Kristendom - Søren Kierkegaard - 10/10 2014

maj 1813 -november 1855

Personlig baggrund - 
Hjemmet: Stærk troende, hernhutisme, brødremenighed = protestantisk trosbegreb
Stærkt syndsbegreb - prægede hjemmet
Som ung student prøvede han at løsrive sig fra dette.
Forlovelsen med Regine Olsen - Bruddet. På det tidspunk stor skandale. Han ble hængt ud for det. Hvor interessant? Fordi har været brændstof for en stor del af hans forfatterskab.
Kirkekampen / kirkestormen. Hans kristemdomsforståelse ændrer sig. Kritiserer den danske kirke. Kritiserer Grundtvig og universitetsteologer og biskoppen i København.
Døde som 42-årig med arven brugt!

Forfatterskabet - 
Kan inddeles i 2 dele
1. Det pseudodyme forfatterskab. Ikke udgivet under eget navn.
2. Det religiøse forfatterskab. Udgivet under eget navn.
Yderst produktiv på 12 år.
Han er en af de helt store internationale filosoffer.
Beskriver forskellige livsanskuelser. l

Det opbyggelige forfatterskab - 
Udgivet i eget navn.
Kirkegaards udlægning af kristendommen.
Kristemdomsforståelsen radikaliseres over tid.

Stadielæren - 
Kierkegaard omtaler "stadier" som sfærer, typer.
J. Sløk beskriver stadielren som en kontinuerlig idvikling hos hiin enkelte (= Det enkelte individ)
Denne forståelse kritiseres.
Stadierne skal forståes som livsanskuelser eksemplificeret med enkeltpersoner - måder at se livet på / leve på.
Evt. Kierkegaards egen udvikling.

Spidsborgeren - 
Ureflekteret. Forud for æstetikeren.
Kan ikke vælge, men er ikke selv klar over det.
Er derimod styret og bundet af medfødte forudsætninger og ydre faktor.
Taler, som eneste livsholdning, ikke selv i Kierkegaards værker.

Æstetetikeren -
Forholder sig til livet som en teaterforestilling. distance ironi.
Valget: man kan aldrig undgå at vælge, men!
- Du kan gifte dig, du kan lade være---- Konsekvensen er den samme, du vil fortryde begge dele.
Søger hele tiden adspredelse og lidenskab.
Er ikke kun hedonist.
 Jo mere ironi -- Des mere fortvivelse

Etikeren - 
Hr erkendt sig selv fortvivlelsen og valgt sig selv om fortvivlet.
Etikeren mener at foretage et bevidst og etisk valg: at vælge sig selv, som sig selv, som autentisk eksistens - Står ved sig selv.
Ansvarlighed: Pligten til at overhode det almene: Guds bestemmelse, moralske love, respekterer samfundsindretningen.
Pligt til at vælge det gode.

Religiøsitet A ´- 
Nar etikeren fortvivler i det etiske stadie ledes han over i religiøsitet A.
Gud ses som uforanderlig - hører til evigheden.
Troen på Gud som en absolut sandhed, der viser sig i samfundsindretningen.
Troen på Guds domstol: Vores gerninger vejes = frygt.

Religiøsitet B - 
Lever i afmagt oga. forestillingen om menneskenes synd
Kan ikke derfor tro på jordisk lykke of retfærdighed, sådan som i religiøsitet A
Må derfor leve i håber om den evige salighed
Ses af Kierkegaard i lang tid som den sande kristendom.
Livsfornægtende forståelse. 

Kirkekampen - 
Mod slutningen af sit liv radikaliserer Kierkegaard sin kristendomsforståelse:
Forpligtende til at efterfølge Jesu gerninger.
Udgiver i sit sidst år et tidsskrift, hvor han gennemfører en sønderlemmende kritik af kirkens udlægning af kristendommen
Kritik bedsteborgerlige og sødladen.
Da han blev begravet på assistens kirkegården, folkeligt tilstykke. 

Virkningshistorie - 
20. århundredes eksistentialisme - ateistisk: Sartre, Camus...
Mht. kirkekampen: INGEN VIRKNING!
Sprogligt: Berømte titler og udtryk.

Modul evaluering

Jeg kunne personligt godt tænke mig, at alle de teoretikere vi har haft, at der kommer noget praktisk info... Altså, hvordan skal vi undervise eleverne i dette, og hvorfor? Fx kan jeg godt forstå de gamle græske filosoffer, men Løgstrup ville jeg aldrig nogle sinde vise mine elever. Så måske en form for praktisk viden med hvordan vi skal undervise eleverne i dette.

Vidensmål:
Vil gerne vide mere om -
* læremidler der ikke er digitale
* differentiering ift 2. sprogede
* didaktik
* hvordan skal eleverne arbejde med dette?

Færdighedsmål:
* Hvordan kan man evaluere?
* Differentiering

Kristendom - Løgstrup - 3/10 2014

Løgstrups Etik
- Et bud på en nytolkning af Luthers etik.
- Den historiske Jesus' etiske forkyndelse: Næstekærlighedsbudet kan skilles fra forkyndelsen af gudsriget
- Paulus' etik: Næstekærlighed fortolket i lyset af forkyndelsen af gudsriget
- Løgstrup: Næstekærlighedsbuddet = Guds universelle fordring dvs. "ikke opfundet" af Jesus! Er givet med skabelsen - Lex naturalis tænkning
- Dvs fordringen kan forklares humant, ikke udelukkende religiøst.

 Skabelsesordning
- Udover fordringen, ser Løgstrup også de suveræne livsytringer som givet med skabelsen
- Livsytringerne skal med deres iboende godhed holde det hele oppe
- og er udtryk for skaberens opretholdelse af det sociale liv

Mennesket/menenskelivet
- Mennesket er kristen forstand syndigt af natur
- For Løgstrup består syndigheden i menneskets tilbøjelighed til at ædelægge det gode i livet, at udnytte udleveretheden dvs ikke opfylde fordringen
- Menneskelivet i sig selv er, som en del af skabelsesordningen, godt og vier mennesket mulighed for at lykkes.
- At vi ikke opfylder fordringens krav er vores egen skyld - vi har mulighederne! (svarer til Luthers forståelse menneskets synds erkendelse, der driver mennesket mod Kristus

Teologien vs etikken
- Hvad er løgstrups argument fir at hans etik kan ses som en alemen etik?
Fordringen er usynlig/tavs - man kan ikke se om en hansling udspringer af egoisme eller uselviskhed

Kristendom - 1/10 2014 - Løgstrup

Løgstrup:

Interdependens:
 Gensidig  afhængighed mellem mennesker, findes i sociale relationer.
Dette er et grundvilkår ved livet. Magten udspiller sig på forskellig vis afhængigt af social kontekst.
Magt som frigørende, fx lærerens mulighed for at bidrage til elevernes udvikling via sin position og ved autoritet.
Magtmisbrug.

Den etiske fordring:
Den etiske fordring er betinget af interdependensen.
Vi er NØDT tilt tage stilling til, hvordan vi tager vare på medmennesket. DVS. fordringen er radikal.
Fordringen er os givet
Fordringen forlanger uselviskhed. Hensyn til den anden er bestemmende for vores handlinger.
Ensidighed - intet krav om gensighed.
Tavs: ingen konkrete handleanvisninger. Vi må så sætte os i den andens position for at finde frem til vores reaktion/handling.
Uopfyldelig.

Livsytringer:
Førkulturrelle dvs. naturlovs-tænkning.
Hvordan ved vi så hvad vi skal gøre?
Spontane: uden forudgående refleksion, uden bagtanker
Suveræne - Grundlæggende i modsætning til deres modsætninger eks tillid vs mistillid
Livsytringer opfylder fordringen
Fordringen træder først i kraft hvis livsytringerne ikke optræder spontant. dvs., livsytringer er de primære, fordringer sekundære.

Den gyldne regel:
Løgstrup ser den gyldne regel som et ekspempel på den etiske fordring.
Men er som sådan kun "erstatnings-"fænomen > når livsytringerne ikke sætter spontant ind.
Idet fordringen er tavs, fungerer den gyldne regel som et princip, der siger os, hvordan vi ud fra vores egne ønsker skal forestille os, hvad medmennesket gør.

Løgstrup som teolog:
Skabelsesteologi.
Livet som skabt og givet
Når livet opfattes som en gave, kan det kun modtages i taknemmelighed - ikke med krav "jeg ville hellere have haft..."
Mennesket har ikk en egod kerne, som i humanistisk tænkning, mennesket er behæftet med synd dvs. det har en tendens til at udbytte udleveretheden.
Det gode ligger i livet, som er givet.

Tolkning af livet:
Mennesket kan forstå sin væren (sit liv) på to måder:
1. Livet er noget jeg selv skal frembringe (mit eget livs suveræn)
2. Livet som en fylde af livsmuligheder, som jeg blot behøver at gribe