torsdag den 12. april 2018

gamefication - 12/4 2018 - foredrag

Hjernen forstår ikke fiktion ... Hjernen kan skelne, men følelserne er rigtige.

Virkelighed

x

Empatiøvelse

Fiktion

Simulation

Rollespil


Dig selv

Rolle

Ingen subtekst
Alle ting er de fedeste
Forestil at de er i et stockphoto


FRAMING - 
Rammesætning

torsdag den 15. marts 2018

gamification - 15/3 2018 - Noter

Hvad skal man bruge årets lærer til?
Påstande:
- Ildsjæle er ikke nok, da de også kan brænde ud

_______________________________________

For at kunne forstå et problem, og have lyst til at løse det, skal det bære problematisk for mig, og jeg skal have undret mig.
Oftest når man får alle svarene på forhånd bliver an primen, man skal være usikre, da man vil derved finde egne løsninger.


Når man bliver god til noget, opnår man domænekendskab.

Hvad skal jeg kigge efter

onsdag den 14. marts 2018

undervisnings af tosprogede - noter - 14/3 2018

Literacy  - 
- Et nyt ord der bruges i fagdidaktiken. oversættelsesforsøg: skrivekutlur, skriftkyndighed, tekstsprogskultur, sprogkyndighed.
- Handler om mere end sprog som isolerede delfærdigheder ( læsning/skrivning). Sprogbrug ses som kulturkompetencer, der udøves situationsafhængigt.
- Nogle fokuserer mest på læsning/skrivning. Andre pointere også sammenhængen med talesproget.
- Det bruges også helt bredt om sammenhænge mellem sprog/tegn, viden og læring.
- I vores modul handler det meget om fagspecifik literacy (dvs. fokus på elevens vej fra hverdagssproget og ind i en fagspecifik semiotisk praksis - både receptivt og produktiv).

www.literacy.dk

www.videnomlaesning.dk -> literacy


Situationskontekst: Noget flirt? Et par der indhandler i et supermarked.
Sprogets rolle: "Stjæler du nu kanins mad igen?"...
"Skal vi købe den her til aftensmaden?"
Vi har en daglidagssituation med to deltagere, en social nærhed, sproget ville være mere konkret, uformelt, talesprog. Ledsagende til handling, den skabes i situationen.
_____________________________________________________
Situationskontekst: Et kvinde og et barn i en sofa, kvinde laver store armbevægelser.
Sprogets rolle: Fortællende. Forklarende. Visuel fortælling med noget kropssprog. Sproget er med til at skabe en form for virkelighed.
______________________________________________________



Situationskontekst: I et klasseværelse med en lærer og elever.
Sprogets rolle: Forklarende. Visuelt. Fagligt. Autoritært sprog  - Højst sandsynligt kun envejs kommunikation. Lærerens faglige sprog er i fokus. Skriftsprog.
______________________________________________________





_________________________________________________________________________________

Systemisk funktionel grammatik - SFL
 M.A.K. Halliday - sprogforsker fra Australien. Sprog er jo ikke bare en menneskelig pc kode, det er indlagt i det kulturelle og sociale. Mere humanistisk.
Systemisk funktionel grammatik er i bund og grund en sammentænkning af forskellige sprogbeskrivelsesmodeller, han putter dem sammen i en stor model. Målet er at beskrive hele sproget, som et system af valgmuligheder. Sproget er en ressource til at skabe mening. 















Stilladsering . Bygge bro mellem hverdagssprog og fagsprog
Tilretteforløb med forskellige situationskontekster
Samtale om det, man har set
Arbejd emed at formulere lovmæssigheder, sammenhænge, der glder generelt



Field:
I dag drikker Per en sodavand -
Deltager - Per og Sodavand
Processer - Drikker
Omstændigheder - i dag

Relation:
1. Sæt koppen på plads for fanden!
2. Sæt koppen på plads, du dér
3. Du må gerne sætte koppen på plads
4. Sæt koppen på plads
5. Vil du ikke sætte koppen på plads?
6. Var der ikke nogen der kunne tænke sig at sætte koppen på plads?
7. Du skal sætte koppen på plads
8. Koppen sættes på plads3

Diktatorisk til venlig:
7
1
2
4
5
3
6

_________________________________________________________________________________



onsdag den 13. december 2017

Bachelor - noter - Observation - noter

Observatørpositioner
- Den fuldstændige deltager. Er selv en deltager der observerer. Kan være subjektiv. Er typisk læreren. Den rolle indtager man bl.a. i praktikken. Fordelene er tæt på det der skal observeres. Ulempe det er meget subjektivt.
- Den deltagende observatør. Er dels selv en deltager, men også observatør. Det er på tidspunkter hvor der er andre der udfører undervisningen. Fordel man kan komme på nogen afstand samtidig med at man er godt inde i stoffet og i forløbene, o kan genkende meget hvad det kan ske. Denne form for observation er der i modulopgave.
- Den fuldstændige observatør. Fluen på væggen. Den skjulte observation. Der er oftest bare sådan at man aldrig kan være usynlig, og man sidder ofte bare i et hjørne. Man vil på sin vis altid have en indflydelse. 

Observation i 4 forskellige faser, de 4 f'er
- Fortælling. Feltnoter. Det sete nedskrives undervejs. Feltnotater er observation. At notere de centrale ting, der er fokus for observation. At notere, så at sige, alt ned. I den her fase skal man ikke sortere i sine indtryk. Der skelnes mellem de centrale ting, eller at notere ALT. Hvem siger og hvad gør hvad? der bliver anbefalet at skrive ned hvad der bliver observeret, men også noter med hvordan kunne det være at det var sket? Hold dog adskilt med evt to kolonner. God ide med tidspunkter og kronologi. 
10. moduser = 
1. Naivt beskrivende. Neutralt registreret.
2. Generaliserende. Man forsøger at generaliserer sin observation, man organiserer det ud fra nogle forestillinger. 
3. Fortolkende. Observatøren nedskriver med det samme hvad der skete og kan fortolke på hvad der skete, man prøver at fortolke på de tegn der sker. 
4. Undrende. Her noteres eventuelt undren, og hvad jeg tror at vide i det observered tanker. (?) 
5. Forklarende. Her nedskriver man sine forklaringer på det hændte imens man observerer. 
6. Kvantificerende. her registreres kvantitative data imens man observerer. Det kan fx være taletidsopgørelse, observationer af hver grupper er der i klassen osv. Man benytter sig af skemaer der ofte er lavet på forhånd. 
7. Dramatiserende. observationsnoterne har liberær kvalitet. Renskrevede noter. Beskrivende. Novelleagtigt. 
8. Eksperimenterende. MAn kan måske påvirke situationen man observere. 
9. Reflekterende. Et spørgsmål om observatørens egne følelser skrives ned. 
10. Vurderende.Observatøren vurderer det hændte. 
- Forklaring. Når man er færdig med at observere. Nedskrivning af kontekst. MAn skal give dem der skal læse en feltnoter konteksten på de rette præmisser.
-Fortolkning. Afhænger af fokus.MAn skal have fortolket sine feltnoter. Afhænger af fortolkningsteori. 
- Forståelse. konklusioner. MAn drager konklusioner ud af det man observere

Observation med video, 
man kan gense, ses af andre, diskuteres med de observerede, man kan lave bedre fortolkning. 

Hvordan sikrer man sig at det observerede ikke bliver en skæv fortolkning, og er valide osv?
Undersøgelser skal være gyldige, transparende og genkendelige. 


Observationsøvelse
Hvilke forskelle er der på drenge og pigers adfærd i skolen? 
Naiv observation.



NaturGeografi - Jorden og Mennesket - KApitel 2 - noter

NaturGeografi - Jorden og Mennesket
Redaktion - Anne-Lise Lykke-Andersen, Karl-Erik Christensen, Torben P. Jensen, Knud Stelzner og Laust Wium Olesen. Geografiforlaget. 2. udgave. 2012.

Kapitel 2 - Jordens og livets historie - Erik Thomsen


Solsystemet og bl.a. dermed jorden har en alder på ca. 4,6 mia. år. 
Indtil omkring år 1950 var de ældste kendte fossiler ca. 543 mio. år gamle. 
Man har derved antaget at i de første fire miliarder af år, at jorden havde været en død planet. 
I dag ved man at jorden har båret liv i næsten ni tiende dele at dets liv. 

Alderen på de geologiske lag kan bestemmes på to måder.
1. Den absolutte metode - giver alderen af en aflejring udtrykt i år. Metoder til denne, er mangeartede og strækker sig fra tællinger ad årringe i træer og årlige snelag i iskerne. Den mest kendte metode til at aldersbestemme noget er kulstof-14. Metoden kan anvendes op til noget er er op til ca 45.000 år gammelt. 
2. Relative metoder - belyser hvorvidt en aflejring er ældre, yngre eller samtidig med en anden. Den er normalt bestemt ud fra jordlagenes indhold af fossiler. bygger på teorien om den biologiske evolution, hvor nye arter hele tiden opstår og uddøde arter ikke gør. (S. 26)

Den geologiske tiddskala er et system med mange underinddelinger baseret på jordlagenes indhold af fossiler. Hovedindelingen, som denne gennemgang af jordens historie bygger på, blev i det væsentlige skabt allerede i 1800-tallet. Den størte enhed kaldes Æon --> Æra --> Periode.  (S. 26)
¨

Jordens dannelse

For ca. 4,6 mia. år siden begyndte en roterende sky af støv og gasser i vores del af mælkevejen af kollapse og fortættes pga. massetiltrakning. Temp. steg til over 1 mio. grader i den centrale masse der kom til at rumme ca. 99 % af skyens materiale. Solen blev dannet.
En procent af stoffet blev ved med at rotere omkring solen, og der blev samlet en massee klippe, - og isblokke. Efter nogle milioner af år, var der dannet otte planeter. Planeterne nærmest solen, merkur, Venus, Jorden og mars, der blev også skabt ydre planeter, Jupiter, Saturn, Uranus, og Neptun,

Geografi - Didaktik. praktik og geografi.

Det geologiske kredsløb -

tirsdag den 12. december 2017

Bachelorforberedelse - statistik - 12/12-17

- Deskriptiv statistik. Beskrivende.
Få data ned i nogle kategorier.
Præsentation af data, sæt det op i en tabel.
LAgkagediagram.

Kvalitative variable - 
Kvantitave Variable -
Diskrete. Terningkast, der er 6 forskellige muligheder. Antal deltagere.
Kontinuerlige. Alder, tid.

- Analytisk statistik. Forklare og forudsige. 
¨

- Skalaer og deres brug
Karakteristika
Dikotomskala
(fx ja/nej)
Norminalskala
(fx Region)
Ordinalskala
(fx liker)
Intervalskala
(fx temperatur)
Ratioskala
(fx højde eller tid)
Rangorden
Nej
Nej
Ja
Ja
ja
Interval (ækvidistans)
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Absolut nulpunkt
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Statistiske muligheder





Typisk værdi/modalværdi
Ja
JA
Ja
Ja
JA
Median
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Gennemsnit
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Standardafvigelse
Nej
Nej
Nej
Ja
ja

Dekriptioner - 
Bl.a. beliggenhed.
Middeltal
Største værdi
Mindste værdi
Median
(Kan berige meget)

Sammenhænge

Krav
Lav passende beskrivelser og beregninger af eventuelle baggrundsdata
Lav passende brskrivelser og beregninger af data fra egne spørgsmål 
Undersøg nogle relevante eller interessante sammenhænge
Forklar med ord og grafer