Historie 11/12 2014 - Eksamen, modulopgave og 1. verdenskrig

Lav en beskrivelse og diskussion af:

• Årsagerne til 1. verdenskrig
• Krigens forløb og natur
• Krigens virkninger

Krigens pris:
Store summer i direkte onkostninger.
Finansieret gennem lån fra USA -  Wall street det nye finanscnentrum (før hen London)
Enorme landbrugsområder lagt øde.
Ødelagt infrastruktur
Tab af industrikapacitet
Tav af øversøiske markeder
20.000 km. nyr grænser = toldmure
Kompensation til krigsinvalider = pensioner
Manglende arbejdskraft

Krigens gevinster:
Teknologiske fremskridt, fly elektricitet, kemisk industri
Effektivisering, samlebånd
Lægevidenskabelig fremskridt

Revolution:
Revolutionen i Rusland
Novemberrevolutionen i Tyskland
Generel revolutionsfrygt i Europa


Stabiliserende faktorer:

• Socialdemokrati
• 8 timers arbejdsdag
• overenstkomst systemer
• arbejdsløshedsunderstøttelse
• socialt bolig byggeri
• Almindelig valgret - demokratisering
• kvinderne tilbage til kødgryderne

Fascisme:
Gennemført i Italien, Spanien og Tyskland
Et element i alle Europøiske landee
også kraftige modbesværgelser
forhistorie, lokale forhold og krigsresultatet bestemte hvem der vandt.

I Danmark:
Genforeningen i 1920
Medlem af folkeforbundet 1920
på det samfundsmæssige og økonomiske område gav 1. verdenskrig Danmark erfaringer med krisestyring, rationering og statslige indbgreb i økonomien. Disse erfaringer blev brugt og videreudviklet under krisen i 1930'erne


Oldtiden
7.000 f.kr. Danamrk vipper. DK får øer.
Beboelsen. Mobil. Indrette beboelser Ertebølle. Mobilitet.
Ertebølle kulturen er en del af kanonen, pga. DK er de første der har opdaget køkkenmøddinger så deet bliver internationalt..
Flint er hovedredskabet. til pile, knive, og fange fisk.
Stammebådene er oftest af lindetræ. Nemt og arbejde med.
Ertebøllekulturen er en del af jægerstenalderen.


Bondestenalder: 4000-1700 f.kr.

Bronzealder 1700 f.kr.

Professionsportfolio praktik - praktik under praktikken

Notater fra observationer...

-person x
mangler autoritet
skulle selv have kommet med et bud på om billedet var realistisk eller ej

-person y
Skal måske bede eleverne om at finde bøgerne frem før man går igang med opgaven?
godt med at at tage folk der ikke rækker hånden op
lektie skal måske tages til sidst
skulle have taget Elev å ved en du ikke havde taget før
 nervøs eller ikke styr på teksten ?

- Lærer x
Mangler ledelse. Skal måske heller sige opgaven højt til hele klassen istedet for at kun til den enkelte?
Find på et eller andet eller lav en skriveopgave med dem. Andet ville være uautoritet?
Ikke sig "jeg tænker" ... De skal bare gøre det.

Skitser til skriftligt undervisningsplaner inkl. Refleksioner....

Beskrivelse af læreopgaver....

Ekspempel på kommunikation med elever og forældre...

Refleksioner Over klasseledelse...

Dagsorden for vejledning osv... 

Dagsorden for trepartssamtale...

Empiri...

Undersøgelses spørgsmål...

Eksempler på produkter osv... 

Udkast til synopsis...

Professionsportfolio - praktik - inden praktikken

Hvad vil du gerne lære i din første praktik?
Jeg kunne personligt godt tænkte mig at lære hvad et vil sige at være en god lære. Altså at danne mig mine erfaringer, og finde ud af om de ideer jeg har til hvad en god lærer er holder stik. Og så få noget erfaring efter 1,5 års praktik.

Hvilke forventninger har du til praktikskolen?
Jeg har ikke som sådan nogle forventninger, jeg er spændt på at komme ud, og håber på at blive taget godt imod, og blive sat ind i tingene.

Hvilke forventninger har du til praktiklærerne?
Hjælpsom, kan give konstruktivt kritik. Støttende.

Hvilke forventninger har du til dig selv?
Engageret. Gå-på-mod. Åben. Arbejdsom.

Hvilke forventninger har du med samarbejdet med dine studerende i prsktikgruppen?
At jeg ikke er den eneste døre skal lave noget. At vi kan give kritik uden at tage noget personligt. At alle har noget at donere.

Hvilken empiri skal indsamles?
Først og fremmes og komme ud og opleve det teori vi har lært, men også om kompetencemålene for praktikken.

Hvordan vil du indsamle din empiri?
Vha. Spørgeskemaer, hjælp fra praktiklærerne, opleve og sanse.

Kristendom - Søren Kierkegaard - 10/10 2014

maj 1813 -november 1855

Personlig baggrund - 
Hjemmet: Stærk troende, hernhutisme, brødremenighed = protestantisk trosbegreb
Stærkt syndsbegreb - prægede hjemmet
Som ung student prøvede han at løsrive sig fra dette.
Forlovelsen med Regine Olsen - Bruddet. På det tidspunk stor skandale. Han ble hængt ud for det. Hvor interessant? Fordi har været brændstof for en stor del af hans forfatterskab.
Kirkekampen / kirkestormen. Hans kristemdomsforståelse ændrer sig. Kritiserer den danske kirke. Kritiserer Grundtvig og universitetsteologer og biskoppen i København.
Døde som 42-årig med arven brugt!

Forfatterskabet - 
Kan inddeles i 2 dele
1. Det pseudodyme forfatterskab. Ikke udgivet under eget navn.
2. Det religiøse forfatterskab. Udgivet under eget navn.
Yderst produktiv på 12 år.
Han er en af de helt store internationale filosoffer.
Beskriver forskellige livsanskuelser. l

Det opbyggelige forfatterskab - 
Udgivet i eget navn.
Kirkegaards udlægning af kristendommen.
Kristemdomsforståelsen radikaliseres over tid.

Stadielæren - 
Kierkegaard omtaler "stadier" som sfærer, typer.
J. Sløk beskriver stadielren som en kontinuerlig idvikling hos hiin enkelte (= Det enkelte individ)
Denne forståelse kritiseres.
Stadierne skal forståes som livsanskuelser eksemplificeret med enkeltpersoner - måder at se livet på / leve på.
Evt. Kierkegaards egen udvikling.

Spidsborgeren - 
Ureflekteret. Forud for æstetikeren.
Kan ikke vælge, men er ikke selv klar over det.
Er derimod styret og bundet af medfødte forudsætninger og ydre faktor.
Taler, som eneste livsholdning, ikke selv i Kierkegaards værker.

Æstetetikeren -
Forholder sig til livet som en teaterforestilling. distance ironi.
Valget: man kan aldrig undgå at vælge, men!
- Du kan gifte dig, du kan lade være---- Konsekvensen er den samme, du vil fortryde begge dele.
Søger hele tiden adspredelse og lidenskab.
Er ikke kun hedonist.
 Jo mere ironi -- Des mere fortvivelse

Etikeren - 
Hr erkendt sig selv fortvivlelsen og valgt sig selv om fortvivlet.
Etikeren mener at foretage et bevidst og etisk valg: at vælge sig selv, som sig selv, som autentisk eksistens - Står ved sig selv.
Ansvarlighed: Pligten til at overhode det almene: Guds bestemmelse, moralske love, respekterer samfundsindretningen.
Pligt til at vælge det gode.

Religiøsitet A ´- 
Nar etikeren fortvivler i det etiske stadie ledes han over i religiøsitet A.
Gud ses som uforanderlig - hører til evigheden.
Troen på Gud som en absolut sandhed, der viser sig i samfundsindretningen.
Troen på Guds domstol: Vores gerninger vejes = frygt.

Religiøsitet B - 
Lever i afmagt oga. forestillingen om menneskenes synd
Kan ikke derfor tro på jordisk lykke of retfærdighed, sådan som i religiøsitet A
Må derfor leve i håber om den evige salighed
Ses af Kierkegaard i lang tid som den sande kristendom.
Livsfornægtende forståelse. 

Kirkekampen - 
Mod slutningen af sit liv radikaliserer Kierkegaard sin kristendomsforståelse:
Forpligtende til at efterfølge Jesu gerninger.
Udgiver i sit sidst år et tidsskrift, hvor han gennemfører en sønderlemmende kritik af kirkens udlægning af kristendommen
Kritik bedsteborgerlige og sødladen.
Da han blev begravet på assistens kirkegården, folkeligt tilstykke. 

Virkningshistorie - 
20. århundredes eksistentialisme - ateistisk: Sartre, Camus...
Mht. kirkekampen: INGEN VIRKNING!
Sprogligt: Berømte titler og udtryk.

Modul evaluering

Jeg kunne personligt godt tænke mig, at alle de teoretikere vi har haft, at der kommer noget praktisk info... Altså, hvordan skal vi undervise eleverne i dette, og hvorfor? Fx kan jeg godt forstå de gamle græske filosoffer, men Løgstrup ville jeg aldrig nogle sinde vise mine elever. Så måske en form for praktisk viden med hvordan vi skal undervise eleverne i dette.

Vidensmål:
Vil gerne vide mere om -
* læremidler der ikke er digitale
* differentiering ift 2. sprogede
* didaktik
* hvordan skal eleverne arbejde med dette?

Færdighedsmål:
* Hvordan kan man evaluere?
* Differentiering

Kristendom - Løgstrup - 3/10 2014

Løgstrups Etik
- Et bud på en nytolkning af Luthers etik.
- Den historiske Jesus' etiske forkyndelse: Næstekærlighedsbudet kan skilles fra forkyndelsen af gudsriget
- Paulus' etik: Næstekærlighed fortolket i lyset af forkyndelsen af gudsriget
- Løgstrup: Næstekærlighedsbuddet = Guds universelle fordring dvs. "ikke opfundet" af Jesus! Er givet med skabelsen - Lex naturalis tænkning
- Dvs fordringen kan forklares humant, ikke udelukkende religiøst.

 Skabelsesordning
- Udover fordringen, ser Løgstrup også de suveræne livsytringer som givet med skabelsen
- Livsytringerne skal med deres iboende godhed holde det hele oppe
- og er udtryk for skaberens opretholdelse af det sociale liv

Mennesket/menenskelivet
- Mennesket er kristen forstand syndigt af natur
- For Løgstrup består syndigheden i menneskets tilbøjelighed til at ædelægge det gode i livet, at udnytte udleveretheden dvs ikke opfylde fordringen
- Menneskelivet i sig selv er, som en del af skabelsesordningen, godt og vier mennesket mulighed for at lykkes.
- At vi ikke opfylder fordringens krav er vores egen skyld - vi har mulighederne! (svarer til Luthers forståelse menneskets synds erkendelse, der driver mennesket mod Kristus

Teologien vs etikken
- Hvad er løgstrups argument fir at hans etik kan ses som en alemen etik?
Fordringen er usynlig/tavs - man kan ikke se om en hansling udspringer af egoisme eller uselviskhed

Kristendom - 1/10 2014 - Løgstrup

Løgstrup:

Interdependens:
 Gensidig  afhængighed mellem mennesker, findes i sociale relationer.
Dette er et grundvilkår ved livet. Magten udspiller sig på forskellig vis afhængigt af social kontekst.
Magt som frigørende, fx lærerens mulighed for at bidrage til elevernes udvikling via sin position og ved autoritet.
Magtmisbrug.

Den etiske fordring:
Den etiske fordring er betinget af interdependensen.
Vi er NØDT tilt tage stilling til, hvordan vi tager vare på medmennesket. DVS. fordringen er radikal.
Fordringen er os givet
Fordringen forlanger uselviskhed. Hensyn til den anden er bestemmende for vores handlinger.
Ensidighed - intet krav om gensighed.
Tavs: ingen konkrete handleanvisninger. Vi må så sætte os i den andens position for at finde frem til vores reaktion/handling.
Uopfyldelig.

Livsytringer:
Førkulturrelle dvs. naturlovs-tænkning.
Hvordan ved vi så hvad vi skal gøre?
Spontane: uden forudgående refleksion, uden bagtanker
Suveræne - Grundlæggende i modsætning til deres modsætninger eks tillid vs mistillid
Livsytringer opfylder fordringen
Fordringen træder først i kraft hvis livsytringerne ikke optræder spontant. dvs., livsytringer er de primære, fordringer sekundære.

Den gyldne regel:
Løgstrup ser den gyldne regel som et ekspempel på den etiske fordring.
Men er som sådan kun "erstatnings-"fænomen > når livsytringerne ikke sætter spontant ind.
Idet fordringen er tavs, fungerer den gyldne regel som et princip, der siger os, hvordan vi ud fra vores egne ønsker skal forestille os, hvad medmennesket gør.

Løgstrup som teolog:
Skabelsesteologi.
Livet som skabt og givet
Når livet opfattes som en gave, kan det kun modtages i taknemmelighed - ikke med krav "jeg ville hellere have haft..."
Mennesket har ikk en egod kerne, som i humanistisk tænkning, mennesket er behæftet med synd dvs. det har en tendens til at udbytte udleveretheden.
Det gode ligger i livet, som er givet.

Tolkning af livet:
Mennesket kan forstå sin væren (sit liv) på to måder:
1. Livet er noget jeg selv skal frembringe (mit eget livs suveræn)
2. Livet som en fylde af livsmuligheder, som jeg blot behøver at gribe

Vurdering af digitalt læremiddel - Buster, TEMA: Filosofi - Skrevet af Josephine og Samantha. KRISTENDOM.

Vi har valgt at fokuserer på læremidlet "film på nettet", med specielt henblik på Busters Film Festival.

Buster Film Festival havde et tema med filosofi, hvor klassetrinet lå fra 7. klasse til 10. klasse.

Selve artiklen man kommer ind på via http://www.buster.dk/artikel/207 kommer med en masse ideer og gode råd til hvilke filosofiske debatter og spørgsmål, man komme med til eleverne.

 Det fede ved Buster er, at man kan se de film de henviser til nemt, ved at lave en google søgning, og de har endda også lavet nogle links til nogle af dem. 

Det fede ved Buster, er også til nogle af filmene har de lavet nogle opgaver til, som man kan hente online, hvor eleverne kan svare på de spørgsmål og opgaver der bliver givet til pågældende film

Vi har vurderet Buster hos Vurdigi, hvor resultaterne kom frem til:

"Indholdskvalitet

Denne kategori beskæftiger sig med kvaliteten og legitimiteten af forløbet i forhold til gældende læreplaner samt faglige og pædagogiske standarder for indhold i undervisningen.

Brugervenlighed

Denne kategori spørger ind til forløbets design, og i hvilken grad du og dine elever let og naturligt finder rundt i forløbet.

Differentiering

Denne kategori undersøger, i hvilken grad forløbet understøtter undervisningsdifferentiering.

Læringsudbytte

Kategorien undersøger kvaliteten og omfanget af læringsudbyttet, som forløbet lægger op til.

Sammenhæng

Denne kategori spørger ind til, i hvor høj grad dine produktioner kan overføres til andre systemer eller programmer." (www.vurdigi.dk)

Ifølge vurdigi, vil Buster.dk være en middel ting af et godt digitalt læremidler. Hvis man ser på det overordnet. 

Ved at det er middelt, tror jeg også da vi selv har været inde og vurdere det, der mener vi, at det er fordi der er en bestemt målgruppe (udskolingen), og det kunne have været godt, hvis der også var materiale til indskoling og mellemtrinnet. 

Dog er der nogle fede spørgsmål og opgaver til filmene, som kan fører til en god debat hos eleverne, og via film, opgaver og debat, kan man forhåbentligt skabe en god differentiering, hvor alle kan få udbytte af undervisningen på en eller anden måde. 

Det gode ved Busters form for filosofi er at, den tager fat i dagligdags ting, fx Frihed og valg, og ondskabens problemer. I filmene tager de fokus på liv og død, osv. Denne form for livsfilosofi, er en god tilgang, da man kan tage stilling til hvad livet bl.a. kan byde, og det er godt det ikke er fagfilosofi, da vi ville mene at en god omgang Platon og Aristoteles ville kunne blive lige en tand for meget. Der bliver også taget hensyn til at filosofien er FOR børn og ikke MED børn, altså at eleven kan sætte sig ind i situationen, tage stilling, komme frem til en debat, altså eleven kan deltage, og i diverse opgaver under undervisningsmaterialer, vil eleverne blive stillet for at tænke kontrafaktisk, og disse opgaver kan endda komme ned til mellemtrinnet, og er anbefalet den vej. 

Der er også mulighed for at få gode ideer til de store elever, ved at de giver råd til spillefilm, som man kan bruge i undervisningen bl.a. The Matrix (hvor man bl.a. kan hinte til Platons hulelignelse).

Så vores faktiske personlige konklusion på læremidlet, er at det kan sagtens bruges, og ved selv at have spurgt hinanden og spørgmålene, og prøvet at sætte os ind i elevens sted, kom vi frem til nogle gode diskussioner og debatter, inkl. at de kortfilm der bliver linket eller hentydet til er fantastisk søde!

Så vi ville mene at det sagtens kan fungerer i undervisningen.