Kvalifikation: At forstå grundlaget for magtforholdet mellem lærer og elev.
Kompetence: At anvende begreberne classroom manegement og styringsteknologier
Begrundelse: Alle lærere leder en klasse. Men ikke alle klasser vil ledes, og ikke alle lærere ledes på samme måde. Vi vil se på forskellige redskaber som vi kan bruge fremover uanset temperemant.
Klasseledelse forhistorie:
Tugt - Feudalsamfundets skole, Fysisk afstraffelse (ydmygelse som mål), den rette adfærd = dydighed og karakter. Religion som idealer
Diciplin: Målet var at lære at indordne sig og have selvbeherskelse. Straf og belønning suppleres med rammer og regler. industrisamfundets skole.
Da diciplinen forsvandt...
- 1960'erne, Lærerne skulle give elverne retningslinjer, eleverne skulle være medbestemmende og medansvarlige, regler skulle begrundes. I 1967 bliver det forbudt at slå eleverne. 1968, ungdomsoprør.
- 1970'erne, disciplin begrebet forsvinder helt i den pædagogiske debat. "Det demokratiske fællesskab" i klassen, og elevernes egen motivation, skulle forebygge disciplin problemer.
- 1990'erne, "skæld ud", er den dominerende styringsteknologi. Uro i klassen kommer igen på dagsordenen.
- 2000, Interessen for classroom management ig ledelse til en ny debat om behovet for klasseledelse i folkeskolen. Fokus på dialog, aftaler og gensidig anerkendelse.
Classroom Management
Hvordan straffer man en elev?
Disciplineringens magtform -
Læreren vil bøje elevens vilje under sin egen, fx gennem straf
Mægtiggørelsens magtform -
Handler om at bøje elevens vilje til at at ville.