- Indledning. Hvad er det man vil undersøge og hvor er det man vil undersøge.læseren skal kunne se konteksten.
- Metodeafsnit. Metodiske overvejelser og undersøgelsesdesign. Hvad, hvem har man observeret eller interviewet. Hve Konkrete metider og strategier. Hvor og hvorfor? Etiske overvejelser, børneperspektiver. kritik og refleksion over metodernes brugbarhed. REhabilitet. Man får sagt noget om metodernes brugbarhed.
- Præsentation af teoretiske begreber. Undersøgelsens efterfase. Hvordan vil man analysere de teoretiske begreber. kort præsentation af og begrundelse for valgte analysende begreber.
- Analyseafsnit. analyse med udgangspunkt i empirisk materiale og analyserende begreber, der understøtter undersøgelsens fund/pointer.Begrund analysestrategier.
- Kort konkluderende afsnit. Opsamling, refleksioner og begyndende konklusioner.
____
Observation som undersøgelsesmetode
Observation er en pædagogisk metode eller undersøgelsesværktøj.
Der er to forskellige metoder til observation i skolen en pædagigsk metode (ganske givet bekendt med, fra egen praksis eller praktik, det er når man bruger observation i det daglige arbejde, med henblik på elevplaner og forældresamarbejde, man har det her dobbeltperspektiv på undervisninge, man laver noget men man observerer også, man kan også have fokus på en elev eller flere, det kan være klasseledelse eller relationsarbejde), eller et undersøgelsesværktøj (ift. udvikling af praksis, målrettet observation, med henblik på at øge elevernes motivation i klassen, læreprocesser)
Observatøren kan have to forskellige roller.
Observation af første orden er det man laver når det er feltarbejde, man skriver feltnoter, feltundersøgelse. FORDEL - Man kan også analysrer imens det sker. ULEMPER -
Observation af 2. orden, npr man optager undervisnignen, man har en fiksiret observation. ULEMPE - man kan først analysere efter. FORDELE -
Observation er sansebaseret. OBservation adskiller sig fra interview. En observation kan aldrig være objektiv, da vi bruger vores sanser. Alt hvad vi ser vil blive filtreret gennem vores personlige oplevelser.
Man observere med baggrund for ens egen forståelse. Der postuleres at man altid observere i vores tilværelse, vi observere hele tiden, når vi færdes osv., observation som forskningsmetode, kræver at man observere på en systematisk metode til dataindsamling fra skolen. Observation i vores daglidag er mindre systematisk.
Vi starter med om observation metode kan afdække det vi gerne vil finde ud af. KAn denne undersøgelsesmetode være med til afdække det man gerne vil vide, og hvad er afgrænsningerne?
Man kan ikke gennem observation finde ud af hvad der foregår inde i hovedet på dem man observere. Man kan se.
Hvad, hvem, hvordan vil man observere?
Observation er intervenerende, det bryder det daglige klassemiljø når nogle observerer, de observerede opfører sig anderledes end normalt når de bliver observeret.
Typologier - observationsmetoder
- Kvantitativ og kvalitativ
- Felt vs laboratorie
Struktureret vs. ustruktureret
- Skjult vs. åben
- Direkte vs. inddirekte
- Deltager vs. ikke-deltager
Hvad kan observation - ikke?
Fænomenologisk-hermeneutisk orienteret.
OBservation - fortolkning af virkeligheden.
Beskæftiger sig med den subjektive virkelighed. Knyttet til subjektets forforståelse, erfaringer osv.
Observation som undersøgelsesmetode sættes ind i det kontruktivistiske paradigme. Verden forstås narrativt eller diskursivt. Man er med til at konstruere den virkelighed man observere ved at hav et bestemt fokus som man observerer.
MAn vælger noget man vil observere, man skal have sit fokus klart, og gøre sig klart at det ikke er alt man kan observere. Der vil derved være nogle ting man ikke kan få afdækket som man må finde ud af på andre måder.
Forforståelse og Bias. man kommer med en observerbias, man medbringer sine egne forforståelser, værdier osv, der kan give en faktor på hvad det er man observerer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar