fredag den 10. oktober 2014

Kristendom - Søren Kierkegaard - 10/10 2014

maj 1813 -november 1855


Personlig baggrund - 
Hjemmet: Stærk troende, hernhutisme, brødremenighed = protestantisk trosbegreb
Stærkt syndsbegreb - prægede hjemmet
Som ung student prøvede han at løsrive sig fra dette.
Forlovelsen med Regine Olsen - Bruddet. På det tidspunk stor skandale. Han ble hængt ud for det. Hvor interessant? Fordi har været brændstof for en stor del af hans forfatterskab.
Kirkekampen / kirkestormen. Hans kristemdomsforståelse ændrer sig. Kritiserer den danske kirke. Kritiserer Grundtvig og universitetsteologer og biskoppen i København.
Døde som 42-årig med arven brugt!

Forfatterskabet - 
Kan inddeles i 2 dele
1. Det pseudodyme forfatterskab. Ikke udgivet under eget navn.
2. Det religiøse forfatterskab. Udgivet under eget navn.
Yderst produktiv på 12 år.
Han er en af de helt store internationale filosoffer.
Beskriver forskellige livsanskuelser. l

Det opbyggelige forfatterskab - 
Udgivet i eget navn.
Kirkegaards udlægning af kristendommen.
Kristemdomsforståelsen radikaliseres over tid.

Stadielæren - 
Kierkegaard omtaler "stadier" som sfærer, typer.
J. Sløk beskriver stadielren som en kontinuerlig idvikling hos hiin enkelte (= Det enkelte individ)
Denne forståelse kritiseres.
Stadierne skal forståes som livsanskuelser eksemplificeret med enkeltpersoner - måder at se livet på / leve på.
Evt. Kierkegaards egen udvikling.

Spidsborgeren - 
Ureflekteret. Forud for æstetikeren.
Kan ikke vælge, men er ikke selv klar over det.
Er derimod styret og bundet af medfødte forudsætninger og ydre faktor.
Taler, som eneste livsholdning, ikke selv i Kierkegaards værker.

Æstetetikeren -
Forholder sig til livet som en teaterforestilling. distance ironi.
Valget: man kan aldrig undgå at vælge, men!
- Du kan gifte dig, du kan lade være---- Konsekvensen er den samme, du vil fortryde begge dele.
Søger hele tiden adspredelse og lidenskab.
Er ikke kun hedonist.
 Jo mere ironi -- Des mere fortvivelse

Etikeren - 
Hr erkendt sig selv fortvivlelsen og valgt sig selv om fortvivlet.
Etikeren mener at foretage et bevidst og etisk valg: at vælge sig selv, som sig selv, som autentisk eksistens - Står ved sig selv.
Ansvarlighed: Pligten til at overhode det almene: Guds bestemmelse, moralske love, respekterer samfundsindretningen.
Pligt til at vælge det gode.

Religiøsitet A ´- 
Nar etikeren fortvivler i det etiske stadie ledes han over i religiøsitet A.
Gud ses som uforanderlig - hører til evigheden.
Troen på Gud som en absolut sandhed, der viser sig i samfundsindretningen.
Troen på Guds domstol: Vores gerninger vejes = frygt.

Religiøsitet B - 
Lever i afmagt oga. forestillingen om menneskenes synd
Kan ikke derfor tro på jordisk lykke of retfærdighed, sådan som i religiøsitet A
Må derfor leve i håber om den evige salighed
Ses af Kierkegaard i lang tid som den sande kristendom.
Livsfornægtende forståelse. 

Kirkekampen - 
Mod slutningen af sit liv radikaliserer Kierkegaard sin kristendomsforståelse:
Forpligtende til at efterfølge Jesu gerninger.
Udgiver i sit sidst år et tidsskrift, hvor han gennemfører en sønderlemmende kritik af kirkens udlægning af kristendommen
Kritik bedsteborgerlige og sødladen.
Da han blev begravet på assistens kirkegården, folkeligt tilstykke. 

Virkningshistorie - 
20. århundredes eksistentialisme - ateistisk: Sartre, Camus...
Mht. kirkekampen: INGEN VIRKNING!
Sprogligt: Berømte titler og udtryk.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar