AKT INK. inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen
Dafolo Forlag, 2. udgave, Frederikshavn, 2012, Rasmus Alenkær
S. 19 -
Inklusion handler i skolesammenhæng primært om "deltagelse i uddannelses orienterede aktiviteter"
Problemet opstår her, når en elev, af en eller anden årsag, ikke rig kan fungere inden for rammerne af det undervisningstilbud, skolen stiller til rådighed.
S. 20 -
Hvordan forstår vi problemet?
3 perspektiver
1. Det psyko-medicinske perspektiv -> Clough &Corbett. Optaget af a-kontekstuelle forhold, og er fokuseret på eleven som individuel problemudløser. "Problemet" opstår som resultat af en række forholdm der findes boende i elevernes individuelle psykologi eller biologi.
Disse oprindelser kan have forskellige oprindelser fx hos familiens spændinger, man retter fokus mod elevens individ og ikke omgivelserne.
S. 20-21 -
2. Det organisatoriske perspektiv -> Knytter sig til Clough & Corbett. Centralt for denne forståelse er at man ikke ser eleven som individuel problemfaktor, men man interesserer sig for denne kontekst, som problemet opleves i. man interesserer sig for denne kontekst, som problemet opleves i. Man interesserer sig for det som befinder sig mellem elev og skole. Tilhængere af dette perspektiv interesserer sig for skolen som læringsorganisation.
S. 21 -
3. Det trandiciplinære perspektiv -> Anerkender både de individuelle og relationelle perspektiver.
Problemet opstår som en blanding af personafhængige og kontekstuelle forhold. Problemsløsningsindsatsen må derfor rettes mod begge felter.
S. 38 -
Historie:
Siden 1970'erne har folkeskoleloven rummet en forpligtelse til at yde specialpædagogisk støtte. I skoleloven fra 1993 hedder det: "Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen, eller støtte, gives der special undervisning, og anden special pædagogisk bistand" (§3, stk. 2)
I starten af 1970'erne arbejdede man med 2 primære "målgrupper" for specialundervisningen:
1. Observations undervisning af elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser.
2. Specialundervisning af læreretarderede elever.
¨
Senere i 1970'erne udvidede man målgruppebeskrivelsen til også:
1. Generelle indlæringsvanskeligheder
2. hørehæmmede elever
3. Tale- og sprogvanskeligheder
4. Bevægelseshæmmede elever
5. Synshæmmede elever
(Ud fra formuleringen, så skinner psyko-medicinsk årsag igennem (s. 39))
S. 43 -
I litteratur på området, anvendes en række kernebegreber:
1. eksklusion
2. integration
3. rummelighed
4. inklusion
S. 44 -
Eksklusion -> udelukkelse
Udelukkelse af nogle, fratager nogle deltagelsesret. Nogle må ikke være med til noget.
Praksis eksklusion
- Inden for skolens rammer, specialundervisning i klassen eller på skolen.
(S. 47) I denne situation tilbydes eleven undervisning et andet sted end på skolen fx en kommunal specialklasse
S.48-49
Integration ->
Forener det man allerede har, med noget udefrakommende.
Mårten Söder inddeler begrebet i 3 kategorier:
1. - Funktionel integration, eleven er ikke reelt set på skolen som den er integreret i, men ekskluderet udenfor skolens rammer.
2. Fysisk integration, (i klassen), deltager i klassens undervisning uden fællesskab med klassen. ( S. 50, på skolen) modtager undervisning på skolen.
3. Social integration, (S. 50), eleven deltager både i undervisingen og det sociale fællesskab på skolen.
S. 50
Rummelighed ->
Tager vanskelige børn inden for skolens mure.
S. 53
Inklusion ->
Inklusion betegner formens indre side, eksklusion betegner formens ydre side. At være inkluderet handler fundementalt om at være "en del af noget". Med inklusionsbegrebet introduceres modsat ideen om at ansvaret ligger i læringsmiljøet.
S. 69
Bud på inklusionsteori
IC3 ->
Kvalitativt perspektiv på inklusion.
Denne teori har mere fokus på kvaliteten af det udbytte eleverne opnår hvor de er.
Begrebet kvalitet benytter sig til 3 forhold:
1. Fysisk inklusion, betingelser for det fysiske ophold
2. Social inklusion, samspil, værdi og tilhørsforhold i det medmenneskelige felt
3. Akademisk inklusion , uddannelse og udvikling af kompetencer
Inklusion bliver ikke bare et spørgmål om at bringe nogen ind i det almene, eller om at beholde nogen i almenklasserne.
Der er ikke nogle som skal inkluderes mere end andre.
Alle skal inkluderes.
Alle er specielle.
Elevernes oplevelse skal være omdrejningspunktet for definitionen af succes. Skolen er inkluderende, når eleverne oplever den er det.
S. 70
Fysisk placering er mindre vigtig. det vigtigste er, at eleven befinder sig fysisk godt, (fysisk inklusion), at eleven oplever anerkendelse og tilhørsforhold i det sociale og kulturelle samfund, (social inklusion), samt eleven udvikler sine opgaveløsningsmæssige evner (akademisk inklusion).
Eleverne har forskellige behov og forudsætninger, så har det der gør at, de oplever sig kvalitativt inkluderende, ofte forskelligt fra individ til individ. Det er således ikke en pædagogisk tilgang, der kan sikre alles oplevelse af kvalitativ inklusion.
Et kvalitativt perspektiv på inklusion afspejles i modellen IC3. "I" står for inklusion, "C" står for cirkler, og "3" henviser til, at modellen illustrerer de 3 fundementalistiske forhold med hver sin cirkel.
S. 71 -
IC3 modellen.
Når en elev er fuldt, kvalitativt inkluderet i IC3 modellen, så er det fordi at eleven oplever sig såvel "fysisk", som "social" og "akademisk" inkluderet.
3x10 udsagn -
Der hvor udsagnene kan besvares positivt, dér er der tale om kvalitativ inklusion, hvis de besvares negativt, skal man fokuserer på arbejdet.
S.72 -
Fysisk inklusion:
1. Eleven møder veludhvilet, hver dag til tiden
2. Eleven har en fysisk base i et aldersbestemt miljø
3. Eleven har en personlig skuffe eller et skab til at opbevare personlige genstande
4. Eleven oplever skolens lokaler som fysisk behagelige
5. Skolens møbler er afstemt med elevens behov
6. Eleven har mulighed for at lære flere forskelige steder, afhængigt af opgavem læringstile og samarbejdsbehov.
7. Eleven oplever skolen som er et roligt sted, hvor man kan fordybe sig i undervisning og læring.
8. Eleven bruger pauserne til restitution, herunder både bevægelse og hvile
9. Eleven får sund mad og drikke i løbet af hele skoledagen
10. Hvis eleven anvender fysiske hjælpemidler, er disse tilpas diskrete og ikke stigmatisserende.
Social inklusion:
1. Eleven følger sine jævnaldrende i skolens rutine og skemaplan. Herunder særligt i de store frikvarterer.
2.Eleven deltager aktivt sammen med sine jævnaldrende i frikvartersaktiviteter og fælles samlinger.
3. Eleven deltager aktivt i samarbejdsopgaver, både i fritid og undervisning
4. Eleven deltager sammen med jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter.
5. Eleven har værdi i fællesskabet.
6. Der talen åbent og informativt om elevens eventuelle handicap
7. Der arbejdes proaktivt med elevernes trivsel i det sociale fællesskab
8. Eventuelle AKT-problematikker håndteres metodisk, målrettet og koordineret.
9. Elevens forældre er involveret i skolens aktiviteter
10. Skolens lærere og pædagoger arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendene og venlig relation til eleven.
S. 73 -
Akademisk inklusion:
1. De opgaver eleven stilles, er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger.
2. Det faglige arbejde er organiseret således at eleven kan bidrage aktivt, værdifuldt og få succes.
3. Det faglige indhold giver mening for eleven
4. Eleven får konkret feedback og evt karakterer
5. Eleven er i stand til at stille spørgsmål, og begå fejl, uden at dette stigmatiserer eller giver anledning til
drillerier fra jævnaldrende
6. Eleven har mulighed for at lære på den måde, der passer til elevens læringsstil
7. Instruktioner og beskeder tilpasses elevens behov og forudsætninger.
8. Elevens skoledag er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur
9. Særlige pædagogiske strategier og IT er en almindelig og integreret del i elevens hverdag.
10. Evt. særlig støtte gives målrettet, koordineret og på den måde, at den ikke forhindrer elevens deltagelse i fælles aktiviteter.
Modellen giver på denne måde et grafisk billede af, hvilke specifikke inklusionsudfordringer, der omgiver den elev man har i fokus. Fx, hvis eleven placeres i delmængden af "fysisk-akademisk", har man med en inklusionsopgave, der primært handler om socialt samspil.
S. 74 -
Modellen bør bruges i forhold til alle elever, og ikke kun dem med særlige behov. IC3 modellen er en dialogisk metode. Den er udtryk for social konstruktion, ikke fakta.
S. 77 -
AKT
Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel.
S. 85 -
Det praktiske arbejde:
Synspunkterne på det praktiske arbejde med AKT er udgivelsen af kendetegnet ven en gennemgående "helhedstanke".
Her henvises til:
- De aktører der skal varetage arbejdet
- De arenaer, hvori arbejdet skal udføres
- De mål, arbejdet rettes imod
-> inventionsprojekt!
