interviewet. Hve Konkrete metider og strategier. Hvor og hvorfor? Etiske overvejelser, børneperspektiver. kritik og refleksion over metodernes brugbarhed. REhabilitet. Man får sagt noget om metodernes brugbarhed.
  3. Præsentation af teoretiske begreber. Undersøgelsens efterfase. Hvordan vil man analysere de teoretiske begreber. kort præsentation af og begrundelse for valgte analysende begreber.
  4. Analyseafsnit. analyse med udgangspunkt i empirisk materiale og analyserende begreber, der understøtter undersøgelsens fund/pointer.Begrund analysestrategier. 
  5. Kort konkluderende afsnit. Opsamling, refleksioner og begyndende konklusioner. 

____
Observation som undersøgelsesmetode
Observation er en pædagogisk metode eller undersøgelsesværktøj.
Der er to forskellige metoder til observation i skolen en pædagigsk metode (ganske givet bekendt med, fra egen praksis eller praktik, det er når man bruger observation i det daglige arbejde, med henblik på elevplaner og forældresamarbejde, man har det her dobbeltperspektiv på undervisninge, man laver noget men man observerer også, man kan også have fokus på en elev eller flere, det kan være klasseledelse eller relationsarbejde), eller et undersøgelsesværktøj (ift. udvikling af praksis, målrettet observation, med henblik på at øge elevernes motivation i klassen, læreprocesser)
Observatøren kan have to forskellige roller.
Observation af første orden er det man laver når det er feltarbejde, man skriver feltnoter, feltundersøgelse. FORDEL - Man kan også analysrer imens det sker. ULEMPER - 
Observation af 2. orden, npr man optager undervisnignen, man har en fiksiret observation. ULEMPE - man kan først analysere efter. FORDELE  -

Observation er sansebaseret. OBservation adskiller sig fra interview. En observation kan aldrig være objektiv, da vi bruger vores sanser. Alt hvad vi ser vil blive filtreret gennem vores personlige oplevelser.
Man observere med baggrund for ens egen forståelse. Der postuleres at man altid observere i vores tilværelse, vi observere hele tiden, når vi færdes osv., observation som forskningsmetode, kræver at man observere på en systematisk metode til dataindsamling fra skolen. Observation i vores daglidag er mindre systematisk. 
Vi starter med om observation metode kan afdække det vi gerne vil finde ud af. KAn denne undersøgelsesmetode være med til afdække det man gerne vil vide, og hvad er afgrænsningerne? 
Man kan ikke gennem observation finde ud af hvad der foregår inde i hovedet på dem man observere. Man kan se. 
Hvad, hvem, hvordan vil man observere? 
Observation er intervenerende, det bryder det daglige klassemiljø når nogle observerer, de observerede opfører sig anderledes end normalt når de bliver observeret. 

Typologier - observationsmetoder
- Kvantitativ og kvalitativ
- Felt vs laboratorie
Struktureret vs. ustruktureret
- Skjult vs. åben
- Direkte vs. inddirekte
- Deltager vs. ikke-deltager

Hvad kan observation - ikke?
Fænomenologisk-hermeneutisk orienteret.
OBservation - fortolkning af virkeligheden. 
Beskæftiger sig med den subjektive virkelighed. Knyttet til subjektets forforståelse, erfaringer osv. 
Observation som undersøgelsesmetode sættes ind i det kontruktivistiske paradigme. Verden forstås narrativt eller diskursivt. Man er med til at konstruere den virkelighed man observere ved at hav et bestemt fokus som man observerer. 
MAn vælger noget man vil observere, man skal have sit fokus klart, og gøre sig klart at det ikke er alt man kan observere. Der vil derved være nogle ting man ikke kan få afdækket som man må finde ud af på andre måder. 
Forforståelse og Bias. man kommer med en observerbias, man medbringer sine egne forforståelser, værdier osv, der kan give en faktor på hvad det er man observerer. 


mandag den 4. september 2017

Geografi - Globale udfordringer - 4/9 2017 - noter il undervisning

Jordens atmosfæriske iltning
- klimaeffekter og konsekvenser
Af Prof. Robert Frei
___________________
Pointer
s33-udviklingen. Fe. udvikling af ilt i atsmosfæren 
-Liv på jordne er afhængig af ilt-tilstedeværelse
- Der var engang meget lidt ilt tilstede

Livet har utroligt meget brug for ilt. Men for 2,4 mia år siden, var ilt en utrolig farlig gift. Deres stofskifte var baseret på svovl? Svovlen som energikilde stoppede efter ilten kom. 

Black smokers, stadig levende organismer der er afhængig af svovl. Var ikke afhængig af sollys og ilt.

Cyanobaktierer en en "succes"-historie.

BIF's -> Banded iron formation 

Når ilten kommer til stede kan der dannes jernmineraler, der kan bundfælles. OG så får man de her jernformationer. 2,4 mia år siden, så er vandet blevet rustet. (BIF's). Lang tid efter jordens dannelse kom iltkatastrofen. Livet må begynde at sadle op.

Ilt er en god nedbryder, men også en motor.

542 mio år siden kommer der BIF's igen. En anden katastrofe. Den vildeste istid evaaarh, hele jorden var dækket af  is. 18-20 % ilt. 



Da jorden frøs til is 
800-600 millioner år siden. 
Kort tid efter hele jorden frøs til is, begynder det flercellede liv at forsøge sig. 
Hvor stor snowball var det, pga. livet uddøde jo ikker? 

tirsdag den 11. juli 2017

Geografi - Jorden og mennesket. Kapitel 1 - Noter

NaturGeografi - Jorden og Mennesket
Redaktion - Anne-Lise Lykke-Andersen, Karl-Erik Christensen, Torben P. Jensen, Knud Stelzner og Laust Wium Olesen. Geografiforlaget. 2. udgave. 2012.

Kapitel 1. Kort, sattelitbilleder og GIS - Af Karl-Erik Christensen 

 Målestoksforhold bestemmer kortets perspektiv. (s. 8)

Grækeren Hekataios menes at være den første der tegnede det ældst kendte kort over verden i ca. år 500 f.kr. I hvert fald den verden man kendte på det tidspunkt. (s. 9)
Billedresultat for hekataios

Grækeren Eratosthenes, beregnede o. 220 f.kr. jordens omkreds. (s. 10) og havde et ret præcist gæt. Han gættede  40.000 km og den aktuelle er 40.077 km. 
Relateret billede

I 2. århundrede laver Ptolemæus sit værk Cosmographia. Han gjorde rede for princippet korttegning og afbillede jordens kugleform som flad. Han beskrev samtidig at hvordan et punkts position kunne angives ved en længde- og breddegrad. 
Hans resultat af Jordens omkreds var dog ca. 25 % for lille, men hans kort var mere præcist end andre. 
Det siges at Columbus havde stor tro til dette verdenskort, og derfor mente han at han var noget frem til Indien og ikke kun de Vestindiske Øer. Ptolemæus var overbevist om at jorden var universetets centrum, og det mente kirken også i middelalderen, men man tog afstand fra at jorden var flad. (s. 10)
Billedresultat for ptolemæus 

En munk som man i eftertiden har givet navnet Cosmas, skrev i den sidste halvdel af 1500-tallet, et forsvar for et kristen verdensopfattelse, hvor jorden opfattes som flad. Han afvist de påstande om at jorden var en roterende kugle midt i universet, hvor der lever mennesker, der går på den anden side med hovedet nedad. Han argumenterede bl.a. med at man ikke kunne forestille sig syndfloden på en roterende jord. For vandet ville jo blive slynget væk. Han lavede et kort på basis af skriftsteder i bibelen, Hvor at Edens have placerede man mod øst, og floder strømmede gennem edens have, ud i havet  og omkring den flade jord, som ikke var rund men firkantet. 
Relateret billede
Kortlægningen i middelalderen stod derfor stille, og verdenskortet var et T-I-O kort, som er en skive der er omgivet af hav med Jerusalem i midten og et indskrevet T som deler verden i 2 dele. Asien mod øst, Afrika mod syd, og Europa mod nord. (S. 10)

Kortlægningen blev forbedret vha. kompasset, der kunne pege retninger mellem to punkter, og måle vinklen mellem to retninger.  (S. 11)

Mercartors Søkort fra 1569, blev en foreløbig eksplosion på denne udvikling, kortet blev udviklet i en veldefineret projektion, som egnede sig til navigation efter kompas, da kortet var vinkeltro, alle vinkler er mellem længde- og breddegrader 90 grader. 
Billedresultat for mercator

Danske kort
I forbindelse med landboreformerne og udflytning af bøndergårdene i slutningen af 1700-tallet blev der udarbejdet detaljerede udskiftningskort over hvert enkelt ejerlav. 
Generalstaben havde af militære årsager deltaljerede kort over landskabet, og dette blev de første topografiske kort over Danmark. Her blev de for første gang beskrevet med højdekurver. 
I 1990'erne udkom de sidste versioner af 4 cm'er kortet som blev det sidste kort udgovet på papir.(S. 12-13)
Billedresultat for 4 cm kort

Fra 2002 gik man over til digitale kort i GIS.  (S. 13)




søndag den 26. marts 2017

Danmarkshistoriens tidslinje - Grove træk

Tidslinje, Danmarkshistorien.

Lærerplanens kronologiske inddeling

Indtil 1453 = Samfundets tilblivelse
1453 til 1776 = Nye verdensbilleder
1776 til 1914 = Brud og tradition
1914 til 1989 = Kampen om det gode samfund
1989 til nu = Det globale samfund
_______________

Tidslinje

12000 fkr. = Senglacial tid. Ældre stenalder. De første jægere. 
9300 fkr. = Isens smelter. Fastlandstid. 
7000 fkr. = Atlantisk tid. Ertebøllekultur. 
3900 fkr. = Yngre stenalder. Første landbrug. dysser og jættestuer.
2800 fkr. = Enkeltgravskultur.
2400 fkr. = Dolktiden.
1700 fkr. = Bronzealder. Gravhøje. Solvognen. Helleristninger.
500 fkr. = Keltisk jernalder. Første landsbyer.
År 0 = Romersk jernalder.
400 ekr. = Germansk jernalder
750 ekr. = Begyndene bydannelse i Ribe og Aarhus. 
793 ekr. =Vikingerne angreb Lindisfarne.
Ca. 800 ekr. = Gudfred lader bygge vold mellem DK's sydlige grænse.
826 ekr. = Harald Klak modtager dåb og bringer Ansgar til Danmark.
834 ekr. = Vikingerne angriber Dorestad 
845 ekr. = Vikingerne plyndrer Hamburg og Paris
Ca. 850 ekr. = Ansgar bygger kirker i Ribe og Slesvig
867 ekr. = Vikingerne erobrer York.
876 ekr. = Vikingerne bosætter sig i England. 
958 ekr. = Gorm den gamle begraves i Jelling
Ca. 865 ekr. = Harald Blåtand indfører kristendommen i DK.
1013 ekr. = Svend Tveskægs hær erobrer England 
1016 ekr. = Knud den Stores hær erobrer England
1157 ekr. = Valdemarstiden med herredømme over Nordtyskland
1177 ekr. = Absalon bliver ærkebiskop af Lund.
1219 ekr. = Erobring af Estland
1241 ekr. = Jyskelov
1319 ekr. til 1340 ekr. = Kongeløs tid
1340 = Valdemar Atterdag indleder en samling af riget.
Ca. 1350 ekr. = Den sorte død rammer DK. 
1397 ekr. = Kalmarunionen underskrives
1520 ekr. = Det stockholmske blodbad
1536 ekr. = Reformationen
1563-70 ekr. = Den nordiske 7-årskrig
1625-29 ekr. = Christian d. 4 drager egenmæssigt DK ind i 30-års krigen på protestantisk side 
1627-29 ekr. = Jylland bliver besat at kejserlige, tyske/ katolske tropper. 
1660 ekr. = Skånelandene tabes i Freden i KBH. Arvingskongedømmet bliver indført.
1662 ekr. = Enevælden gennemføres
1665 ekr. = Kongeloven - Enevældens juridiske grundlag
1683 ekr. = Chistian d. 5's danske lov
1688 ekr. = Christian d. 5's matriel
1728 ekr. = KBH's brand
1733 ekr. = Stavsbåndet indføres
1769 ekr. = Den første folkeoptælling
1788 ekr. = Stavnsbåndet ophæves
1801 ekr. = Slaget på reden
1807 ekr. = KBH's bombardement
1813 ekr. = Statsbankerotten
1816 ekr. = Oprettelse af nationalbanken
1848 ekr. = Enevælden afskaffes
1849 ekr. = Grundloven
1857 ekr. = Liberalismen 
1864 ekr. = 2. slesvigke krig- DK taber Lauenborg, Holsten og Slesvig.
1870 ekr. = Oprettelse af det forenede venstre.
1871 ekr. = Den internationale arbejderforening for Danmark (soc.dem) oprettes.
1901 ekr. = Systemskifte. Parlementarisktisk demokrati
1905 ekr. = Radikal Venstre bliver oprettet efter uoverenstemmelser med Venstre
1914-18 ekr. = DK forholder sig neutral under 1. verdenskrig
1915 ekr. = Kvinder får stemmeret. De Konservative oprettes. 
1917 ekr. = De vestindiske øer sælges til USA.
1920 ekr. = Forening af DK og Sønderjylland
1930 ekr. = Den økonomiske verdenskrise begynder
1933 ekr. = Kanslergadeforliget, fører til en social reform
1940 ekr. = DK bliver besat af tyske tropper d. 9. april
1941 ekr. = Danske kommunister fængsles ved Tysklands angreb på Sovjet.
1943 ekr. = Augustoprøret.
1945 ekr. = Danmark befries d. 5. maj. Russiske tropper besætter Bornholm. DK bliver medlem af FN:
1946 ekr. = Russerne smutter fra Bornholm.
1949ekr. = NATO medlem
1953 ekr. = Grundlovsændring, kvinder kan nu blive dronning.
1968 ekr. = Ungdomsoprør. CPR-nummer indføres,
1972 ekr. = DK bliver medlem af EF
1979 ekr. = Hjemmestyre i Grønland
1992 ekr. = Tropper på fredsskabende mission i Kroatien
2001 ekr. = Danske tropper sendes til Afghanistan
2003 ekr. = Danske tropper til Irak

Verdenshistorien: Sådan Circa.... Med noter

Verdenshistorien med årstal og noter - Groft udsnit

Verdenshistorien historiske perspektiver

Oldtiden

500 ekr. = Oldtiden. En periode fra ca. 3000 fkr. til 700 fkr.
Forhistorisk tid. Man ved ikke meget, og det er få ting som man kan se, fx pyramiderne i Egypten, gravkamre osv. 
I oldtiden er:
- 5000 fkr. - 3000 fkr. = Stenalderen (redskaber lavet af sten, knogler, horn, tak eller tand. Mennesket udviklide brug af ild, brg af beholdere, flytbare boliger, husdyr og afgrøder, større former for samfund). 
-  3000 fkr. - 500 fkr. = Bronzealderen. (Man begyndte at benytte bronze til våben, smykker osv.)
- Fra midt af det 2. årtusinde fkr. = Jernalder. (Mennesket lærte at tilvirke og bruge jern.)

Antikken

Antikken, "Antiqvum Aevum". 750 fkr. - 500 ekr. (Vigtig del af vores kulturarv. Begrebet er mere litterært end historisk. )
Er inddelt i:
800 fkr. til 31 f.kr. = Grækenland
- 800 fkr til 500 fkr. = Arkaisk tid. (Ingen skriftlige kilder fra perioden, men fund af fysiske ting, bl.a. ruiner, skulpturer og vaser.) 
- 800 fkr. til 650 fkr. = Tidlig arkaisk tid.
- 650 fkr. til 500 fkr. = Senarkaisk tid.
Og
500 fkr. til 323 fkr. = Klassisk tid.
Og
323 fkr. til 31 fkr. = Hellenistisk tid.

Romerriget i øst/vest

Romerriget i øst/vest 750 fkr til 476/1453 ekr.
Er inddelt i:
750 fkr. til 510 fkr. = Kongetiden. ( Ifølge antikke forfattere havde romerne 7 konger, startende med Romulus, der slog sin tvilling Remus ihjel. Den sidste konge Tarquinius Superbus, den overmodige, blev fordrevet ved magt. ) 
Og
510 fkr. til 31 fkr. = Republikken (Senatets tid. ca. 400 senatorer. Rige adelsfamilier der kunne bestemme. Diskussion af forskellige emner. Senater skulle vælge to konsuler, de havde veto overfor hinanden. Hen ad mod slutningen af republikken, kommer der en ændring i hærstrukturen, nu kan hvem som helst komm eind i hæren, så vil de få udstyr, og derefter land.) 
- 510 fkr. til 300 fkr. = Tidlig Republik
- 300 fkr. til 150 fkr. = klassisk republik
- 150 fkr. til 31 fkr. = Senrepublik
Og
31 fkr- til 476 ekr. = Kejsertiden. 
- 31 fkr. til 235 ekr. = principatet (betegnelse for det romerske kejserdømme. betyder principel person, altså den første borger eller ledende person. Princeps var en af de titler som de romerske kejsere benyttede. Det strakte sig fra Kejser Augustus til Kejser Diokletians.)
- 235 ekr. til 284 ekr= Anarkiet (Også kendt som soldatkejsertiden. Kristendommen spredte sig i denne periode. )
- 284 ekr. 476 ekr= Dominatet/senantikken ( man markerede her at kejseren ar Dominus, altså Herrren i steder for princeps.)

Middelalderen

Middelalderen "medium aevum". 500 ekr. til 1500 ekr. (476 ekr. til 1453 ekr.)
Indeholder bl.a.:
500 ekr. til 1000 ekr. = Tidlig middelalder. (Begynder med at Rommerriget taber deres dominans, og ender ved fremkomsten af det tysk-romerske rige under Otto d. 1., i det 10. århundrede. I denne periode befinder vikingetiden sig, de islamiske erobringer, og Frankerriget sig bl.a.)
1000 ekr. til 1300 ekr. = Høj middelalder (stigende befolkningstal, samfundet var præget af fællesskab og forbindelser. Feudalt samfaund. gejstligt samfund. stændere. Den sorte død)
1300 ekr. til 1500 ekr. = Sen middelalder. (Befolkningstallet var lavt efter den sorte død.)

Moderne tid/nyere tid

Moderne tid/ nyere tid. " Novun Aevum". 1500 ekr. til nu.
Indeholder bl.a.:
1400 ekr. til 1600 ekr. = Renæssancen (fransk for genfødsel. Betragtes som en slags bro mellem middelalderen og moderne tid. Begyndte i Italien og spredte sig til hele Europa.)
1580 ekr. til 1740 ekr. = Barokken. (Vestlig kulturperiode. Begyndte i Rom. Kendetegnet ved drama og storhed i skulpturer, malerier, litteratur, dans og musik). 
1600 ekr. til 1750 ekr. = Enevælden. (En periode hvor al myndighed lå hos den absolutte monark.)
1750 ekr. = Nyeste tid/moderne tid
- 1690 ekr. til 1789 ekr. = Oplysningstiden (En periode med filosofi, og naturvidenskab. Menneskets viden blev udviden om verden og man brugte resultaterne til at stille spørgsmål ved autoriteter som kongemagt og kirke. )
- 1750 ekr. til 1900 = Den industrielle revolution (Store ændringer indenfor landbrug. masseproduktion, minedrift, og transport. Det havd eden effekt på socioøkonomiske og kulturelle forhold).
- 1815 ekr. til 1848 ekr. = Reaktionen 
- 1800 ekr. til 1850 ekr. = Romantikken. (Følelserne var kernen i tilværelsen. Romantikken kom til udtryk især i kunst, litteratur, musik, videnskab, og filosofi. Kom som reaktion på materialismen. )
- 1870 ekr. til 1914 = Imperialismen. (
- 1914 ekr. til 1945 ekr. = Mellemkrigstiden
1945 ekr. = Samtidshistorie
- 1947 ekr. til 1990 ekr. = Den kolde krig
- 1989 ekr. til nu = Globaliseringen